Aktører: Der er brug for et digitalt kvalitetsløft af uddannelserne

Flere nyudklækkede samfundsvidenskabelige og humanistiske dimittender kommer allerede nu til at scrolle musen hen over jobannoncer, hvor digitale kompetencer er en klar efterspurgt kompetence.

Det kan være forventninger som ”er din digitale værktøjskasse i orden?” eller ”motiveres du af at arbejde kommercielt i krydsfeltet mellem data og forretning?” Den slags jobopslag kommer der kun flere af fremover.

Den digitale værktøjskasse skal derfor udvides allerede under uddannelsen hos for eksempel juristen, der skal kunne foretage juridiske vurderinger på baggrund af anbefalinger fra kunstig intelligens og hos revisoren, som skal bruge dataanalyse til at styrke rådgivningen af kunden.

Digitale kompetencer

I oktober 2021 lancerede regeringens digitaliseringspartnerskab 46 forslag, som skal gøre Danmark til et digitalt foregangsland. Blandt anbefalingerne er, at flere uddannelser skal tilpasses til at omfatte relevant it-forståelse og faglighed. Det er vi helt enige i.

Det er en fælles ambition for universiteterne og virksomhederne, som sammen har drøftet, hvordan digitale kompetencer kan integreres på generalist-uddannelserne. En fælles ambition, der kræver samarbejde og politisk opbakning.

En DI-rapport fra 2020 fremhævede, at hele 43 procent af jobannoncerne rettet mod samfundsvidenskabelige kandidater efterspurgte særlige digitale kompetencer.

Denne erkendelse har fået både universiteterne og virksomhederne op af stolen. Rapporten blev derfor anledningen til oprettelsen af en DI-taskforce med repræsentanter fra de samfundsvidenskabelige fakulteter på landets universiteter og repræsentanter fra virksomheder.

Sammen blev der fundet løsninger på, hvordan digitale kompetencer i langt højere grad kan integreres på de samfundsvidenskabelige uddannelser.

National strategi

Dialogen mellem partnerne resulterede i en strategi for integration af digitale kompetencer på de videregående uddannelser.

I den nationale strategi er der lagt op til et tæt samarbejde om opgavens løsning.

Universiteterne ikke kan klare opgaven alene

Sandheden er, at universiteterne ikke kan klare opgaven alene. De har brug for viden fra virksomhederne om, hvilke kompetencer og behov, virksomhederne har. Derfor skal virksomhederne også være skarpe på deres konkrete behov, og stille eksterne undervisere, og information til rådighed.

Samtidig kan virksomhederne ikke nå i mål med de rigtige kompetencer, uden omstillingsparathed, åbenhed og fleksibilitet fra universiteternes side.

Blandt anbefalingerne i strategien er oprettelsen af digitaliseringspaneler, hvor de samfundsvidenskabelige uddannelser løbende skal drøfte behovet for digitale kompetencer og integrationen af disse i uddannelserne med relevante aftagervirksomheder.

En anden anbefaling er, at universiteterne i dialog med de omkringliggende virksomheder indarbejder obligatoriske digitale læringsmål i de samfundsvidenskabelige uddannelsers studieordninger.

Digitalt kvalitetsløft

Udover den vigtige dialog mellem de samfundsvidenskabelige uddannelser og aftagervirksomhederne, kræver det politisk vilje til at fremme denne dagsorden.

Det kræver midler at skabe forandring af høj kvalitet, og uddannelserne skal have det nødvendige råderum til at gennemføre omstillingen.