DTU: Banebrydende innovation kræver risikovillighed fra flere sider

DEBAT: På DTU bliver innovation prioriteret i undervisningen, men for at få gavn af forsknings- og uddannelsesindsatsen skal innovationsøkosystemet udvides markant. Og det kræver en risikovillighed, skriver Marianne Thellersen.

Af Marianne Thellersen
Koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab, DTU

Verdensførende videnskab skal skabe værdi i samfundet, og universiteterne skal levere banebrydende innovation.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejder vi hårdt for at få det til at ske, men vi kan ikke gøre det alene, fordi mere innovation kræver prioritering og risikovillighed fra regering, virksomheder og universiteter.

Vi har brug for en målrettet og ambitiøs fælles vision for vidensbaseret innovation – en vision, hvor samarbejdet er i centrum.

Innovationen skal ud i samfundet
Set fra min stol kommer universiteternes største bidrag til innovation ved at uddanne studerende med et mindset og kompetencer til at skabe innovation i virksomhederne.

Det kan ske ved, at innovationskoncepter og metoder integreres i alle vores uddannelser som et fundament, og på DTU arbejder vi på at integrere innovation i alle uddannelser.

Vi har lige åbnet DTU Entrepreneurship, et tværfagligt forsknings- og uddannelsescenter for teknologisk entreprenørskab, hvor vi blandt andet skal videreudvikle entreprenørskabsdidaktikken på DTU, og derudover barsler vi med en kandidatuddannelse i teknologisk entreprenørskab.

Et godt eksempel på dette er de ambitiøse "Living Labs" i Holland, hvor universiteter og virksomheder samarbejder om nye teknologiske løsninger.

Her tester og udvikler de autonome 5G-systemer og bæredygtigt byggeri på et særligt område, som er undtaget fra almindelig lovgivning. Det vil sige, at det offentlige autoriserer grænsebrydende eksperimenter, og dette har ført til helt nye løsninger.

I Danmark gik tre høreapparatsvirksomheder for en del år siden sammen med DTU om at skabe et hørecenter, der efterfølgende har bidraget til den internationale styrkeposition på feltet.

Med prioritering, finansiering, fleksible rammebetingelser – og ikke mindst villighed og interesse i at samarbejde på tværs – kan vi skabe nye stærke Living Labs, der kan fremme opstartsvirksomheder og innovation i samfundet.

Innovationsøkosystemet skal udvides markant i Danmark for at få gavn af forsknings- og uddannelsesindsatsen. På DTU har vi etableret en lærings- og innovationshub, DTU Skylab, hvor studerende, forskere og organisationer mødes og skaber banebrydende løsninger for startups og virksomheder.

Det er resultatet af en risikovillig investering fra DTU's side. Sidste år havde DTU 1400 samarbejdsaftaler med offentlige og private virksomheder, og 87 startups blev lanceret med afsæt i DTU’s eget økosystem.

Det er et skridt i den rigtige retning, der viser, at vi ved at tænke på tværs af kompetencer og sektorer har  muligheden for at løfte Danmark til et helt andet niveau!

Eliteinnovation
Skal Danmark have mere innovation fra universiteterne, behøver vi gode rammebetingelser for at fremme innovationsindsatsen.

Universiteternes forretningsmodel er at geare vores basisfinansiering, ellers rækker pengene simpelthen ikke. Det er der et system for, når det handler om uddannelse og forskning.

Men hvor er midlerne til at geare vores innovations- og entreprenørskabsaktiviteter? Hvor er midlerne til at udvide innovationssamarbejdet med virksomhederne? Mange private fonde støtter fortrinsvis enten eliteforskning eller investeringer i startups, men hvad med eliteinnovation?

Sammen kan vi skabe radikal innovation
Hvis vi vil have mere innovation, har vi brug for en fælles vision og et stærkt samarbejde på tværs af regering, virksomheder, offentlige organisationer, universiteter og fonde.

Derved vil vi i Danmark kunne stå endnu stærkere rustet til at klare de store samfundsudfordringer, som eksempelvis klimaforandringer og opnåelse af verdensmålene.

Med andre ord skal vi prioritere udvikling med højt ambitionsniveau, stor risikovillighed og åbenhed over for nye paradigmer, hvilket er kerneelementer, der giver grobund for et radikalt innovationsmiljø.

Og det kræver store visioner og øget finansiering i form af risikovillig kapital med såvel offentlige som private midler.

Danmark er internationalt kendt for at prioritere mennesker, grønne tiltag samt at kunne samarbejde på tværs.

Skulle vi ikke også være kendt for vise, hvad det kan føre til på innovationsområdet?

Forrige artikel Stephanie Lose: Samspil mellem sektorer er nøglen til sundhedsinnovation i verdensklasse Stephanie Lose: Samspil mellem sektorer er nøglen til sundhedsinnovation i verdensklasse Næste artikel DPU-leder: Arbejdsdelingen mellem forskning og politik skal forbedres DPU-leder: Arbejdsdelingen mellem forskning og politik skal forbedres
Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

RADIKALT: Det er et interessant, men radikalt træk, at offentlige forskningsfonde og universiteter i Holland ikke længere vil bruge måltal til at vurdere ansøgere til stillinger og finansiering, siger formand for dansk forskningsråd.