DI: Det er på høje tid, at Christina Egelund bryder dødvandet i forskningspolitikken

Små øremærkninger til forskning i eksempelvis ensomhed eller ældres livsvilkår er derimod næppe vejen frem, uagtet hvor velmente de er.

Løsningen på de mange kriser

Med den nye aftale om forskningsreserven vil det offentlige forskningsbudget komme til at udgøre én procent af BNP i 2024. Ikke én krone mere eller mindre.

Det niveau har budgettet ligget på siden Esben Lunde Larsen var minister i 2016. Og det er ikke lykkedes for de fem efterfølgende ministre at sætte ambitionsniveauet højere.

På sigt bliver det langt dyrere for samfundet og de kommende generationer, hvis vi ikke handler nu og øger ambitionerne for forskningspolitikken.

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Efterhånden må det dog stå klart, at vi bliver nødt til at investere langt mere i forskning og udvikling. For vi lever i verden, som står overfor meget markante udfordringer.

Vi står overfor klimaforandringer, en kritisk sikkerhedssituation, øget pres på sundhedssystemet og en øget teknologisk udviklingshastighed. Det er store udfordringer, der skal håndteres i mange politikfelter. Men det er helt givet, at forskning og udvikling bliver en del af alle løsninger.

Bryd det politiske dødvande

Det er erhvervslivet, der langt hen ad vejen skal levere de løsninger, som vi skal bruge for at imødegå de store udfordringer, som vores samfund står overfor.

Det er erhvervslivet, der skal levere bæredygtige energikilder, klimavenlige fødevarer og digitale produktionssystemer. Det er også erhvervslivet, der skal levere nye sikkerhedsteknologier, bedre behandlingsmetoder, innovative velfærdsteknologier og så videre.

Det er erhvervslivet klar til. Og de danske virksomheder står da også i dag for hovedparten af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i landet. Men den offentlige forskningsindsats spiller en helt central rolle for skabe grundlæggende erkendelser og viden, som erhvervslivets indsats kan stå på skuldrene af.

Det er derfor på høje tid, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund får brudt det dødvande, der har karakteriseret dansk forskningspolitik alt for længe.

I første omgang kan ministeren sørge for, at de midler der afsættes til forskning og udvikling som en del af det nye forsvarsforlig, bliver lagt oven på det nuværende udgiftsniveau.

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Dyrt ikke at investere

Der er brug for et højt fagligt og økonomisk ambitionsniveau. Det kan sagtens lade sig gøre. Og mangler ministeren inspiration, viser Dansk Industris 2030-plan vejen for, hvordan det offentlige forskningsbudget kan øges til halvanden procent af BNP i 2030.

Det er selvfølgelig dyrt at lave investeringer på det niveau. I 2030 kommer det til at svare til 15 milliarder kroner ekstra årligt. Men på sigt bliver det langt dyrere for samfundet og de kommende generationer, hvis vi ikke handler nu og øger ambitionerne for forskningspolitikken.

I første omgang kan ministeren og Folketinget sørge for, at de midler der afsættes til forskning og udvikling som en del af det nye forsvarsforlig, bliver lagt oven på det nuværende udgiftsniveau.

Det vil endeligt bryde loftet over forskningsudgifterne på én procent af BNP. Dette første skridt har både erhvervslivet og de kommende generationer brug for.