Debat

Lif: Sæt fokus på investeringer i life science-forskning i EU

DEBAT: Danmark er stærke indenfor life science, og vi har derfor interesse i, at det bliver et fokus i EU’s forskningsprogram i alle dele af rammeprogrammet, skriver Anders Hoff fra Lif.

Danmark har nationale interesser i, at life science bliver et stort fokus i
det kommende EU-forskningsprogram, skriver 

Anders
Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lif.
Danmark har nationale interesser i, at life science bliver et stort fokus i det kommende EU-forskningsprogram, skriver  Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lif.Foto: Christine Louise Johansen, Lif
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For et år siden var det nok kun de færreste, der havde hørt om BioNTech.

En mindre biotekvirksomhed, der i dag omtales dagligt i medierne, fordi de med udviklingen af en ny mRNA-vaccine er afgørende for, at vi kommer hurtigere ud af den verserende coronakrise.

BioNTech er en europæisk succeshistorie. Men deres historie er ikke enestående.

Der er mange eksempler, også her i Danmark, hvor vi har udviklet en række nye, innovative lægemidler, og hvor vi længe har været globalt førende inden for life science.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politiske og økonomiske prioriteringer i dag er imidlertid afgørende for, om vi kan vedblive med at være førende i forhold til udviklingen af nye farmaceutiske løsninger og produkter i Danmark og Europa.

Ikke i mål endnu
Diskussion af prioriteringen på life science-området er højaktuelt i Europa, hvor EU-Kommissionen sent i 2020 udsendte sit bud på en ambitiøs lægemiddelstrategi.

Danmark er kort sagt en global spiller på life science-området og har derfor meget store nationale interesser i, at det bliver et stort fokus i det kommende EU-forskningsprogram. 

Anders Hoff
Politisk chef for forskning og innovation, Lif

I strategien, som har de europæiske patienter som udgangspunkt, udstikkes en række overordnede pejlemærker for, hvordan den europæiske biotek- og lægemiddelindustri får rammebetingelser til at være den mest innovative og konkurrencedygtige i verden. 

Hvis det skal lykkes, kræver det målrettede investeringer i forskning og udvikling. For vi ser ind i en fremtid med flere ældre, flere med kroniske lidelser, flere nye sygdomme og mere resistens.

Bedre forståelse af sygdomme gør, at vi får mere indsigt i, hvordan den samme sygdom kan udforme sig i mange forskellige, mere specifikke sygdomme – og dermed mere viden om behandlingen heraf.

Nye datamuligheder åbner mulighed for bedre, mere personlig medicin. Ny viden øger vores forståelse for komplekse sygdomsforløb. Det muliggør, at vi kan lave målrettede terapier og skabe ny praksis og nye behandlingstilgange.

Vi er med andre ord slet ikke i mål endnu.

Stærke offentlige forskningsmiljøer
De danske virksomheder står stærkt inden for life science. Vi har skabt banebrydende, nye behandlinger, og det skyldes ikke mindst, at en tredjedel af den private forskning i Danmark udføres af forskere i lægemiddelindustrien.

Den styrkeposition er naturligvis ikke kommet af sig selv. Det skyldes snarere, at vi fra dansk – både offentlig og privat – side har meget at byde ind med.

Vi har stærke offentlige forskningsmiljøer inden for sundhedsområdet på universiteterne og i de danske hospitalsmiljøer, som bidrager til at understøtte succesen i virksomheder.

De offentlige miljøer bidrager med excellent grundforskning, gode samarbejdsrelationer til gensidig gavn og uddannelse af de kandidater og ph.d.er, der alle udgør grundstammen af udviklingskompetencerne i virksomhederne.

Læs også

I den nyeste opgørelse over den offentlige forskning viser Uddannelses- og Forskningsministeriet, at en tredjedel af al offentligt udført forskning – bemærk at det ikke er det samme som offentligt betalt forskning – er inden for sundhedsområdet.

Det er et udtryk for, at vi har dygtige forskere, som er i stand til at hente finansiering, men samtidig også, at vi er privilegerede at have en række private fonde, som understøtter den danske forskning inden for life science.

Life science fokus i EU
Danmark er kort sagt en global spiller på life science-området og har derfor meget store nationale interesser i, at det bliver et stort fokus i det kommende EU-forskningsprogram. 

Det gælder i alle dele af rammeprogrammet. Selvfølgelig skal vi fra dansk side prioritere satsningsområderne inden for sundhedsprogrammet og den kommende cancermission samt de innovationsfremmende initiativer.

Men vi må ikke glemme den langsigtede grundlagsskabende forskning, som European Research Council står for, for allerede nu lægges grundstenen til, hvilke life science-virksomheder der kommer til at skabe stor værdi om 10-20 år med nye sundhedsløsninger og produkter på hylderne.

For det kræver dyb faglig viden og udvikling af nye banebrydende teknologier. 

Lige meget hvor vi kigger hen, er det afgørende dog, at vi husker, hvor vi kommer fra, og hvad vi er særligt gode til i Danmark. Det er ikke mindst life science.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Michael Tetens Hoff

Politisk chef for forskning og innovation, Lif
Cand.scient.soc (Københavns Uni. 2006)

0:000:00