Regeringen har alt for længe udskudt de vigtige forhandlinger om en klimaplan for landbruget. I stedet for at melde klart ud, hvad den vil og ikke vil, har den gemt sig bag en studiekreds.

Undervejs i regeringens forhaling, dumpede Klimarådet dens foreløbige klimaindsats.

Så hvis regeringen skal have en chance for at bestå sin klima-eksamen, bliver den nødt til at bevæge sig væk fra skolebænken og fremlægge sit bud på, hvordan vi når i mål med reelle og markante CO2-reduktioner i landbruget.

Landbrugsjord skal omlægges
Selvom det er en kæmpe opgave at omlægge landbruget til et mere klimavenligt foretagende, kan det lade sig gøre. Og visionerne mangler ikke. Enhedslisten vil eksempelvis fordoble det økologiske landbrug, og vi ser mange fornuftige vinkler i Radikales udspil om flere plantebaserede fødevarer.

Men selvom visionerne om, hvad vi vil have mere af, er vigtige, skal vi også tale og forhandle om, hvad vi nødvendigvis må få mindre af.

For det handler om reduktioner. Og de reduktioner kommer ikke af at lægge til. De kommer af at trække fra.

Vi kommer ikke udenom, at Danmark er mere opdyrket end vores klima og natur kan holde til. Derfor er vi nødt til at omlægge en del af landbrugsjorden.

Det betyder i første fase massiv udtagning af lavbundsjorder, men på længere sigt også udtagning af andet landbrugsjord, som i stedet skal bruges til urørt natur, skov og energiafgrøder.

Støtte til at skabe omstilling
Det er bare ikke nok. Vi kommer ikke udenom at mindske mængden af husdyr. Enhedslisten mener, at det konventionelle, højintensive landbrug har haft sin storhedstid.

Hvis Danmark skal være et landbrugsland i fremtiden, er der ingen tvivl om, at det skal indrettes meget mere klimavenligt end i dag.

Derfor vil vi sætte ind med massiv støtte til landmænd, der omlægger til en mere bæredygtig produktion i forlængelse af den grønne omstilling. Præcis som det står skrevet i regeringsforståelsen.

Og så skal vi have fokus på at landbrugsstøtten skal skabe et direkte incitament til innovation og omstilling i produktionen og erhvervet.

I dag er alt for meget af landbrugsstøtten tanketom støtte til fastholdelse af klima- og naturskadeligt landbrug. Over seks milliarder kroner i årlig støtte skal være en drivkraft for den grønne omstilling, ikke en hæmsko.

Enhedslisten går derfor til forhandlingerne med krav om at landbruget skal levere de CO2 reduktioner der tilkommer dem i det store klimaregnskab.

Det behøver ikke være 70 procent, da industri og energisektoren kan reducere mere, men alt under en halvering af klimabelastningen er meget svært at forestille sig. Og hvis regeringen ikke er villig til at genåbne aftalerne for energi og industri, vil det blive mere.

I dag er alt for meget af landbrugsstøtten tanketom støtte til fastholdelse af klima- og naturskadeligt landbrug. Over seks milliarder kroner i årlig støtte skal være en drivkraft for den grønne omstilling, ikke en hæmsko.

Peder Hvelplund (EL)
Klimaordfører

Men selv ved en halvering af klimabelastningen er en naturlig konsekvens heraf væsentlig reduktion af husdyrholdet. Det er nødvendigt at tage et opgør med den nuværende animalske produktion, der ikke længere er tidssvarende.

Dansk reduktion gør en forskel
Danmarks Naturfredningsforening har foreslået en halvering i klimabelastningen fra husdyrene i 2030 som et delmål. Det er Enhedslisten helt enige i.

Det er desværre den del, hvor vi kan forvente størst modstand fra regeringen og den sorte del af landbrugslobbyen. De vil argumentere for, at Danmark allerede er et foregangsland på landbrugsområdet og producerer mere klimavenligt end nogle andre.

Det er først og fremmest ikke sandt.

Hvis man medregner foderimporten, ligger vi ikke engang i den bedste halvdel i EU. Derfor skal klimaplanen for landbruget også tage hånd om den massive, negative indflydelse vi har på eksempelvis fældningen af Amazonas.

Derudover vil de argumentere for, at produktionen rykker til udlandet. Men ifølge Miljøøkonomisk Råd er den såkaldte lækage kun på 25 procent for landbruget.

Det betyder, at hver gang vi i Danmark reducerer klimabelastningen fra landbruget med et ton, øges udledningerne i andre lande kun med 0,25 ton. Det har altså en direkte, markant klimaeffekt at mindske dansk landbrugs CO2-udledning.

Dernæst kan landbruget måske øge effektiviteten en smule i husdyrproduktionen. Det vil dog både gå ud over dyrevelfærden og ikke bidrage til den langsigtede vision om klimaneutralitet.

Den nås kun ved et landbrug, hvis produktion er sammensat helt, helt anderledes og hvor der er fokus på mad til mennesker i stedet for mad til dyr.

Jeg håber, at regeringen også snart indser, at når vi siger grøn omstilling, skal der tryk på ordet omstilling. Det betyder mere af noget, men også mindre af noget andet.