Om  
Karen Schultz

Nekrolog: Karen Schultz' karakterstyrke gjorde op med en historisk beklagelig praksis

Karen Schultz (64) kæmpede en vigtig kamp for universitetsstuderendes retssikkerhed, skriver Troels Gottlieb på vegne af Censorformandskabet for Psykologi ved universiteterne.


Efter officersuddannelsen gjorde Karen Schultz indtil 1991 tjeneste ved Danske Livregiment og fortsatte som reserveofficer, sidenhen ved Den Kongelige Livgarde, mens hun studerede psykologi.

Siden sin kandidateksamen var hun ekstern lektor først ved RUC og siden ved Københavns Universitet samt drev egen psykologpraksis og skrev fagbøger, blandt andet 'Eksistens i Arbejdslivet' (2000) samt 'Organisationspsykologi' (2008).

I 2017 satte hun sig for at skrive fem erindringsromaner. For hvis en mand kan udbrede sig fem romaner langt om egen tilværelse (Knausgård må formodes), så bliver en kvinde nødt til at gøre det samme, lød Karens version af feminisme.

I de tre erindringsromaner Karen nåede at skrive, 'Uren 1' (2018), 'Uren 2' (2019) og 'For den rene er alting' (2021), skildres på den ene side hvordan en opvækst i et forarmet hjem hjemsøgte hende tilværelsen igennem, men på den anden side samtidig, hvordan Karen Schultz via sin høje intelligens og rasende ambition om at blive mønsterbryder, skabte sin egen vej i livet – og arbejdede sig hele vejen op til Blå Bogs spalter.

Følgende formandskaber har lagt sig klos op ad alt det, vi har lært af Karen Schultz' mange talenter og velfunderede forvaltningsretlige ambitioner

Troels Gottlieb

Hvad Karen ikke nåede at skrive om var, hvordan hun i mødet med universitetet oplevede en nepotistisk selvretfærdighed, med hvilken arbejderbørn var bagude på social kapital og muligheder for at score akademiske point.

Med retfærdighed og forbedret retssikkerhed for de studerende som sin skjulte agenda, opnåede Karen Schultz hen ad vejen at blive censorformand for psykologi ved universiteterne. Hendes perspektiv var, at det demokratiske regelsæt er det eneste holdepunkt, man som menneske har, når ikke man er født til en plads på solsiden.

Da udnævnelsen var på plads, bekendte Karen Schultz kulør, og til sin egen store forundring – hun var dog censorformand og med lovgivningen i ryggen – måtte hun gå i medierne, for at vinde ørenlyd.

Censorsystemet (på psykologiuddannelserne i hvert fald) var blevet lidt af en fætter-kusine-fest. Før Karens tid som censorformand udvalgte eksaminatorerne ret beset censorer selv, og hverken staten eller studerende fik den eksterne censur, som vi i fællesskab betaler for.

Der var rige eksempler på ”kasketbytter” (jeg censurerer dine studerende – du censurer mine) samt pardannelser (årelange bedømmerpar), og nogle censorer arbejdede langt mere end det cirkulærebestemte loft – alt den stund at aftagercensorer uden relationer til eksaminatorer, sjældent kom i spil.

Praksissen var for de implicerede – undtaget de studerende – belejlig, og modstanden brutal.

Oprydning i udpegningsproceduren

På baggrund af Karens sirlige kortlægninger af de historiske bedømmerpar og dokumentation for lovstridig forvaltning, begyndte hun i mange tilfælde at udpege anden censor, end den af universitetet foreslåede.

De tre daværende næstformænd besluttede dengang, hen over censorformandens hoved og med påkaldelse af flertalsafgørelse, at den nye udpegningsprocedure skulle suspenderes i to år, og at universiteterne fortsat skulle forestå udpegningen selv.

Men styrelsen bekræftede, at censorformanden skulle foretage udpegningerne, hvorfor de tre universitetsansatte næstformænd måtte gå af med lange næser.

LÆS OGSÅ: Dødsfald: Forfatter, psykolog og officer Karen Schultz (64)

I et valg hvor mange censorer godt nok stemte blankt eller indleverede en form for protest, blev tre nye næstformænd valgt efter alle kunstens regler.

Siden udspandt sig en omfattende mailkorrespondance blandt godt en tredjedel af korpsets medlemmer.

Flere spørgsmål blev drøftet. Herunder selve udpegningsproceduren, men også valgprocedure for nye næstformænd samt censorfaglighed. Et synspunkt om, at kun eksaminator med sikkerhed kunne afgøre, hvilken censor, der havde den rette profil, blev fremsat af flere.

Dertil kom enkelte censorers bud på Karens Schultz’ psykologiske profil samt et antal formelle klager over censormanden og den nye praksis.

Men styrelsen gav censorformanden medhold i alle forhold.

Et forbilledligt forbillede

Sideløbende med hele polemikken indførte den nye formand et gennemsigtigt udpegningssystem via internettet, hvor offentligheden kunne se alle eksaminer og alle udpegede.

Som en sidste brillans inden hun i 2013 leverede stafetten videre, fik Karen Schultz igangsat udviklingen af et it-system, som siden har udgjort en brugervenlig platform, som gør det muligt at styre logistikken retsligt uangribeligt med et minimalt antal arbejdstimer. Andre korps mangler fortsat sådan teknologi, da de år efter år afventer universiteternes løsninger og godkendelser.

Censorkorps for Psykologi derimod, har siden Karen Schultz været uafhængigt af universiteterne samt tidssvarende professionelt, når det kommer til at kunne dokumentere og gennemsigtiggøre korpsets forvaltning.

De følgende formandskaber har lagt sig klos op ad alt det, vi har lært af Karen Schultz' mange talenter og velfunderede forvaltningsretlige ambitioner.

Netop Karen Schultz havde karakterstyrken og ikke mindst dygtigheden, til at gøre op med en historisk set beklagelig forvaltningsretlig praksis.

Så ja, Karens Schultz psykologiske profil var bestemt ikke irrelevant: Hun var en ener – og formentlig den eneste i landet, der kunne være lykkedes med at skabe omtalte kultur- og organisationsforandringer.

Æret være Karen Schultz’ minde!

Karen Schultz begraves offentligt tirsdag 8. august klokken 11:00 fra Damsholte Kirke på Møn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Schultz

Forfatter, psykolog, oberstløjtnant af reserven i Livgarden
Hærens Officersskole (1984), cand. psych. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00