Der er en stigende enighed om, at vi skal have klimamærker på fødevarerne, men er det virkelig det, der skal til for at skubbe fødevareforbruget i en mere klimavenlig retning. Eller er det i virkeligheden endnu en udsættelsesmanøvre, og giver det mening?

I Økologisk Landsforening hælder vi til, at det er en udsættelsesmanøvre. Der mangler ikke information til forbrugerne om, hvordan klimaaftrykket fra indkøbskurven kan bringes betragteligt ned. Men det er bekvemt for den enkelte forbruger at forklare den træge omstilling med, at de ikke kan finde ud af, hvad de skal vælge. De savner et mærke.

Forbrugerne skal vælge mere grønt fremfor kød
Det er helt sikkert sandt. Det er sådan, at forbrugerne oplever situationen, når de svarer det, men det ændrer ikke på, at det også er et bekvemt svar. For alt det, som vi behøver at vide, ligger tilgængeligt lige foran os, senest med de nye officielle kostråd.

Mærket skal skubbe forbruget i retning af mere grønt, hvis det skal gøre en stor forskel

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitiks chef, Økologisk Landsforening

Det er så simpelt som at vælge mere grønt, gerne i sæson og stoppe madspild. Hvis forbrugeren er i tvivl, er det nok mere et udtryk for, at de endnu ikke har ønsket at vide det, og et håb om, at de kan nøjes med at skifte den ene bøf ud med en anden, fremfor at de skal i gang med mere markante ændringer af det daglige madindkøb.

Men det er ikke valget mellem to forskellige gulerødder, æbler eller bøffer, der gør en forskel på det endelige klimaaftryk fra indkøbskurven. Det er, hvor meget bøffen fylder i forhold til gulerødder og æbler.

Udfordringer med beregninger
Dertil kommer vores udfordring med at lave beregninger på systemniveau. Den kan få os på afveje.

Regner vi kun på klimadimensionen, vil oksekød umiddelbart have et større klimaaftryk end svinekød. Men regnestykket vil se anderledes ud, hvis vi udover klimakrav også stiller krav om, at der skal sikres plads til natur, at forbruget af antibiotika skal nedbringes, og dyret skal spille en positiv rolle for økosystemet i landbruget.

Det vil være til fordel for kvæget, der har helt andre forudsætninger for at spille en positiv dobbeltrolle i sædskifterne, og for at sikre en lysåben natur og lagre kulstof i jorden.

Et klimamærke, der eksempelvis skubber et forbrug af oksekød over på svinekød, vil ikke være bæredygtigt. Mærket skal skubbe forbruget i retning af mere grønt, hvis det skal gøre en stor forskel.

Trods klimaeffektivitet skal danskerne stadig ændre madvaner
Det er ikke kun forbrugeren, der har en bekvem undskyldning for ikke at have lyttet til kostrådene. Det er også de virksomheder, der lever af at sælge kød, mælk, ost og æg, for hvem efterspørgslen på et klimamærke kan være bekvemt.

Deres forretningsgrundlag er naturligvis under forandring, når der køres kampagner på at skifte noget af kødet ud med grønt. Og det er helt naturligt at reagere med at fremhæve, at vi i Danmark er langt mere effektive.

Komplicerede og databaserede opgørelser løser ikke opgaven

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitiks chef, Økologisk Landsforening

Men uanset denne effektivitetsforskel ændrer det ikke ved, at gennemsnitsdanskeren er nødt til at lægge flere grøntsager i indkøbskurven, end de gør i dag og smide mindre mad ud.

Klimaeffektiviteten kan ikke ophæve behovet for denne tilpasning. Med efterspørgslen på et europæisk baseret klimamærke hæger de sig fast til en isflage, der holder dem flydende lidt endnu, da det vil tage lang tid, før der er opnået enighed om en beregningsmetode.

Klimamærker vil være en udfordring for små operatører
Fortalerne for klimamærker overser dernæst en stor udfordring for alle små operatører.

De vil have svært ved at håndtere et dokumentationssystem, der kan beregne et retvisende klimaaftryk på produktniveau. Hvis det var vigtigt, måtte det jo bare være sådan.

Men det er vanskeligt at se, at de forskelle, der ville komme på tallene, på nogen måde kunne være af en størrelsesorden, så det forsvarer at introducere endnu en dokumentationsbyrde.

Uanset gode eller bekvemme hensigter ser vi derfor i Økologisk Landsforening, at der er mange udfordringer i at introducere et klimamærke. Bliver det til noget, vil vi appellere til, at det udformes som en farvekode, der følger kategorierne, så man kan se, at man skal spise meget grønt og færre husdyrprodukter.

Komplicerede og databaserede opgørelser løser ikke opgaven og kan nok en gang gøre det svært at være en lille operatør.