Debat

DM: Udrulningen af kandidatreformen er som en Ikea-manual med manglende sider 

Kandidatudvalget har fået en opgave, der er spækket med svære, bureaukratiske hensyn. Men de unge der søger ind på en uddannelse, må aldrig være i tvivl om hvilke muligheder, der får på kandidatdelen, mener den akademiske fagforening DM. 

Vi er nødt til at
nytænke ordning om erhvervskandidat, skriver DM's forperson, Camilla Gregersen.
Vi er nødt til at nytænke ordning om erhvervskandidat, skriver DM's forperson, Camilla Gregersen.Foto: Jacob Nielsen
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis du har fulgt bare en lille bitte smule med i debatten om kandidatreformen, så er du ikke i tvivl om, at vi i DM ikke er udelt begejstrede for, at en række kandidatuddannelser skal forkortes.

Men politikerne på Christiansborg har taget beslutningen. Derfor vil vi gå dedikeret ind i referencepanelet til kandidatudvalget.  

Faldgruberne er mange og bliver svære at undgå for kandidatudvalget, når det med kommissoriet har fået noget, der minder om en Ikea-manual uden processerne undervejs, og uden et billede af det endelige resultat.  

Der er rigtig mange hensyn at tage med så stor en omvæltning af uddannelsessystemet. Derfor er vi i DM også er en smule bekymrende for det implementeringstempo, der er lagt op til i kommissoriet for kandidatudvalget.

Så store ændringer kræver grundighed og en tidshorisont, der giver mulighed for at tage alle de hensyn, der skal tages. 

Mens vi snakker om afbureaukratisering i samfundet, kommer reformen til at medføre bunker af bureaukrati.

Camilla Gregersen
Forperson, fagforeningen DM 

Øjenåbnende virksomhedsforløb

Det er godt, at der er nedsat et referencepanel, så vi og de andre panelmedlemmer kan komme med input til udvalgets arbejde. For der er mange væsentlige hensyn at tage, når det skal besluttes, hvilke uddannelser der skal omdannes til kortere kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser.

Som fagforening er vi interesserede i, at de kommende kandidater får de bedste muligheder for - med en kvalitetsuddannelse i bagagen - at stå godt rustet til arbejdsmarkedet.  

Vi er åbne for at arbejde med flere virksomhedsforløb på uddannelserne. Det kan tidligt give de studerende nogle perspektiver på, hvad de skal omsætte deres uddannelse til på arbejdsmarkedet.

Det kan forhåbentlig også være med til at åbne arbejdsgivernes øjne for, hvad de dygtige kandidater fra universiteterne kan. Også dem der kommer fra uddannelser, som virksomhederne ikke har erfaring med at ansætte. 

Lyt til CBS

Centralt står, at vi skal lykkes med at lave flere erhvervskandidater. Både på det private og det offentlige område.

Set med positive briller kan det jo betyde en højere løn undervejs, hvor de studerende i dag er i gratis praktik eller har studiejob. For virkeligheden i dag er jo, at mange studerende allerede arbejder rigtig meget ved siden af studierne, og det er en svær balance at få timerne til at gå op. 

Det er nødvendigt, at arbejdsgiverne sammen med universiteterne udvikler mere fleksible modeller for en erhvervskandidat med et større incitament både for de studerende og arbejdspladserne.

Jeg synes, det er vigtigt at lytte til erfaringerne fra CBS og andre med erfaring med erhvervskandidater, så vi kan begrænse fejl, når erhvervskandidater skal rulles ud i stor skala. 

Medfører bunker af bureaukrati

Jeg er derudover bekymret for yderligere dimensionering af uddannelserne. Jeg vil minde om den dimensionering af uddannelserne, der er foretaget allerede, og at der er mange områder, hvor arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft.

De unge, der søger ind på en uddannelse i 2025, må ikke være i tvivl om, hvilke muligheder de har på kandidatdelen.

Camilla Gregersen
Forperson, fagforeningen DM 

Her tænker jeg især på den digitale transformation og den grønne omstilling, hvor vi allerede i dag er bagefter på kompetencer. Men der bliver mangel endnu flere steder i fremtiden.  

Mens vi snakker om afbureaukratisering i samfundet, kommer reformen til at medføre bunker af bureaukrati. Mange TAP'ere og VIP'ere på universiteterne frygter for, hvad reformen kommer til at betyde for uddannelseskvaliteten, da rigtig mange studieordninger skal ændres grundlæggende, og der skal arbejdes med de studerende på nye måder.

For eksempel skal der laves aftaler med virksomheder og offentlige arbejdspladser om praktik- og virksomhedsforløb. Det giver også en naturlig bekymring for, hvor mange flere administrative kræfter, der skal bruges på implementeringen, og hvor tung driften af de nye kandidatuddannelser bliver. 

Tager opgaven ekstremt alvorligt

Det leder mig hen til dem, det hele handler om. De studerende.

De unge, der søger ind på en uddannelse i 2025, må ikke være i tvivl om, hvilke muligheder de har på kandidatdelen af deres uddannelser. Det skal stå helt klart, hvilken sammenhængende uddannelse, de har krav på at få, når de søger ind.

Læs også

Vi vil arbejde for, at det nye kandidatlandskab ikke bliver uoverskueligt for de nye studerende. Reformen må ikke øge den stress, de studerende ifølge DM's studielivsundersøgelser allerede oplever. 

Som jeg startede med at skrive, bliver det en svær balancegang at få enderne til at mødes, men vi vil gå konstruktivt ind i arbejdet. Universiteterne er vigtige samfundsinstitutioner, og vi tager derfor opgaven med universitetsreformen ekstremt alvorligt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00