Lif: Et mindre EU-forskningsbudget er dårligt nyt for Danmark

DEBAT: Det er skuffende, at forhandlingerne om EU's kommende forskningsbudget er endt med et væsentligt mindre beløb end først foreslået. Forskning er afgørende for fremtiden, mener Lif.

Af Anders Hoff
Politisk chef for forskning og innovation, Lif

80,9 milliarder euro. Det var det, der blev afsat til EU's nye syvårige forskningsprogram. Det er væsentligt mindre end de 83,5 milliarder euro, der var afsat i det oprindelige budgetforslag fra 2018.

Og selv med forbehold for Storbritanniens udtræden af EU er det stadig en dårlig nyhed. For forskning er en investering i fremtiden og en grundlæggende forudsætning for udviklingen af nye innovative produkter og løsninger. Den opgave har aldrig været vigtigere eller mere aktuel, end den er nu.

De samlede danske investeringer i forskning og udvikling udgør under en procent af de samlede globale investeringer i forskning og udvikling. Vi kan med andre ord ikke stå alene, men er dybt afhængige af at være del af et stærkt, europæisk forskningslandskab.  

Ser vi på de totale investeringer i henholdsvis USA, Kina, EU og Japan, sakker EU bagud – og det er kritisk for Danmark. Især i forhold til Kina, hvor investeringerne i forskning og udvikling siden 2000 er vokset nærmest eksponentielt.

Et globalt videnskapløb
Kinas investeringer i forskning og udvikling overhalede allerede de europæiske tilbage i 2016 og forventes at overgå USA's i 2020. Det er et globalt videnskapløb, som Europa simpelthen ikke kan tåle at tabe.

Samtidig har det danske hjemtag af forskningsmidler fra EU gennem de senere år været stødt stigende – hele 27 procent fra 2014 til 2019 og EU-hjemtaget finansierede i 2019 over ni procent af den forskning, der blev udført i det offentlige.

Særligt derfor bør danske politikere og embedsmænd være de første til at tale det europæiske forskningsbudget op, når budgetterne forhandles. 

Life science-branchen er global, og konkurrencen er benhård. En afgørende forudsætning for, at dansk life science har været i stand til at udvikle nye innovative løsninger og produkter og har markeret sig blandt de førende i verden, er netop viden i verdensklasse.

Udviklingen af et nyt lægemiddel er forbundet med stor usikkerhed og tager mange år. Og selvom virksomhederne selv investerer massivt i udviklingen af nye lægemidler, har de samtidig brug for et godt samspil mellem virksomhederne og de offentlige forskningsmiljøer på universiteterne og hospitalerne.

Samarbejdet har været helt afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne. Og nogle af de største danske succeser bygger videre på grundforskning, som er udført på danske universiteter.

Dertil kommer selvfølgelig universiteternes afgørende rolle i forhold til at uddanne den næste generation af talentfulde medarbejdere i den danske life science-sektor.

Forskning er værdifuldt
Forskning er enormt værdifuld for vores samfundsøkonomi. Tag bare værdien af life science alene.

I de første fem måneder af 2020 stod lægemiddeleksporten for ikke mindre end 21 procent af Danmarks samlede vareeksport. Og i de seneste tre år har alene lægemiddeleksportens bidrag til handelsbalancen oversteget Danmarks samlede handelsbalance.

Så life science-industrien holder i den grad hånden under dansk økonomi. Også for Europa er lægemiddelindustrien den sektor, der leverer det næststørste overskud til hele EU's handelsbalance – kun overgået af bilindustrien.

Dertil kommer de indirekte effekter af bedre behandling og medicin i forhold til flere år med højere livskvalitet og deraf afledte effekter i forhold til bidrag til samfundet og besparelse i sundhedssektoren.

Der er da også en anerkendelse af behovet for at have en stærk lægemiddelindustri i Europa. Således er det et vigtigt pejlemærke i den kommende EU Pharma Strategy, at EU skal være verdensførende inden for life science.

Men det kommer ikke ud af den blå luft, og forudsætningen er, at der bliver investeret i forskning. Derfor er det en dårlig nyhed for Europa og for Danmark, at forskningen blev nedprioriteret i forhandlingerne om det kommende EU-budget.  

Forrige artikel IDA: En ny karakterskala skal mindske fejlfokus IDA: En ny karakterskala skal mindske fejlfokus Næste artikel Dansk Erhverv: Karaktersystemet er intet columbusæg Dansk Erhverv: Karaktersystemet er intet columbusæg
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.