Grøn forskning bliver fortsat ramt af besparelser
Det skader den grønne omstilling, at grønne forskere på rammekontrakter med ministerier beskæres to procent om året, siger dekan. Alternativet vil stille forslag om at standse besparelserne.
Chris Lehmann
RedaktørDen grønne omstilling i landbruget kommer til at ske langsommere, hvis ikke politikerne aflyser årlige besparelser på forskningen i netop landbrug.
Sådan lyder kritikken fra Aarhus Universitets dekan for det tekniske fakultet, Eskil Holm Nielsen.
Han er utilfreds med, at nogle af de centrale forskningsmiljøer, der skal sikre en grøn omstilling i landbruget, fortsat er ramt af besparelser. Besparelser, som resten af universitetsverdnen, er fritaget for.
"Det er nødvendigt med et strukturelt indgreb. Ellers kommer vi ikke igennem med den grønne omstilling," siger Eskild Holm Nielsen.
De rammekontrakter, der finansierer forskning og ekspertrådgivning i blandt andet CO2-reduktioner i landbruget og miljøovervågning af havene, bliver skåret to procent om året, modsat resten af universiteteternes grundbevillinger.
Det betyder ifølge dekanen, at rekruttering og fastholdelse af forskere bliver sværere, og dermed at både udviklingen af nye teknologier og den rådgivning, der skal leveres til myndighederne, får ringere kår.
Bevilling faldet 138 millioner kroner
Politikerne har i de seneste års aftaler om forskningsreserven i finansloven uddelt midler til netop den type forskning, og det lapper de værste huller i budgetterne, men der er brug for mere stabilitet, mener Eskil Holm Nielsen.
Der er mange områder, hvor vi ikke engang har baseline-målinger. Det betyder, at vi har en krise, som vi hver dag ved mindre og mindre om, fordi vi skærer i forskningen.
Sascha Faxe
Politisk ordfører, Alternativet
I perioden 2009 til 2021 er Aarhus Universitets rammekontrakt skåret fra 498 til 360 millioner kroner som følge af toprocentsbesparelserne, skriver Eskild Holm Nielsen og Ole Hertel, prodekan på samme institut i et debatindlæg i Altinget.
Alternativet på Christiansborg vil stille et beslutningsforslag om at droppe besparelserne på forskningsbaseret myndighedsbetjening, forklarer miljøordfører og politisk ordfører Sascha Faxe:
Hun manglede blandt andet viden om, hvordan råstofudvinding i havet påvirker havmiljøet under de seneste havplans-forhandlinger. Den viden var der ikke, fordi ressourcerne til forskningen er for skrabede, forklarer hun.
Det er bare et eksempel, hvor forskningsområderne på ministeriernes rammekontrakter kunne have gjort en forskel, mener hun.
"Skal vi lave fremtidssikret politik skal vi have den viden. Der er mange områder, hvor vi ikke engang har baseline-målinger. Det betyder, at vi har en krise, som vi hver dag ved mindre og mindre om, fordi vi skærer i forskningen," siger hun.
Dekan Eskild Holm Nielsen pointerer, at forskningsområderne overlever ved at hente flere og flere penge fra eksterne finansieringskilder som eksempelvis fonde og virksomheder, men det løser ikke problemet, når det varige økonomiske fundament smuldrer.
"Det er svært at sige, hvor længe det holder endnu. Vi har været dygtige til at hente konkurrenceudsatte midler, som eksempelvis EU-midler. Det er forskere på vores fakultet generelt gode til," siger han.
Faste bevillinger skrumper, dekan frygter fyringer
Midlerne fra eksempelvis forskningsreserven eller fra fonde kommer nemlig kun som midlertidlige beløb, alt imens de varige midler skrumper år for år, forklarer han.
Det betyder, at det blandt andet er svært at sikre fastholdelse af talenter og langsigtet planlægning, og på den lange bane kan de hæmme den grønne omstilling af landbruget, siger Eskil Holm Nielsen.
"På et tidspunkt kan vi blive nødt til at lave endnu en personaletilpasning, som vi gjorde i 2021. Dem er vi nødt til at lave flere af på den lange bane, hvis omprioriteringsbidraget bliver opretholdt," siger han.
Konkret rammer besparelserne de to forskningscentre DCE og DCA, (Danish Centre for Environment og Agriculture), der er specialiseret i at yde rådgivning til udvikling og innovation inden for landbrug og miljø.
De er hovedsageligt finansieret af rammekontrakter med de relevante fagministerierier, og det er de kontrakter, der bliver beskåret årligt.
Af de fire ministerier, der har kontrakter på forskningsbaseret myndighedsbetjening, er det Fødevareministeriet, der bruger klart flest penge. De har kontrakter på 535 millioner kroner årligt. Derefter kommer Miljøministeriet med 155 millioner kroner, Social-, bolig- og ældreministeriet med 25 millioner kroner og Sundhedsministeriet med 12 millioner kroner.
Altinget har spurgt, om Fødevareministeriet mener, det er gavnligt for den grønne omstilling, at kontrakterne bliver skåret med to procent om året:
"Det er tilsvarende øvrige driftsinstitutioner i staten, der på denne baggrund løbende må arbejde med effektivisering og prioritering i opgaveløsningen. Uagtet denne årlige reduktion er der dog i de senere år sat øgede bevillinger af til forskningsindsatser i forhold til den grønne omstilling," skriver ministeriet i et skriftligt svar.
Ministeriet oplyser, at der på forskningsreserven for 2024 er afsat 140 millioner kroner til opbygning af "varige strategiske forskningsmiljøer inden for den grønne forskning," og at dette også omfatter "en styrkelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening".