Lægeforeningen: Industrien skal ikke altid involveres i forskning

I en ikke så fjern fortid var sloganet ”fra forskning til faktura” fremherskende i debatten om forskningspolitik.

Blikket var her fæstnet på firmaers resultater på bundlinjen. Det er der som sådan ikke noget galt med, men det kan ikke stå alene. Fokus skal være bredere – for eksempel kunne slagordet være ”fra forskning til forbedring”. Ikke mindst på sundhedsområdet, hvor det til syvende og sidste er bedre behandlinger til borgere med én eller flere sygdomme, som forskningen frembringer.

Det gælder også nu, hvor EU’s nye forskningsprogram Horizon Europe er på trapperne og løber frem til 2027.

Virksomhedernes rolle
Midlerne i programmet skal i spil til den forskning, der er mest brug for inden for de forskellige forskningsområder. Her er det vigtigt at huske, at rammeprogrammet i højere grad end tidligere er rettet mod at løse samfundsudfordringer.

En af de store samfundsudfordringer er klimaforandringerne, og derfor er der sat mange midler af til at understøtte grøn omstilling via erhvervslivet. Også på sundhedsområdet er en stor del af midlerne sat af til samarbejde med industrien.

Vi må fra dansk side arbejde for, at patienternes behov tages i betragtning, når projekter skal finansieres i det nye EU-rammeprogram, uanset kommercielle interesser.

Sanne Marie Thysen
Formand, Lægeforeningens Forskningsudvalg

Virksomheder spiller en vigtig rolle for forskningen på sundhedsområdet, og der lægges mange kræfter i udvikling af nye teknologier og behandlinger til gavn for både patienter, sundhedssektor og erhvervsliv.

Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at megen vigtig forskning ikke nødvendigvis har kommerciel interesse. Industrien skal således ikke altid have en nøglerolle, når det gælder om at løse de samfundsudfordringer, der omhandler patientbehandlinger.

For eksempel er der brug for at teste nogle af de eksisterende behandlinger, som allerede er taget i brug. Ofte vil resultaterne ikke føre til opfindelser af nye teknologier eller ny medicin.

Tværtimod kan der være tale om forskning som kliniske forsøg, der erstatter brug af dyr medicin, eller forskning i virkningen af at give mindre medicin til en patientgruppe. Det er også vigtigt at forske i behandlinger til mindre patientgrupper, selv om det er for småt et marked til at have kommerciel interesse.

Skrævvridning og ulighed i sundhed
Hvis rammeprogrammet i for høj grad satser på den forskning, der er relevant for erhvervslivet, vil vi se mere af den skævvridning i vidensgrundlaget, som vi bygger vores behandlinger på.

Dette kan være med til at øge uligheden i sundhed, da behandling af nogle sårbare patientgrupper ikke har kommerciel interesse. For slet ikke at tale om, at det kan være spild af penge at holde fast i dyre behandlinger, når de findes bedre og billigere.