Innovationsfonden: Vi skal udnytte det fulde potentiale af Danmarks innovationskraft

DEBAT: Skal Danmark i front på vores styrkepositioner inden for innovation, er nøglen at sikre den bedst mulige brobygning mellem viden, ideer og forskning. Her er stadig plads til forbedringer, skriver Tina Fanø fra Innovationsfonden.

Af Tina Fanø
Bestyrelsesformand for Innovationsfonden

Altingets innovationsdebat vidner om en bred enighed om, at vi i Danmark har brug for større, mere langsigtede og koordinerede satsninger på forskning.

Satsninger, der skal finde løsninger på de helt store samfundsudfordringer – klimaproblemerne, fremtidens sundhedsvæsen, hvilke fødevarer vi skal leve af.

Vores nuværende innovations- og forskningssystem er i dag overvejende styret af strukturer, der har en relativ kortsigtet horisont.

Et øget fokus på en mere langsigtet tilgang vil fremme de områder, hvor Danmark står stærkt.

Det er nemlig et kombineret fokus på kortsigtet og langsigtet forskning og innovation, som giver den bedste udnyttelse af landets forsknings- og innovationsmidler.

Tættere samarbejde
Vi skal have modet til at forfølge nogle af de ideer, som i dag kan virke uvirkelige, men som har stort potentiale – det er afgørende for at finde nye løsninger og veje. Her skal vi som offentlig investor kunne tilbyde risikovillige midler, hvor markedet ikke kan eller vil.

Lige så vigtigt er det, at alle dele af det danske og europæiske innovationssystem i langt højere grad spiller sammen, for ellers løses de store samfundsudfordringer ikke.

Det forudsætter et system, som taler sammen, bygger broer og har en samlet tilgang til hele økosystemet for innovation – og dermed nedbryder de eksisterende siloer.

Private fonde, offentlige fonde, erhvervsliv, staten og kommunerne, universiteter og resten af forskningsmiljøet skal arbejde tættere sammen om at løse de overordnede strategiske udfordringer, som det politiske system kræver løsninger på.

Hvad enten det handler om klima, velfærd, digitalisering, fødevarer eller sundhed, er svaret et tværfagligt samarbejde mellem forskellige sektorer og aktører i innovationssystemet.

At bygge bro mellem forskere og virksomheder. At skabe de bedste betingelser for iværksættere. At gøre vores erhvervsliv og virksomheder endnu mere innovative.

Der er potentiale til forbedringer
Skal Danmark i front på vores styrkepositioner, er nøglen at sikre den bedst mulige brobygning mellem viden, ideer og forskning – og de virksomheder og andre samfundsinstitutioner, som er afgørende for at omsætte det hele til konkrete løsninger.

Kigger vi på, hvordan denne brobygning sker, står vi i dag et langt bedre sted end for fem år siden, men der er stadig potentiale til mere forenkling og forbedring.

Innovationsfonden arbejder netop på at strække sig hele vejen fra investeringer i de meget tidlige, spæde, forsknings- og udviklingstunge projekter og virksomheder og helt ud til markedet.

Tag for eksempel udviklingen af ny teknologi til kortlægning af grundvandet rundt omkring i verden.

Innovationsfondens investering gjorde det muligt for forskere fra Aarhus Universitet og virksomheden SkyTEM at udvikle en helikopterbåret antenne med et kæmpe elektromagnetisk felt, som ved hjælp af magnetiske bølger skaber et præcist 3D-billede af, hvor grundvandet ligger.

Projektet skaber værdi og løser udfordringer i en tid med vandmangel og stort behov for beskyttelse af drikkevand mange steder på kloden. I dag bruges teknologien over hele verden.

Eller et andet eksempel:

Med en millioninvestering fra Innovationsfonden har virksomheden Unibio og forskere fra DTU udviklet et storskalaanlæg til produktion af klimavenligt protein til dyrefoder.

I anlægget, som ligger i Kalundborg og er det første af sin art i verden, spiser bakterier molekyler fra metangas. På den måde vokser bakterierne og kan omdannes til proteinrigt foder.

I en tid med fødevaremangel, klimaforandringer og stigende efterspørgsel på kød kan foderfabrikken revolutionere markedet for dyrefoder. Det klimavenlige dyrefoder sælges i dag til hele verden.

Husk hele fødekæden
Fondens formål er at netop at tage noget af risikoen af forsknings- og innovationsprojekterne, indtil de bliver attraktive for privat kapital eller markedet. Her er brobygning mellem vidensinstitutioner og virksomheder en af flere metoder, som kan sikre ny innovation.

Flere har den seneste tid luftet forslag om at etablere nye fonde – både offentlige og private.

Eksempelvis Socialdemokratiet med deres bud på en grøn fremtidsfond og Fagbevægelsens Hovedorganisation med en ny investeringsfond, der skal sikre kapital til virksomhederne.

Det er meget glædeligt, at der er så store ambitioner for og ideer til en styrkelse af et forskningsbaseret og innovativt Danmark. Det kan vi alle kun hilse velkommen.

Det er rigtigt at satse massivt på nutidens innovative virksomheder og forskere, men det er mindst lige så vigtigt, at vi husker hele fødekæden, så der investeres i brobygningen mellem forskning og de små og mellemstore virksomheder. 

Virksomheder, som på sigt kan vokse sig store og være med til at skabe grundlaget for de løsninger, der skal til for at imødekomme store udfordringer inden for for eksempel klima, sundhed og fødevareproduktion.

Vi har en masse gode og veldrevne private og offentlige aktører i Danmark, som arbejder for at sikre mest mulig innovation.

Lykkes vi med at skabe endnu bedre samspil, forenkling, sammenhæng og samarbejde i systemet, kan vi udnytte Danmarks fulde innovationspotentiale.

Forrige artikel Dekan: Bedre daginstitutioner kræver en styrket pædagoguddannelse Dekan: Bedre daginstitutioner kræver en styrket pædagoguddannelse Næste artikel Lederne: Vi skal have flere bachelorer på arbejdsmarkedet Lederne: Vi skal have flere bachelorer på arbejdsmarkedet
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.