Lif: Et mindre EU-forskningsbudget er dårligt nyt for Danmark

Af Anders Hoff
Politisk chef for forskning og innovation, Lif

80,9 milliarder euro. Det var det, der blev afsat til EU's nye syvårige forskningsprogram. Det er væsentligt mindre end de 83,5 milliarder euro, der var afsat i det oprindelige budgetforslag fra 2018.

Og selv med forbehold for Storbritanniens udtræden af EU er det stadig en dårlig nyhed. For forskning er en investering i fremtiden og en grundlæggende forudsætning for udviklingen af nye innovative produkter og løsninger. Den opgave har aldrig været vigtigere eller mere aktuel, end den er nu.

De samlede danske investeringer i forskning og udvikling udgør under en procent af de samlede globale investeringer i forskning og udvikling. Vi kan med andre ord ikke stå alene, men er dybt afhængige af at være del af et stærkt, europæisk forskningslandskab.  

Ser vi på de totale investeringer i henholdsvis USA, Kina, EU og Japan, sakker EU bagud – og det er kritisk for Danmark. Især i forhold til Kina, hvor investeringerne i forskning og udvikling siden 2000 er vokset nærmest eksponentielt.

Et globalt videnskapløb
Kinas investeringer i forskning og udvikling overhalede allerede de europæiske tilbage i 2016 og forventes at overgå USA's i 2020. Det er et globalt videnskapløb, som Europa simpelthen ikke kan tåle at tabe.

Forskning er enormt værdifuld for vores samfundsøkonomi. Tag bare værdien af life science alene.  

Anders Hoff
Politisk chef for forskning og innovation, Lif

Samtidig har det danske hjemtag af forskningsmidler fra EU gennem de senere år været stødt stigende – hele 27 procent fra 2014 til 2019 og EU-hjemtaget finansierede i 2019 over ni procent af den forskning, der blev udført i det offentlige.

Særligt derfor bør danske politikere og embedsmænd være de første til at tale det europæiske forskningsbudget op, når budgetterne forhandles. 

Life science-branchen er global, og konkurrencen er benhård. En afgørende forudsætning for, at dansk life science har været i stand til at udvikle nye innovative løsninger og produkter og har markeret sig blandt de førende i verden, er netop viden i verdensklasse.

Udviklingen af et nyt lægemiddel er forbundet med stor usikkerhed og tager mange år. Og selvom virksomhederne selv investerer massivt i udviklingen af nye lægemidler, har de samtidig brug for et godt samspil mellem virksomhederne og de offentlige forskningsmiljøer på universiteterne og hospitalerne.

Samarbejdet har været helt afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne. Og nogle af de største danske succeser bygger videre på grundforskning, som er udført på danske universiteter.

Dertil kommer selvfølgelig universiteternes afgørende rolle i forhold til at uddanne den næste generation af talentfulde medarbejdere i den danske life science-sektor.