Debat

VIA: Når vi taler teknologiforståelse, glemmer vi pigerne og pædagoguddannelsen

Er uddannelsessystemet i al uopmærksomhed i gang med at reproducere pigers manglende tiltro til dem selv, når det handler om anvendelse af teknologier, spørger Ane Tyrrestrup.

I folkeskolen har der siden 2018 været forsøg med faget 'teknologiforståelse'. Dog uden at der har været særlig eller stor opmærksomhed på pigerne og deres tilgang til teknologi i den sammenhæng, skriver Ane Tyrrestrup.
I folkeskolen har der siden 2018 været forsøg med faget 'teknologiforståelse'. Dog uden at der har været særlig eller stor opmærksomhed på pigerne og deres tilgang til teknologi i den sammenhæng, skriver Ane Tyrrestrup. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Regeringen ønsker, at alle børn og unge skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men drengene sakker bagud i vores skolesystem”, udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil.

Derfor er en ny ekspertgruppe udpeget til at undersøge hvorfor, der er forskel på drenge og pigers faglighed i skolen samt give bud på, hvor der kan tages fat. Fokus er på, hvorfor drengene halter efter pigerne i skolesystemet, når blikket rettes mod målbare resultater.

Men på ét særligt område, er det pigerne, der halter efter. De internationale ICILS- undersøgelser (International Computer and Information Literacy Study) fra de sidste tyve år viser en iøjnefaldende dansk skævhed i piger og drenges tilgang til it, hvor pigerne har en markant lavere tiltro til egne it-kompetencer end drengene.

Det til trods for, at pigerne i gennemsnit klarer sig bedre i test af computer- og informationskompetence end drenge og på niveau med drengene i test af datalogisk tænkning. Undersøgelsen viser også, at en høj andel af danske piger ikke kan forestille sig, at de på sigt vil studere eller arbejde med it.

Kønsopdelt uddannelsesvalg

En anden dansk ubalance viser sig netop i de unges kønsopdelte uddannelsesvalg. Ud over at vi mangler kvinder inden for STEM-fagene og mænd i de kvindedominerede professioner som sygeplejerske og pædagog, er ubalancerne i sig selv et problem i diversitetens, mangfoldighedens og demokratiets navn.

Fakta

Køn og karakterer

Hvorfor er der forskel på drenge og pigers faglighed i skolen, og hvordan kommer man den forskel til livs? Det skal en ny ekspertgruppe undersøge.

Ekspertgruppen er nedsat af regeringen og skal afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret 2023.

I en temadebat beder Altinget forskere og debattører om input til ekspertgruppens arbejde.

Ved at undersøge skole og uddannelse med afsæt i piger/drenge og kvinder/mænd-kategorier er der risiko for at få stereotype og norm-afledte svar og forståelser, der muligvis skaber endnu mere fastlåste kønspositioner og afstand mellem os som mennesker.

På den anden side kan vi netop gennem undersøgelser med afsæt i kønskategorier få indsigt i normer, strukturer og mønstre – en indsigt, der måske kan hjælpe til at ændre på de omstændigheder 'et bestemt kønsblik' kan stille os i.

I lyset af de danske ligestillingsudfordringer med et kønsskævt uddannelses- og arbejdsmarked, mangel på ligeløn og kønnede ubalancer i vores samfunds magtpositioner er de særlige forhold omkring uddannelse, piger/kvinder og 'det tekniske' værd at bemærke, undersøge og diskutere nærmere.

I folkeskolen har der siden 2018 været forsøg med faget 'teknologiforståelse'. Dog uden at der har været særlig eller stor opmærksomhed på pigerne og deres tilgang til teknologi i den sammenhæng.

Derfor lyder opfordringen: Glem ikke pigerne!

Glem ikke pædagoguddannelsen

Et sted at starte diskussionen kunne være på pædagoguddannelsen, der med sine mere end 17.000 studerende er Danmarks største uddannelse, og hvor trefjerdedele er kvinder.

Kunne politikerne tage diskussionen om både køn og teknologier op som et opmærksomhedsfelt i den ventede reform af pædagoguddannelsen?

Ane Tyrrestrup, lektor, pædagoguddannelsen, VIA University College

Et sted hvor de stort anlagte 'Makerspaces' stadig står tomme, og hvor mange af de kommende skolepædagoger stadig ikke kender til eller interesserer sig for forsøgsfaget 'teknologiforståelse'.

Det er der muligvis kønnede forklaringer på. En undersøgelse foretaget på pædagoguddannelsen peger i retning af, at særligt kvindelige pædagogstuderende stiller sig i dikotomiske og statiske positioner i deres tilgang til digitale teknologier.

Det udtrykkes eksempelvis gennem sætninger som: ”Det kan jeg ikke finde ud af” eller ”Det interesserer mig ikke”. Positioner der ikke rummer megen mulighed for nye åbninger og dynamisk udvikling og desværre matcher ICILS-undersøgelsens fund.

Som situationen er nu, er det netop de kvindelige pædagogstuderende, der kommer til at arbejde i dagstilbudsområdet de næste mange år. På 0-5-års-området viser tal fra 2020, at 92 procent af de ansatte er kvinder. Så spørgsmålet er, om uddannelsessystemet i al uopmærksomhed og blind performativitet er i gang med at reproducere pigers manglende tiltro til dem selv, når det handler om anvendelse af teknologier?

Kunne politikere og pædagoguddannelsen tage diskussionen om både køn og teknologier op som et opmærksomhedsfelt i den (længe) ventede reform af pædagoguddannelsen?

Hvis de gør og tør, så kunne de inddrage den nyeste forskning fra Dorthe Staunæs og Helle Plauborg (hhv. professor og lektor ved DPU, Aarhus Universitet) i diskussionen.

Deres forskning på området peger på, at kønskomplekse uddannelsesspørgsmål må tilgås etisk, kønsklogt og responsivt. I praksis betyder det, at pædagogik – på alle uddannelsesniveauer – må udvikles i reflekterende fællesskaber og kontinuerligt må omskabes, gentænkes og udfordres med tanke for, at køn er en foranderlig og dynamisk størrelse.

Derfor lyder endnu opfordring: Glem ikke pædagoguddannelsen!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion