DTU og ITU: Politikerne skal fritage os fra dimensioneringen af universiteterne

Vi har lavest dimittendledighed

Vi er dybt bekymrede for den udvikling. Der er utrolig lav ledighed blandt STEM- og IT-kandidater i Region Hovedstaden, og væksten blandt de erhverv, vores kandidater ansættes i, er tårnhøj.

Det er svært at se, at vores kandidater skulle blive mindre eftertragtede i fremtiden

Per Bruun Brockhoff og Anders Overgaard Bjarklev
Rektorer på henholdsvis ITU og DTU.

Virksomhederne i Region Hovedstaden har samlet set den højeste vækst i landet. En udvikling som de forventer at fortsætte. Det er derfor svært at se, at vores kandidater skulle blive mindre eftertragtede i fremtiden.

Dimensioneringen af DTU og ITU vil gå i rette med hele den politiske aftales formål: nemlig at styrke forbindelsen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet.

Vi får med en dimensionering sværere ved at uddanne til erhvervslivets behov. Det har konsekvenser for landets velfærd, den teknologiske udvikling, den grønne omstilling og endelig lønpresset på ingeniør- og it-området, hvilket svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal viser, at DTU og ITU har den laveste dimittendledighed i hele landet. Og hvis dimensioneringen udelukkende skulle laves efter ledigheden, ville DTU og ITU stort set gå fri.

Derfor har vi svært ved at se logikken i, at Danmark i fremtiden skal have færre kandidater fra vores universiteter.

Kandidater der gør en forskel i den grønne omstilling, digitalisering og Life Science. Alt det er områder, der har politikernes interesse og er vigtige for Danmark.

Misforstået strategi

Hvis den overordnede strategi bag dimensioneringen af universiteterne er at opfylde målet om, at få flere unge mennesker til at søge ind på vigtige uddannelser som pædagog, lærer eller sygeplejerske, ja, så må den altså siges at være misforstået.

Fagforeningen DM har for nyligt undersøgt netop denne strategi. Undersøgelsen dokumenterer, at dimensioneringer hidtil ikke har rykket flere unge over på de store velfærdsrettede professionsuddannelser som for eksempel pædagog, lærer eller sygeplejerske.

Det viser blot, at konkurrencen om at komme ind på de mest eftertragtede universitetsuddannelser bliver endnu større, og det vil derfor fratage unge mennesker deres drømme om at gøre sig som ingeniør, Data Scientist eller it-sikkerhedsspecialist.

Hvorfor skal alle have ondt?

DTU fik allerede et gevaldigt rap over fingrene ved udflytningsaftalen, der betød, at DTU kommer til at uddanne færre ingeniører.

Politikerne bør afvise dimensioneringen af universiteterne og fritage DTU og ITU fra endnu en begrænsning i studenteroptaget.

Per Bruun Brockhoff og Anders Overgaard Bjarklev
Rektorer på henholdsvis ITU og DTU.

ITU blev med samme aftale forhindret i at finde plads til de mange interesserede og kvalificerede ansøgere til de højt efterspurgte it-uddannelser, og afviser således derfor hvert år i hundredvis af it-interesserede unge mennesker ikke mindst også rigtig mange unge kvinder.

Hvad er meningen i, at der skal uddannes endnu færre ingeniører og it-specialister?

Når der laves reformer på universitetsområdet, plejer det at ramme alle. Måske for at gøre skaden mindre for dem, der rammes hårdest. Men hvorfor skal det gøre ondt på alle?

Når vi nu kan se sort på hvidt, at vores kandidater kommer i arbejde, og at de bidrager til velfærdssamfundet, den grønne omstilling og den sundhed, vi alle gerne vil have skal blive bedre?

Det får vi hverken et rigere samfund af eller flere sygeplejersker af.

Derfor må vi appellere til, at politikerne afviser dette forslag i forhandlingerne om dimensioneringen af universiteterne og fritager DTU og ITU fra endnu en begrænsning i studenteroptaget.