Fredsaktivist: Nej, vi skal ikke have respekt for de ugerninger, som danske soldater forvolder
Der er sikkert soldater, der handler både godt og modigt, og som i og for sig fortjener respekt. Men den sag, de handler for, fortjener ikke at blive respekteret, skriver Minna Skafte Jensen.
Minna Skafte Jensen
Professor emeritus og medlem, FredsVagtenHvem fortjener respekt: Mennesker, der handler godt i en god sags tjeneste.
Melder man sig frivilligt som soldat, er det sikkert i den overbevisning, at det er fortjenstfuldt. Det er det, politikere og andre myndigheder siger, når de gerne vil have unge til at gå ind i hæren.
Og i den periode, hvor mange meldte sig som soldater i Helmand, var grunden, man tit hørte, at de ønskede at gøre en forskel. De ville bringe demokrati til Afghanistan og ikke mindst hjælpe de afghanske piger til bedre vilkår. Nu i tilbageblik er der ikke mange, der synes, at det lykkedes.
Krig er ikke nogen god sag. Den er "ildkampe, flybomber, død, ødelæggelse", som veteranen Emil Arenholt Mosekjær skriver i sit bidrag til debatten. Af de forskellige ulykker, den danske hær har været med til at forvolde, er den mest iøjnefaldende bombningen af Libyen.
Rigtige patrioter sætter liv og kræfter ind på at gøre noget godt for fædrelandet
Minna Skafte Jensen
Professor emeritus og medlem, FredsVagten
For under Gaddafi – hans brutalitet ufortalt – var Libyen det bedst fungerende land i Afrika. Nu er det kaos med blodig borgerkrig og de måske allerværste flygtningelejre i verden.
Et vanvittigt, planlagt spil
Lige nu er det så krigen i Ukraine, der er højt i bevidstheden. Først og fremmest er det forfærdeligt at se og høre om de mange sårede og dræbte, de knuste boligkvarterer og den ødelagte infrastruktur.
Samtidig skal man ikke glemme den groteske modsætning mellem de pæne grønne anstrengelser, man gør sig rundt i verden for at holde CO2-udledninger og anden forurening nede, og så krigen, hvor klimaproblemer slet ikke tages med i betragtning. At producere, afprøve og anvende våben er ekstremt klimabelastende.
For tiden har det danske folketing travlt med at indkøbe våben i en målestok, vi aldrig før har set, til os selv og til Ukraine. 27 F-35 bombefly! Hvad skal vi dog med dem? Det er angrebsvåben. Er det ikke et forsvar, vi påstår, vi har?
Og regeringen er ”pragmatisk” og skammer sig ikke over at købe våben hos det israelske Elbit i en situation, hvor Israels undertrykkelse af palæstinenserne når nye højder, og hvor der er en international bevægelse for at boykotte Israel, som Danmark for længst burde have sluttet sig til.
Der er sikkert soldater, der handler både godt og modigt, og som i og for sig fortjener respekt. Men den sag, de handler for, fortjener ikke at blive respekteret.
Digteren Morten Nielsen var aktiv i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig og skrev blandt andet:
"Handling er ikke at springe i et vanvittigt, planlagt Spil.
Handling er det at leve og se på, at Ting blir til."
Han vidste, hvad han talte om: Et vanvittigt, planlagt spil.
Hverdagens patrioter
Jamen, er det ikke godt at være patriot og kæmpe for fred og frihed? Jo, men hvordan gør man det? Ikke med krudt og kugler. For med dem kæmper man især for producenter, forhandlere og investorer i våbenindustrien.
Den oprustningsspiral, der udvikles i denne tid, er ikke blot forurenende, men også skræmmende. For jo flere våben, jo mere krig
Minna Skafte Jensen
Professor emeritus og medlem, FredsVagten
Rigtige patrioter sætter liv og kræfter ind på at gøre noget godt for fædrelandet. Dem er det let at finde eksempler på: Umiddelbart kan man pege på frontpersonalet under corona-pandemien: sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, butikspersonale og så videre. De fortjener stor respekt og især løn efter fortjeneste – det vil sige væsentligt højere end den, de får i øjeblikket.
Ser man sig lidt omkring, er det let også at finde andre fredelige patrioter – for eksempel i de forskellige græsrodsbevægelser, der utrætteligt og opfindsomt forsøger at holde regeringer fast på deres valgløfter. De gør en indsats for fædreland og demokrati, som fortjener stor respekt og især at blive hørt.
Og hvor skal så pengene komme fra? vil nogen spørge: fra nedrustning. Den oprustningsspiral, der udvikles i denne tid, er ikke blot forurenende, men også skræmmende; jo flere våben, jo mere krig. Mærkværdigvis er der altid penge nok til våbenindkøb, og som med klimaregnskabet er der ingen skrupler over for økonomien.
"Det er sødt og smukt at dø for fædrelandet", påstod digteren Horats for 2.000 år siden. Tro ham ikke! Det, det gælder om, er at leve for fædrelandet.
Kære unge mennesker, som gerne vil gøre en forskel. Tro ikke på dem, der vil hverve jer med paroler om demokrati, fred og frihed, mens de samtidig ser stort på de langsigtede problemer. Hvis I vil være rigtige patrioter, så meld jer som aktivister i freds- og klimabevægelserne. Der er brug for jer.
Udviser vi tilstrækkelig respekt for vores soldater?
Selvom vi markerer vores udsendte hvert år 5. september ved flagdag, fylder patriotisme ikke meget i den danske offentlighed.
Så har vi den nødvendige respekt for vores soldater? Er offentligheden tilstrækkeligt engageret i Forsvaret? Og er der særlige udfordringer forbundet med at udvise respekt for vores veteraner?
Det søger Altinget Forsvar svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].