Dansk Erhverv: EU’s niveau for investering i viden er bekymrende

DEBAT: Ambitionen om at EU skal være verdens mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi, kræver at niveauet for investeringer hæves, mener Dansk Erhverv.

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal leve af viden – ikke bare i Danmark men i hele Europa.

Desværre blev det ikke investeringerne i viden, der vandt i armlægningen om EU’s budget.

EU er fortsat langt fra konkurrenterne i USA og Japan, og Kina er nu på investeringshøjde.

Der er behov for, at vi fra dansk side arbejder for større forskningsambitioner.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Virkeligheden er langt fra målet
At følge forhandlingerne om budgettet til Horizon Europe har været en bekymrende affære.

I 2018 foreslog parlamentet et budget på 120 milliarder euro. Et ambitiøst budget, der var helt nødvendigt for, at vi i EU kan nå vores mål i forhold til grøn omstilling såvel som fortsat konkurrencedygtighed.

Europa står overfor en meget lang række udfordringer, hvor vi ikke kommer i mål uden solidt internationalt forskningssamarbejde.
Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Efter lange og seje forhandlinger, endte Horizon-budgettet på 95 milliarder euro.

Europa står overfor en meget lang række udfordringer, hvor vi ikke kommer i mål uden solidt internationalt forskningssamarbejde.

Med Lissabonstrategien fra år 2000 blev der sat et mål om, at EU skulle være verdens mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi. For at nå det derhen skulle EU-landende bruge tre procent af BNP på forskning og udvikling fra 2010. Danmark var et af de få lande, der nåede målet.

EU brugte i gennemsnit 2,19 procent af BNP på området i 2019. Der er altså fortsat meget lang vej, før vi er i mål med Lissabonstrategien.

Til sammenligning bruger USA 2,82 procent af BNP og Japan 3,28. Kina har i den grad øget investeringerne på området de sidste 10 – 15 år og er nu på niveau med EU og bruger 2,06 procent af deres BNP på forskning og udvikling.

Joe Biden har udtalt, at forskning og udvikling skal være en hjørnesten i hans præsidentskab. Han har derfor foreslået at bruge 300 milliarder dollar over de næste fire år på blandt andet kunstig intelligens, 5G og avancerede materialer.

Førertrøje kræver flere midler
I det oprindelige budget fra kommissionen var der afsat mere end otte milliarder euro til Digital Europe – men budgettet endte på et stykke under syv milliarder.

Læs også

Dansk Erhverv: Stop modregningen af EU-midler i statslige forskningsmidler

Debat

Vi står allerede i en situation, hvor Kina og USA investerer massivt i kunstig intelligens – og overgår EU med længder. Det er derfor både ærgerligt og bekymrende, at der ikke blev fundet tilstrækkeligt med midler til den digitale omstilling.

Danmark har stærke forskningsmiljøer, vi er gode til at hjemtage forskningsmidler fra EU, men vi har også behov for stærke samarbejdspartnere i resten af EU.

Derfor er et ambitiøst forskningsprogram i EU en stor fordel for Danmark. Både når det handler om hjemtag af midler – men også når det handler om potentialerne for eksempelvis vores grønne virksomheder.

Målsætningen i den nu mere end 20 år gamle Lissabonstrategi er helt rigtig. Vi skal basere Europas økonomi på viden og innovation, og vi skal være verdensførende inden for netop det.

Det kræver dog mere end fyndige ord og gyldne strategier – det kræver økonomisk røv i bukserne.

Politik har aldrig været vigtigere