Debat

Danske forskningsinstitutioner skal tage ved lære af verdenseliten

DEBAT: Annette Vilhelmsen (SF) tager fejl, når hun opfordrer til mere forskning på humaniora og professionshøjskolerne. Forskning skal foregå på universiteterne og bør i højere grad ske i samspil med erhvervslivet, skriver Esben Lunde Larsen, forskningsordfører for Venstre.

Foto: ft.dk
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Esben Lunde Larsen (V)
Uddannelses- og forskningsordfører

Danske forskere er blandt verdenseliten. Men konkurrencen er hård, og flere lande optimerer deres forskningsindsats ved at målrette forskningen mod udvalgte vækstområder, mens andre lande finder nye veje til at skabe bedre sammenhænge mellem universiteterne og erhvervslivet. Det danske forsknings- og innovationssystem skal tage ved lære af andre dygtige forskningslande. 

Sydkorea er et land, som dansk forskning kan lære meget af. Her satses der benhårdt på udvalgte vækstområder, der understøttes af forskning og innovation. Sydkoreanerne er klar over, at viden og evnen til at omsætte den til arbejdspladser er afgørende for samfundets vækst og den enkeltes succes. 

Men det er ikke nok, at vi i Danmark producerer en masse viden inden for forskningsverdenen. Vi skal også omsætte den forskningsbaserede viden til produkter, der kan skabe private arbejdspladser i Danmark. Det skal blandt andet ske ved et bedre samarbejde mellem virksomheder og forskere. 

Forskningen skal foregå på universiteterne, men der må hellere end gerne ske samarbejde mellem universiteter og professionsuddannelser, hvorfor der også er afsat midler til at fremme dette, men indlejringen skal være på universiteterne, så de danske forskningsmiljøer – som i forvejen er forholdsvis små – ikke bliver udvandet yderligere.

Esben Lunde Larsen
Forskningsordfører for Venstre

I Sverige har Uppsala Universitet formået at skabe et tæt samarbejde med det private erhvervsliv til gavn for væksten i området. Universitet bidrager med forskning, innovation og uddannelse, og via et gensidigt samspil drager virksomheder nytte af erhvervslivets og samfundets viden, erfaring og ekspertise. En række virksomheder er lokaliseret på campus, og man har bevidst valgt at samle alle væsentlige innovationsfremmeaktører under samme tag.

Målrettet forskning giver arbejdspladser
Vi skal lade os inspirere af sådanne samspil mellem universiteter og virksomheder. For danske forskere er dygtige, men desværre udnyttes det fulde potentiale for vidensudvekslingsaktiviteter ikke. Og erfaringerne fra Uppsala Universitet viser, at vidensudvekslingsaktiviteter kan føre til vækst og arbejdspladser.
 
Intentionen med den statslige støtte til forskning i Danmark er, at den skal føre til viden, som vi kan leve af i fremtiden. Derfor skal forskningsindsatsen målrettes de forskningsområder, hvor vi har en styrkeposition. Venstre ønsker derfor, at der fremover skal satses mere på forskning inden for naturvidenskab, det tekniske område, sundhedsvidenskab og biomedicin samt fødevareområdet. 

Ikke nødvendigt med mere humanistisk forskning
Vi deler ikke Anette Vilhelmsens ønske om at øge forskningen inden for det humanistiske felt, som hun ytrer i indlægget ”Forskning for alle og til gavn for alle” på Altinget 9. oktober 2014. Vi finder dets leje passende. Venstre er ligeledes uenig med hendes betragtninger i indlægget om, at der skal etableres en forskningstradition på professionsuddannelserne. Forskningen skal foregå på universiteterne, men der må hellere end gerne ske samarbejde mellem universiteter og professionsuddannelser, hvorfor der også er afsat midler til at fremme dette, men indlejringen skal være på universiteterne, så de danske forskningsmiljøer – som i forvejen er forholdsvis små – ikke bliver udvandet yderligere. 

Såfremt dansk forskning fortsat skal være blandt verdens førende forskningslande, skal vi indrette et forsknings- og innovationssystem, der fordrer den bedst mulige forskning. Venstre er derfor enige med Jens Oddershedes udtalelser i indlægget ”Basismidler og konkurrenceudsatte midler: Et spørgsmål om balance?” på Altinget 9. oktober 2014, om, at der skal indsamles viden om dansk forskning med international sammenligning. Denne viden skal hindre, at vi ikke upåagtet ændrer på forhold, der har afgørende betydning for dansk forsknings nuværende niveau. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

0:000:00