Åbent brev med 161 underskrifter: Udspil om etårige kandidatuddannelser vil undergrave vores velfærd

Men trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt. Og i en offentlig sektor, der udvikler sig og griber tidens og morgendagens udfordringer, er der også dér mere end nogensinde brug for dem.

Vi kan kun være enige i, at der er store samfundsmæssige udfordringer, særligt inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektoren. Det har vi peget på i vores forskning gennem mange år, og vi glæder os derfor over, at regeringen ønsker at styrke professions- og erhvervsuddannelserne. En beskæring af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser vil dog ikke bidrage til løsningen, men tværtimod forværre problemerne.

Udfordringerne inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektoren udgøres nemlig ikke bare af behov for flere hænder, højere løn og bedre normering, men også af behov for kvalificering. Kvalificering, som human- og samfundsvidenskaberne bidrager afgørende til. Når disse videnskaber beskæres samtidig med, at professionsuddannelserne prioriteres, "fodres hunden med sin egen hale".

En katastrofe for Danmark

Politikerne i Danmark har, i modsætning til de øvrige nordiske lande, skabt nogle ufrugtbare modsætninger mellem universiteterne og professionsuddannelserne. Vi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) oplever ikke professionshøjskolerne, der uddanner vores lærere, pædagoger, sygeplejersker med flere, som de konkurrenter, det politiske system lægger op til.

Vi er derimod hinandens forudsætninger. Ikke alene uddanner vi mange til at undervise på lærer- og pædagoguddannelserne, vi har også et omfattende samarbejde med professionshøjskolerne omkring ph.d.-uddannelsen. Og muligheden for akademisk videreuddannelse for eksempel på DPU medvirker afgørende til at gøre disse professioner attraktive for flere unge.

Politikernes forestillingsverden ser en forskel mellem hånden og åndens arbejde, men også det er en kunstig modsætning. De 2-årige kandidatuddannelser på DPU er ikke primært rettet mod forskningsverdenen, som regeringens udspil ellers lader forstå. De er rettet mod at arbejde ude i de sektorer, som professionsuddannelserne retter sig mod, men i andre funktioner som eksempelvis børn-ungerådgivere, pædagogiske konsulenter og pædagogiske ledere.

At skære kandidatuddannelser med et år, vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør

Karen Valentin, Cathrine Hasse m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nederst i artiklen

Vi bringer den nyeste forskning fra hele verden ind i Danmark og bidrager selv stærkt til den. En reduktion vil være en katastrofe – ikke bare for uddannelserne, men også for uddannelsessektoren som helhed og i sidste ende for Danmark.

Den virkelighed, vi møder i vores daglige arbejde, er langt fra de uheldige modsætninger, vi ser i regeringens udspil. Den viden, vi bibringer gennem de forskningsbaserede 2-årige kandidatuddannelser, går ud på at løfte arbejdsmarkedet og særlige professioner med viden og nytænkning, de ikke ellers ville have.

I stedet for passivt at rette ind efter, hvad et allerede eksisterende arbejdsmarked har behov for, peger vi på de behov, der ligger i fremtidens samfund, og som vi kan og meget gerne vil ruste Danmark til.

Ren tilpasning til arbejdsmarkedet rimer meget dårligt med, hvad man internationalt forstår ved et universitet. Vi uddanner med stolthed kandidater, der kan analysere, fortolke, rette velbegrundet kritik, argumentere og ikke mindst være med til at udvikle alle de forskelligartede arbejdssammenhænge, som de i fremtiden bliver en del af.

Vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør

Udvikling af faglighed, der møder mennesker i øjenhøjde, er en modningsproces. Menneskelige erkendelsesprocesser tager tid – sammenhængende tid. En 2-årig uddannelse kan ikke bare presses ind på en 1-årig uddannelse, heller ikke selvom der gives mere vejledning og feedback.

Vores studerende taler om, at det først er på andet år, at erkendelserne for alvor begynder at tage form. Det er der, hvor det første års nødvendige forvirring begynder at lægge sig til rette på produktive måder, og hvor de studerende bliver stærkere og mere reflekterede. De studerendes erkendelsesprocesser kan ikke komprimeres mere, end de er blevet, uden fatale konsekvenser for deres trivsel, læring og dannelse – og for fremtidens arbejdsmarked, som de studerende skal være med til at skabe og udvikle, herunder ikke mindst professionerne inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektorerne.

Udspillet har desværre ikke blik for, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger

Karen Valentin, Cathrine Hasse m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nederst i artiklen

Når mange universitetsuddannede har svært ved overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, er det selvfølgelig en problemstilling, som vi gerne vil bidrage med løsninger på – for eksempel mulighed for flere praktikordninger og samarbejde med forskellige virksomheder som en del af uddannelsen. Det har vi erfaring med, og det er en spændende opgave at blive endnu stærkere til med de rette ressourcer.

Men måske ligger problemet i lige så høj grad hos et politisk system, der ikke ser fremtiden i øjnene. At skære kandidatuddannelser med et år, vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør. Human- og samfundsvidenskaberne bidrager netop med kompetencer og kvalifikationer, der skaber sammenhængskraft og fremtidssikring i samfundet.

Dårligere klædt på til fremtidens udfordringer

Udspillet viser ydermere et skel mellem human- og samfundsvidenskaberne på den ene side og naturvidenskaberne og de tekniske områder på den anden side. Hvis udspillet virkeliggøres, vil dette skel blive gravet meget dybt.

Udspillet har desværre ikke blik for, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger. De sidste års voldsomme globale kriser – klimaforandringer, corona, krig –  som vi alle mærker effekterne af i vores hverdag, er i vid udstrækning menneskeskabte og skal løses gennem menneskelige beslutninger og handlinger.

Vi har derfor brug for analyser, forståelser og fortolkninger af, hvordan mennesker handler og beslutter, hvad der får dem til at handle og beslutte, som de gør, og hvad der kan få dem til at handle og beslutte anderledes. Vi har brug for at etablere sammenhænge, kritik og etik for at få standardiseringer og tekniske fremgangsmåder til at hænge sammen.

En forringelse af human- og samfundsvidenskaberne bliver med tiden også en forringelse af uddannelsesområder og samfundet generelt, og vi er som samfund dårligere klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer.

Når vores uddannelsessystem og samfund på den måde bliver revet over, bliver vores demokrati tilsvarende forringet. For ja, Danmark kan mere – men ikke når vi gør os blinde over for, hvordan tingene hænger sammen. Det vil i stedet føre til et Danmark, der kan mindre – og derved undergrave vores velfærd.