Akademikerne: I den nye uddannelsesskov skal retskrav og erhvervskandidater være ledestjerner

Det er ikke mit ærinde her at gå i rette med kandidatreformen.

Nu er den her. Og den skal blive en succes. Det skylder vi de unge, der om ganske få år søger ind på en universitetsuddannelse i tillid til, at de får en kvalitetsuddannelse, bliver del af et sundt og inspirerende studiemiljø, og selvfølgelig, at uddannelsen er adgangsbillet til et godt arbejdsliv.

Allerede fra optaget på bacheloruddannelserne i 2025, skal de uddannelsessøgende forholde sig til nye korte kandidatuddannelser, et nyt kandidattillæg i forlængelse af den korte kandidatuddannelse, nye erhvervskandidatuddannelser på deltid, og nye kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Foruden de nuværende toårige kandidatuddannelser.

Altså flere træer i skoven som minister Christina Egelund poetisk udlagde det ved lanceringen af regeringens reformudspil tidligere i år.

Regeringen og aftalepartierne bag kandidatreformen har moralsk forpligtet sig til at finde penge til at få udbredt erhvervskandidatordningen.

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Fasthold de studerendes retskrav

Hvis jeg skal blive i ministerens billedsprog, bliver det en vigtig opgave for Kandidatudvalget at få skabt nogle tydelige veje, så de unge ikke farer vild i skoven og at ingen veje ender blindt.

Derfor er det afgørende, at Kandidatudvalgets arbejde munder ud i klare og gennemskuelige uddannelsesmodeller. De uddannelsessøgende skal kunne se, hvilken type kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af den bachelorgrad, de søger ind på.

Det må ikke blive sådan, at de bachelorstuderende skal konkurrere med hinanden om pladserne på kandidatuddannelserne.

Et udskillelsesløb blandt bachelorstuderende vil uvægerligt skabe et usundt og konkurrencepræget studiemiljø med præstationspres og mistrivsel til følge. Derfor skal bachelorers retskrav på optag på den naturlige kandidatuddannelse bevares i sin nuværende form.

Mange erhvervskandidater opgiver at gennemføre

Regeringen og aftalepartierne har givet erhvervskandidaten en nøglerolle med et mål om, at optaget på erhvervskandidaten skal udgøre 20 procent af det samlede kandidatoptag.

Vel at mærke fra en optag i dag på to procent af det samlede kandidatoptag.

Skal det lykkes, må vi tage ved lære af erfaringerne med den nuværende erhvervskandidatordning. Her peger pilen på såvel offentlige som private arbejdsgivere. For trods det, at der er formuleret en arbejdstidsnorm på 25 timer om ugen for erhvervskandidatstuderende, er virkeligheden, at mange arbejdsgivere forventer, at den studerende arbejder fuldtid.

Den politiske ambition for optaget på erhvervskandidaten er enorm og lykkes ikke af sig selv. Det kræver en kulturændring ikke mindst blandt arbejdsgiverne.

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Den manglende forståelse for, at studierne ligeledes kræver en seriøs arbejdsindsats betyder, at mange studerende føler sig fanget mellem modsatrettede krav fra studie og job med stress og mistrivsel til følge. Løsningen bliver for mange at opgive at gennemføre erhvervskandidaten, og det er ingen tjent med.

Hvis erhvervskandidaten skal være et attraktivt tilvalg, skal job og studie være ligeværdig. Det kræver, at arbejdsgiverne sørger for, at den studerende får tilstrækkelig med tid til at kunne gennemføre studiet, og at jobindholdet er studierelevant.

Og selvfølgelig skal den studerende kunne færdiggøre sin uddannelse, hvis der ikke længere er et job. Uden en ordentlig løsning på den problemstilling, bliver det alt for risikabelt for de studerende at indlede sig på en erhvervskandidat.

Kræver en kulturændring

Endelig vil jeg mene, at regeringen og aftalepartierne bag kandidatreformen, moralsk har forpligtet sig til at finde penge på de kommende finanslove til at få udbredt erhvervskandidatordningen.

Vi har fra Akademikerne foreslået en matchordning, der skal udbrede erhvervskandidatordningen til det brede arbejdsmarked. Det vil sige de offentlige arbejdsgivere i kommunerne, regionerne og staten, såvel som til de store virksomheder i den private sektor, som ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder rundt om i landet.