Debat

Kalorieoplysning påvirker fastfoodvalg

DEBAT: Forbrugerne ønsker at kende kalorieindholdet i fastfood og - endnu vigtigere - de påvirkes af det. Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Susanne Tøttenborg fra Kræftens Bekæmpelse.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Tøttenborg
Seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse

Da jeg i september foreslog, at der skal kalorier på menutavlerne i fastfoodkæderne, fik vi en del reaktioner: Nogle har peget på praktiske vanskeligheder med skiltningen; andre, at kunderne slet ikke ønsker at kende kalorieindholdet - endsige lader sig påvirke af det; og atter andre har påpeget, at de oplysninger allerede findes i mange af kæderne. Man kunne næsten få indtryk af, at vores forslag var et rent vildskud. Det er det ikke.

Flere vælger retten med færrest kalorier
En undersøgelse gennemført af FDB Analyse viser, at 64 procent af de adspurgte svarer ja til, at der bør skiltes med kalorieindholdet på samme måde som prisen på fastfood. Det gælder også de unge, som bekendt er flittige gæster sådanne steder.

Men vigtigere er, at seks ud af 10 foretrækker retten med færrest kalorier, når kalorieindholdet oplyses i forhold til, når det ikke oplyses. Undersøgelsen var nemlig tilrettelagt således, at respondenterne blev præsenteret for - og skulle vælge mellem - flere sæt af to retter i to omgange; første gang alene i form af billeder; anden gang med angivelse af kalorier og oplysning om mænds og kvinders daglige energibehov.

...vigtigere er, at seks ud af 10 foretrækker retten med færrest kalorier, når kalorieindholdet oplyses i forhold til, når det ikke oplyses.

Susanne Tøtting
Seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse

Svært at få oplyst kalorieindholdet
Desværre ser det sløjt ud med forbrugeroplysningen omkring fastfood. Vi har besøgt 15 forskellige fastfood-steder; dvs. burgerkæder, tankstationer, pølsevogn og kiosker, hvor vi spurgte til kalorieindholdet i tilfældige retter. Ingen af stederne kunne personalet svare. Ej heller var oplysningerne let tilgængelige på anden måde: Ét sted fik vi en dækkeserviet med oplysningerne, et andet henviste de os til leverandørens hjemmeside, og et tredje sted blev vi hevet ind bag disken for at se et opslag der. Kun et sted var der oplysninger i A4-format i nærheden af disken. Det er ikke godt nok og urimeligt over for kunder, som faktisk gerne vil vide, hvad de spiser - og oven i købet lader sig påvirke af det, hvilket en hel del tyder på, at mange gør.

Store variationer
Flere har nævnt, at den endelige tilberedning i forbindelse med salget kan give variationer i kalorieindholdet i maden i forhold til skiltningen - og dermed problemer med fødevaremyndighederne. Det anser vi nu for overkommeligt i betragtning af, at der er tale om håndtering af "standard-elementer", og at tolerancen er op til 10-15 procent. Personalet skal være ret klodsede, hvis variationen er større. I øvrigt er det et vilkår, som fastfood-branchen deler med storkøkkener, der for eksempel fremstiller ældremad og skolemad og andre producenter af færdigpakkede måltider. De er i stand til at deklarere - og overholde tolerancerne, selv når maden laves fra bunden af friske råvarer.

Endelig er det blevet nævnt, at der er problemer med at skilte entydigt i de tilfælde, hvor kunden skal vælge mellem forskellige dressinger, brødtyper, fyld o.lign. med forskelligt kalorieindhold. Det er en udfordring, men den kan vist godt løses.

Så det er bare op på hesten. Kunderne vil ha' det, og det er ikke svært.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Tøttenborg

Seniorkonsulent, Kræftens Bekæmpelse
cand.comm. (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00