Debat

Forsker: Beslutninger om udsendelse skal tages på et etisk grundlag

Politiske beslutninger om hvor vores soldater sendes hen, og hvad de skal bidrage til, skal tages på et meget grundigt, velovervejet og først og fremmest etisk grundlag, skriver Therese Heltberg.

Man må som politiker, være bevidst om, at man ved udsendelser træffer et valg på andres vegne, og at disse andre stoler på, at man træffer dette valg med al den omhu og ordentlighed, man kan, skriver Therese Heltberg.
Man må som politiker, være bevidst om, at man ved udsendelser træffer et valg på andres vegne, og at disse andre stoler på, at man træffer dette valg med al den omhu og ordentlighed, man kan, skriver Therese Heltberg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Therese Heltberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi taler om, hvorvidt vi som samfund har den nødvendige respekt for vores soldater, må vi selvfølgelig allerførst stille alle vores soldater og veteraner, og velsagtens også deres pårørende, det spørgsmål – altså om hvordan de oplever det.

Mit personlige fokus er ikke så meget, hvorvidt alle andre i samfundet som sådan skal udvise særlig respekt for soldater. Men det forekommer mig uhyre vigtigt, at når vores soldater vælger at bruge så meget af deres liv og tid, og når (ikke mindst) deres pårørende finder veje i at undvære dem i så mange og så lange perioder, så skylder vi dem at gøre alt vores bedste for at skabe nogle meningsfulde, ordentlige og anerkendende vilkår i deres daglige arbejdsliv.

Det betyder for eksempel, at vi skylder dem, at politiske beslutninger om hvor de sendes ud, og hvad de skal bidrage til, tages på et meget, meget grundigt, velovervejet og først og fremmest etisk grundlag.

Læs også

Man må som politiker, der træffer en beslutning om danske bidrag, være bevidst om, at man træffer et valg på andres vegne, og at disse andre stoler på, at man træffer dette valg med al den omhu og ordentlighed, man kan. 

Det betyder, at når soldater har været udsendt, og en dansk mission er afsluttet, skal der laves grundige og oprigtige erfaringsopsamlinger, så vi kan lære af vores indsatser, for kontinuerligt at udvikle vores tilgange og vores forståelser af hvad det er, vi gør, og hvordan vi gør det.

Det betyder også, at vi i Forsvaret skal være mentalt og organisatorisk åbne for at afprøve nye ting og tilgange, ikke mindst i disse tider, hvor teknologier udvikler sig med rivende hast, og hvor vi blandt andet kigger ind i hybridkrige og multi-domæne-krige i fremtidens konfliktlandskaber.

Anerkendelse i sit daglige virke

Måske burde et sted som Forsvarsakademiet beskæftige sig mere med at forske i fred.

Måske burde et sted som Forsvarsakademiet beskæftige sig mere med at forske i fred

Therese Heltberg
Forsker, Forsvarsakademiet

Vi kæmper ikke kun for at vinde krigen; vi gør det ultimativt for at skabe freden. Men hvordan gør vi bedst det? Hvordan håndterer vi konflikter, og hvordan fører vi krig på sådanne måder, at det er mest befordrende for den fred, som må og skal komme bagefter? Mest befordrende for vores soldater, så de stadig, når de kommer hjem, kan være lige så gode, omsorgsfulde og ansvarlige fædre og mødre og borgere? Og mest befordrende for de samfund, som skal vokse frem af krigens grund?

Det betyder også, at Forsvaret som organisation i sit daglige virke skal gøre alt, hvad man kan for at dyrke og udøve en god og integritetsfuld ledelse, som bygger mennesker op.

Det vil sige, at man skal udøve en daglig ledelse, hvor alle medarbejdere anerkendes og værdsættes på lige fod for det, de bringer ind, og hvor man til stadighed arbejder på at skabe et mangfoldigt kollegialt miljø, der har fokus på at spille hinanden gode på tværs af kompetencer og måder at tilgå opgaver. Ligesom det indebærer at give fysiske rammer for at kunne virke og trives.

Og når jeg skriver alt dette, dukker det spørgsmål op, om ikke så meget af dette gælder lige så vel for alle mulige andre professioner og erhverv i Danmark? Hvad med alle andre mennesker, som giver deres (arbejds)liv for noget, der kommer os andre eller alle til gavn, og hvor nogle jobs også indebærer fysiske og psykiske belastninger og risici af forskellige arter? Det gør det selvfølgelig. Vi kan alle bruge anerkendelse.

Læs også

I oktober 2004 åbnede det canadiske Vancouver Art Gallery udstilingen 'Massive Change' udført af den canadiske designer Bruce Mau. Hele udstillingen blev indledt med spørgsmålet "Now that we can do anything, what will we do?".

Det er dét spørgsmål, som vi til stadighed må stille os selv – som mennesker, som samfund og i Forsvaret: Hvad er det vi gerne vil skabe? Og det er de gode svar, vi finder på dét spørgsmål, som jeg tror kan give vores soldater og deres pårørende en af de mest væsentlige anerkendelser.

Temadebat

Udviser vi tilstrækkelig respekt for vores soldater?

Selvom vi markerer vores udsendte hvert år 5. september ved flagdag, fylder patriotisme ikke meget i den danske offentlighed.

Så har vi den nødvendige respekt for vores soldater? Er offentligheden tilstrækkeligt engageret i Forsvaret? Og er der særlige udfordringer forbundet med at udvise respekt for vores veteraner?

Det søger Altinget Forsvar svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Therese Heltberg

Forsker ved Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet
Ph.d. i sociologi

0:000:00