DTU og Det Kongelige Akademi: Der er kæmpe potentiale i kombinationen af kunst og teknologi

Klimakrisen har vakt en kolossal ambition i vores samfund. Danmark vil være på forkant. Vi vil være foregangsland internationalt og vise verden, at med stor innovationskraft kan vi tackle denne omsiggribende og ufatteligt store udfordring.

Vi er kendt for vores grønne løsninger inden for energi, miljøteknologi og bæredygtige byer, og vi er kendt for vores kreative erhverv og kompetencer. Men for at bruge en vending fra statsministeren, så kan vi mere. 

Ny samarbejdsaftale
DTU og Det kongelige Akademi underskriver i dag, 10. februar, en samarbejdsaftale. Aftalen medfører, at vi fremover vil samarbejde tættere om uddannelse, benytte hinandens laboratorier og udvide vores allerede gode forskningssamarbejder.

Det handler ikke om fusion, men om at vi faciliterer samarbejde, der tager afsæt i vores faglige miljøer, der hvor de ser potentialer. For det er her, drivkraften ligger.

Det gør vi med ambitionen om at vise, at Danmark kan være mere innovativt, end det er i dag. At vi kan gøre det klogere, netop ved at samarbejde på tværs mellem ingeniører, arkitekter, designere og konservatorer ved at kombinere STEM med Arts og sætte fuldt blus på STEAM.

Tværfaglige løsninger
Men hvorfor skaber koblingen af vores fagligheder mere innovation?

Der er ingen tvivl om, at teknologi er et helt afgørende redskab i klimakampen. Det store fokus på at udvikle nye grønne brændstoffer, at indfange CO2 og producere elbiler er et stort fremskridt.

Vi har brug for at udvikle langt flere af den slags løsninger, hvor menneskers behov går hånd i hånd med nye teknologiske opfindelser

Anders Bjarklev og Lene Lund
Hhv. rektor på DTU og rektor på Det Kongelige Akademi

Men de teknologiske løsninger kan ikke altid stå alene. Som vi har set af coronakrisen, er fælles værdier, samfundsansvar og forståelse for menneskers adfærd uomgængeligt, når vi sammen skal overkomme kriser. Og det gælder også klimakrisen.

Krisen indgår i et komplekst system af økonomi, sociale forandringer og globale og kulturelle konfliktende værdier. Vi skal forstå krisen 'systemisk' og tænke vores løsninger systemisk. Det som påvirker et sted i systemet, vil få sideeffekter i andre dele. En tankegang som FN’s Verdensmål også udtrykker. Målene skal ses, ikke isoleret, men på tværs.

Det er i dette komplekse felt, at vi ønsker at bringe helt nye sammenkoblinger af vidensdomæner i spil, og som kalder på løsninger, hvor vi bliver meget bedre til tværfagligt samarbejde med mange aktører.

Ingeniørvidenskab parret med design og arkitektur
Både ingeniørvidenskab og arkitektur, design og konservering er rundet af teknologi og arbejder på hver sin måde med at udvikle løsninger til gavn for samfundet. Men med dette initiativ ønsker vi i endnu højere grad at fremme arbejdet på tværs af discipliner og koble teknologien, menneske og samfund endnu bedre.

Kunstneriske og teknologiske fagligheder skal give samfundet ny viden og innovation til den nødvendige bæredygtige omstilling

Anders Bjarklev og Lene Lund
Hhv. rektor på DTU og rektor på Det Kongelige Akademi

Ved at kombinere den ingeniørmæssige viden med den indsigt arkitekter, designere og konservatorer har i menneskelige behov og kulturelle værdier kan vi nå dybere ned i vores samfund og få flere borgerne med ombord.

Tænk for eksempel på, hvor langt mere meningsfuldt big data kan anvendes i forhold til grønne byer eller CO2 neutralt byggeri, hvis de bruges i løsninger, hvor det er visionen om det gode liv, der er den drivende faktor.

Teslaen har et elegant design, som gør elbilen særligt attraktiv. Nye højhuse af bæredygtigt træ ligner ikke noget fra i går, men viser nye veje for en bæredygtig livsstil. Tøj af genbrugsmaterialer skal ikke ligne affald, men tilbyde en ny æstetisk og kulturel værdi oven i den fornuftige løsning. Og vi kan kun bevare vores kulturarv, hvis vi både forstår genstandenes kemi og kulturelle baggrund.

Vi har brug for at udvikle langt flere af den slags løsninger, hvor menneskers behov går hånd i hånd med nye teknologiske opfindelser. Og det er også, hvad vi for eksempel ser i byggebranchen, hvor ingeniør- og arkitektvirksomheder slår sig sammen. Og det gælder for så vidt også på andre områder. Hvordan forbedrer vi sundhedssektoren ved at kombinere ny teknologi med brugervenligt design? Også her er der meget store potentialer. 

Stærk kernefaglighed
Betyder dette, at vi fremover vil gå på kompromis med vores kernefaglighed? Nej, tværtimod. Et samarbejde af høj kvalitet fordrer, at vi bliver endnu stærkere i vores kernefaglighed. Det er med den i bagagen, at vi kan bidrage til samarbejdet og byde ind med ny viden til hinanden. Men samarbejde mellem forskellige discipliner skal også læres på studiet. Det er faktisk en del af ens kernefaglighed, at man skal kunne det.

Lande som USA og Storbritannien investerer meget bevidst i STEAM-kompetencer. Det er den tilgang, DTU og Det Kongelige Akademi styrker med et nyt og stærkt strategisk samarbejde, hvor kunstneriske og teknologiske fagligheder skal give samfundet ny viden og innovation til den nødvendige bæredygtige omstilling. 

Tiden kalder på nye løsninger.