Professionshøjskoler: Fremtidens studerende er en del af løsningen

Af Harald Mikkelsen 

Formand, Danske Professionshøjskoler

Innovationsfonden holdt i april en konference om kunstig intelligens, og hvordan fremtidens danske arbejdsmarked kommer til at se ud, når automatisering sætter de jobfunktioner, som vi kender i dag under pres.

Til konferencen offentliggjorde McKinsey en analyse, der viser, at kendt teknologi er i stand til at erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer.

Fremtidens arbejdsmarked, den fjerde industrielle revolution eller det 21. århundredes kompetencer er alle betegnelser for et emne, der med god grund fylder meget lige nu – ikke mindst i uddannelsessektoren.

Det var overskriften for uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds uddannelsesmøde på Koldingfjord, til konferencer hos FTF og DEA de seneste uger, og er også årsagen til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har nedsat et Disruptionråd.

Nye kompetencer til et nyt arbejdsmarked
Professionshøjskolesektoren har også sat fokus på vores fælles udfordring blandt andet med en konference i marts om matchet mellem vores uddannelser og et arbejdsmarked i hastig forandring.

Et interessant spørgsmål i den forbindelse er, om det er de kommende generationer eller de eksisterende uddannelsesstrukturer, som er mest udfordrede i forhold til de mange nye krav?

Harald Mikkelsen
Formand, Danske Professionshøjskoler

Et arbejdsmarked, hvor World Economic Forum forudser, at 35 procent af de kompetencer, der efterspørges i dag er forældet efter fem år, og hvor det tværprofessionelle skal mere og mere i spil, som vi eksempelvis har set det med pædagogernes styrkede rolle i folkeskolen.

Professionshøjskolerne har øje for, at hurtig kompetenceforældelse, automatisering og digitalisering fremover er afgørende for den måde, vi tænker uddannelse og eftervidereuddannelse på. Her er professionshøjskolerne heldigvis allerede godt hjulpet, da det tætte samarbejde med de virksomheder og professioner, vi uddanner til, er en del af sektorens DNA.

Samarbejdet foregår, både når den maskinmesterstuderendes er i praktik i energiforsyningsvirksomheden, og i samarbejdet med eksempelvis kommunen om et forsknings- og udviklingsprojekt om de pårørendes rolle i et demensforløb.

Samarbejde på tværs af fag og professioner
I fremtiden skal flere professionsbacheloruddannelser ifølge Kvalitetsudvalget også finde job på det private arbejdsmarked. Allerede nu er betegnelsen med uddannelser til det offentlige og private arbejdsmarked forældet, da professionshøjskolerne hvert år uddanner 20 procent - eller mere end 10.000 studerende - til ansættelse i det, man betegner den private sektor.

Opdelingen er forældet, da eksempelvis ingeniører, bygningskonstruktører og journalister ansættes på det offentlige arbejdsmarked, sygeplejersker ansættes på privathospitaler, og fysioterapeuter bliver selvstændige.

Nu og i fremtiden handler det om at opbygge sin faglighed i egen profession og samtidig evne at sætte den i spil tværprofessionelt og på tværs af sektorgrænser med udgangspunkt i, hvad der er bedst for borgeren.

Livslang kompetenceudvikling
På fremtidens arbejdsmarked vil livslang læring også indebære, at medarbejderne i løbet af et arbejdsliv har op mod måske fem karrierer, som det blev nævnt til DEAs konference i sidste uge.

Samtidig skal fremtidens generationer arbejde, til de er over 70 år. Derfor skal en del af svaret på at matche uddannelsesområdet til fremtidens arbejdsmarked findes på efter- og videreuddannelsesområdet.

Professionshøjskolerne arbejder allerede i høj grad med agilitet, fleksibilitet og interaktion med sin omverden i sine efter- og videreuddannelsestilbud, og for at sikre det forventede match bliver det nødvendigt med et endnu mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor man hele arbejdslivet har mulighed for relevante efter- og videreuddannelsestilbud som diplomuddannelser/moduler, enkeltfag eller skræddersyede og personaliserede forløb.

Tilbud som fordrer endnu mere samarbejde på tværs af institutionsgrænser og uddannelsesniveauer.

Fremtidens studerende skal kunne matches
Derudover skal vores studerende også lige være innovative, problemløsende, refleksive, kritiske, besidde teknologiforståelse, kunne fortolke data og bruge dem - og så videre…

Et interessant spørgsmål i den forbindelse er, om det er de kommende generationer eller de eksisterende uddannelsesstrukturer, som er mest udfordrede i forhold til de mange nye krav?

På den tid, som det eksempelvis tager at udvikle en ny uddannelse og derefter få studerende til at gennemføre den, har behovene på arbejdsmarkedet ifølge fremtidsudsigterne allerede ændret sig, og fremmer vores nuværende karaktersystem for eksempel kreativitet og innovativ tænkning, når der måles med udgangspunkt i fejl og mangler?

Nuværende og kommende studerende har allerede en del af svaret på fremtidens udfordringer med sig som en del af deres omgang med teknologi og så videre. For uddannelsessektoren handler det derfor ikke kun om at uddanne til fremtidens kompetencer, men også om at møde fremtidens studerende med uddannelser, som passer til dem.

En udfordring, professionshøjskolesektoren blandt andet skal drøfte til vores kommende årsmøde.