Unge forskere: Regeringens forskningsstrategi er som et afsnit af skærmtrolden Hugo

Forskningsstrategien i Danmark beskrives nok bedst som et afsnit af skærmtrolden Hugo.

Skærmtrolden Hugo var et tv-indslag, hvor seere kunne ringe ind for at styre en velmenende trold igennem en labyrint af mørke minegange fyldt med dynamit og andre usikre arbejdsforhold.

For den heldige, der kom igennem telefonkøen, var det en fest. For alle andre var det neglebidende spænding. Det er god underholdning, og som strategi er det også meget praktisk.

For tv-kanal, værter og tilrettelæggere var der ikke meget på spil, for det er Hugo, der bliver sprængt i luften, når planen fejler. Og så får den næste seer lov at styre skærmtrolden.

Nødvendigt med bred forskning

Hugo-modellen for forskningspolitik betyder, at regeringen ikke behøver forholde sig til noget. Den kan nøjes med at gribe fat i telefonen.

Der er heldigvis mange interessenter uden folkeligt mandat, der er villige til at dele deres holdning til, hvilken forskning der skal prioriteres. Forud for den nationale strategi for kvanteforskning slog Dansk Industri på tromme for netop dette.

Ligeledes er der en national strategi for personlig medicin, én for dansk rumforskning og én for den grønne omstilling, som af andre grunde er politisk populære emner.

Det er selvfølgelig godt, at der tages hånd om de presserende problemer i samfundet. Men hvis vi gerne vil bevare et rigt samfund i det lange løb, så er det nødvendigt med en bred vifte af færdigheder, viden og forskningsmæssige håndværk. Der er god værdi i at have en divers forskningsportefølje som land.

Universiteterne har fået en misforstået selvforståelse af at være virksomheder, hvor undervisningen i stigende grad betragtes som en forretning.

forskere
Det Unge Akademi (se faktaboks)

Universiteterne misforstår sig selv

Forskning har stor værdi, og det er forventeligt, at virksomheder gerne vil samarbejde med universiteterne. Der er ikke mange på universiteterne, der rynker på næsen over erhvervssamarbejde med danske virksomheder.

Universitetsreformen fra 2003 skulle udvide samarbejde med parter uden for murene, og det er i høj grad lykkedes.

Men der er opstået en ubalance, og universiteterne har fået en misforstået selvforståelse af at være virksomheder, hvor undervisningen i stigende grad betragtes som en forretning, og ansættelser som investeringer.

Der er sket meget de sidste 20 år, og strukturerne er stadig i bevægelse. Det er derfor vigtigt, at der tages stilling til, hvordan universiteternes andre kerneopgaver skal løftes i fremtiden, og særligt at der sættes reelle ambitioner for dansk forskning.

Uden strategi eller ambition vil universitetsforskningen ende som en aparte finansieret gren af erhvervslivet.

Dansk forskning taber brede

Der er heldigvis data at navigere efter, så en strategi ikke behøver forfattes i blinde. Dansk Forsknings- og Innovationspolitisk Råd har analyseret konsekvenserne af universitetsloven fra 2003. Rapporten tegner de overordnede landskabsforandringer.

Samtidig har tænketanken DEA undersøgt effekterne af den stigende eksterne forskningsfinansiering, og Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har i forening ladet en rapport blive udarbejdet, der viser et fald i gennemslagskraften af dansk forskning.

Det er ikke at strække den for langt at sige, at det hele hænger sammen. Men rapporterne rapporterer kun. De forbinder ikke punkterne og kommer ikke med løsningsforslag til fundne problemer.

Der skal ske noget, og det kræver flere politikere, der vil noget konstruktivt med universiteterne.

forskere
Det Unge Akademi (se faktaboks)

Én ting, der står klart, er, at vi taber bredden i dansk forskning. Det ses særligt blandt yngre forskere, hvis eneste chance for at forske er eksterne bevillinger.

De eksterne forskningsmidlers indtog har gjort meget godt, men det har også påvirket, hvilken forskning der bliver udført. Det siger sig selv, at når over halvdelen af dansk forskning er finansieret eksternt, påvirker det den danske forskningspladetektonik.

Politiske ambitioner efterlyses

Den missionsdrevne og anvendelsesorienterede forskning styrer helst uden om grundforskningen.

Det ironiske er, at anvendt forskning er dybt afhængig af grundforskningen. Det er derfor kortsigtet kun at have øje for anvendelse. Når virksomheder rækker ud for at samarbejde med universiteter, er det oftest kompetencer inden for det fundamentale, de leder efter.