Debat

L&F: Glem ikke myndighedernes rolle i innovation

DEBAT: Vi skal være omhyggelige, når vi skaber rammerne for partnerskaber, der understøtter innovation. Forskning og erhvervsliv gør det ikke alene. Myndighedernes rolle skal tænkes med fra start, skriver Anders Martin Klöcker.

Myndighederne overses ofte som en helt afgørende medspiller i innovationssammenhæng, skriver Anders Martin Klöcker fra Landbrug & Fødevarer.
Myndighederne overses ofte som en helt afgørende medspiller i innovationssammenhæng, skriver Anders Martin Klöcker fra Landbrug & Fødevarer.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Martin Klöcker
Erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

Altinget har kastet bolden op til en overordentlig vigtig debat om innovation og forskning.

Fokus er rettet mod samspillet mellem universiteter og erhverv, både med valget af debattører i panelet og med de spørgsmål, de stilles. Absolut relevant.

Men der mangler alligevel noget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Myndighederne!

Regulering er en barriere
Min påstand er, at myndighederne ofte overses som en helt afgørende medspiller i innovationssammenhæng.

Vi står med en række væsentlige og komplekse samfundsmæssige udfordringer, repræsenteret fint ved FN’s bæredygtighedsmål, som kræver, at både myndigheder, videninstitutioner og erhverv løfter i fælles flok. 

Anders Martin Klöcker
Erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer

Myndighederne er nemlig eksperterne, når det kommer til den regulering, som ofte skal tilpasses og gentænkes, hvis innovation skal lade sig gøre.

Hvis myndigheder og regulering ikke tænkes med fra start, ender en innovationsproces ofte i en catch-22.

Reguleringen er skabt til tidligere udfordringer og muligheder, og derfor passer den ikke til en ny teknologi (i ordets brede forstand), eller innovationsprocessen kommer aldrig rigtigt i gang, fordi den gældende regulering udgør en barriere for realiseringen af dens potentiale.

Myndighederne tænkes med
Heldigvis er der eksempler på, at myndigheder og regulering tænkes med fra start.

Lad mig give to helt konkrete eksempler.

1) I 2015 indgik en række fødevarevirksomheder, teknologivirksomheder og videninstitutioner et partnerskab − DRIP − med Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen som associerede partnere og støttet af Innovationsfonden.

Partnerskabet bringer parterne ind i et tæt samarbejde, hvor teknologier til at spare på og genbruge vandet i fødevareindustrien bliver udviklet og testet direkte i produktionen.

Denne omstilling mod sikkert genbrug af vand i industrien skal vel at mærke ske, uden at man rykker ved kravene til fødevaresikkerhed og -kvalitet.

Positivt medspil fra myndighederne gør, at vigtige hensyn i forhold til regulering hele tiden bliver taget i betragtning, så løsninger kan leveres hurtigere og med større effekt.

2) I 2017 lancerede Landbrug og Fødevarer og Miljø- og Fødevareministeriet et partnerskab om præcisionsjordbrug.

Et projekt i dette regi handler om at udnytte ny datateknologi til gavn for både erhvervet, miljøet og myndighederne. Vi vil skabe løsninger, der gør, at data fra satellitter kan bruges til præcist at dokumentere forhold, som i dag skal kontrolleres manuelt af myndighederne.

Hvis satellitdata kan dokumentere, at der er et tilstrækkeligt plantedække på de danske landbrugsarealer, og at der derfor optages så meget kvælstof, at vandmiljøet bliver behørigt beskyttet, så vinder alle parter på det. Landmænd slipper for såning af særlige afgrøder på særlige datoer, og myndighederne slipper for manuel kontrol.

Vi skal dyrke partnerskaber
Min påstand er ikke desto mindre, at der er potentiale for meget mere af samme skuffe.

Vi står med en række væsentlige og komplekse samfundsmæssige udfordringer, repræsenteret fint ved FN’s bæredygtighedsmål, som kræver, at både myndigheder, videninstitutioner og erhverv løfter i fælles flok.

I det, der også kaldes triple helix-partnerskaber.

Men sådanne partnerskaber kommer sjældent af sig selv. Derfor var der god fornuft i at fremskynde dem i den nationale innovationsstrategi fra december 2012.

Men der var også grunde til, at de dengang ikke blev til ret meget.

Blandt andet var de nok tænkt for stort, så de lagde beslag på for store bevillinger i en nyetableret Danmarks Innovationsfond uden at sikre en reel konkurrenceudsættelse. Desuden blev der dengang ikke taget hånd om, at myndigheders deltagelse fordrer finansiering.

Lad os komme tilbage til ideen om triple helix-partnerskaber, og lad os denne gang være omhyggelige med at skabe de rigtige rammer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Klöcker

Erhvervs- og forskningsdirektør, Landbrug & Fødevarer
Cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1995), MPA, Society, Science & Technology

0:000:00