Arbejdsgivere: Alle vinder, hvis retskravet forlænges

DEBAT: Det er forsvindende få af de danske studerende, der tør prøve sig selv af på arbejdsmarkedet, inden de går i gang med kandidatuddannelsen. Det er et stort problem, men heldigvis er der en løsning lige til højrebenet – nemlig at forlænge retskravet, skriver Lars Djernæs.

Af Lars Djernæs
Chefkonsulent, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Forleden offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en interessant undersøgelse, som viser, at kun ni procent af de kandidatstuderende i Danmark har haft en pause på mere end to år mellem deres bachelor- og kandidatuddannelse.

Det er problematisk, at så få unge vælger en periode på arbejdsmarkedet under deres studier.

Retskravet holder studerende tilbage
En tæt kobling mellem universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet er nemlig helt nødvendig for løbende at sikre, at matchet mellem uddannelser og arbejdsmarked er optimalt.

Og den kobling kan ikke etableres, medmindre flere studerende bryder deres studietid op for at tilegne sig relevant erhvervserfaring.

Ifølge ministeriet skal årsagen til, at så få studerende vælger en periode på arbejdsmarkedet, findes i det nuværende retskrav.

Retskravet betyder, at danske bachelorer mister retten til at blive optaget på den kandidatuddannelse, som ligger i naturlig forlængelse af deres bacheloruddannelse, hvis de ikke søger videre med det samme.

Derfor er der ikke mange bachelorer, som tør prøve sig selv af på arbejdsmarkedet, inden de går i gang med kandidatuddannelsen.

I Norge og Sverige er de studerende ikke underlagt noget retskrav. Og her er billedet da også et andet.

I Norge er det nemlig 38 procent, og i Sverige knapt 30 procent af de studerende, der vælger at bruge mere end to år på at dygtiggøre sig på arbejdsmarkedet, når deres bachelorbevis er i hus.

Den gode nyhed er imidlertid, at der tegner sig politisk opbakning til at gøre noget ved sagen. Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind (V) har udtalt, at han gerne ser, at flere universitetsstuderende går ud på arbejdsmarkedet og tilegner sig praktisk erfaring.   

I Finanssektorens Arbejdsgiverforening er vi helt enige med ministeren.

Der er behov for at skabe et mere fleksibelt uddannelsesforløb på universiteterne, så flere studerende fremover bryder studietiden op, og så vi i højere grad får et arbejdsmarked for akademiske bachelorer.

En win-win situation
Et helt nødvendigt skridt i den retning er at forlænge retskravet. Det kan for eksempel være i et par år.

Uanset hvad bachelorerne vælger, vil en forlængelse af retskravet nemlig være en win-win-situation.

Det vil give bachelorerne et rimeligt tidsrum til at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet, inden de skal træffe en beslutning om, hvorvidt de har behov for at tage kandidatuddannelsen oveni eller ej.

Hvis de ikke har behovet, vil det spare arbejdsgiverne for de ekstra lønudgifter, der ville være forbundet med at ansætte en kandidat til det samme job. Desuden vil samfundet spare uddannelsesressourcerne til de toårige kandidatforløb.

Har bachelorerne derimod behov for kandidatuddannelsen, vil de være meget bedre rustet til at blive kvalificerede, målrettede kandidatstuderende, end hvis de var gået den direkte vej. De kan tilmed berige både medstuderende og undervisere med relevante erfaringer fra arbejdsmarkedet.

Og i sidste ende vil det give et langt større udbud af kandidater, som har kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets behov.

Forlænget retskrav skal også gælde erhvervskandidaterne
De nye erhvervskandidatuddannelser er ikke bare et vigtigt skridt i retning af at gøre de danske universitetsuddannelser mere fleksible. De er også et af de mest effektive midler til at styrke samspillet mellem universiteter og arbejdsmarkedets behov.

Men skal erhvervsuddannelserne for alvor få luft under vingerne, bør et forlænget retskrav også gælde for dem.

Det vil jo være helt oplagt for universitetsbachelorer – som har prøvet sig selv af på arbejdsmarkedet på fuldtid – at vælge erhvervskandidatuddannelsen. På den måde kan de bevare arbejdspladsen sideløbende med studiet.

Men hvis de kun har et forlænget retskrav på kandidatuddannelsen på fuldtid, vil erhvervskandidatuddannelsen i mange tilfælde ikke være en mulighed, de tør eller kan gå efter. Det betyder, at de vælger kandidatuddannelsen, og dermed må opgive deres vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig vil virksomhederne miste god arbejdskraft.

Fra FA's side opfordrer vi derfor ministeren til at arbejde for en forlængelse af retskravet, som omfatter både kandidat- og erhvervskandidatuddannelser.

Forrige artikel Lederne: Regeringens udvalg rammer plet – livslang læring er vejen frem Lederne: Regeringens udvalg rammer plet – livslang læring er vejen frem Næste artikel Universiteter: Lad være med at sammenligne danske æbler og franske vindruer Universiteter: Lad være med at sammenligne danske æbler og franske vindruer
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.