Kvinfo om værnepligt: Et slagkraftigt forsvar kræver flere kvinder i geledderne

Det danske forsvar står foran et historisk løft.  

Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed skal op på to procent af BNP. Ifølge statsminister Mette Frederiksen betyder det 20 milliarder kroner mere til forsvar og sikkerhed i 2030. 

For at få det optimale ud af denne investering, er vi nødt til at gøre det lettere for Forsvaret at rekruttere og fastholde kvinder. 

Mindre 'rigtige' soldater 

Temadebat

Bør værnepligten ligestilles?

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til at "styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder."

Og kvindelig værnepligt er allerede et af de emner, som fylder mest i den indledende diskussion forud forhandlingerne af det kommende forsvarsforlig.

Men skal kvinders værneret erstattes af værnepligt? Hvordan sikrer Forsvaret en sundere kultur, der tiltrækker flere kvinder? Og kan kvindelig værnepligt bidrage til løsningen på Forsvarets rekrutteringsproblemer? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til  [email protected].

I dag har mænd værnepligt og kvinder værneret. De kvinder, som frivilligt melder sig til Forsvaret, har andre ansættelsesvilkår end mændene.  

Kvinder, som melder sig til værnepligtstjeneste, kan opsige værnepligtaftalen undervejs i forløbet uden konsekvenser. Dette gælder ikke for mændene, som melder sig frivilligt – for mændene fanger bordet.  

Af og til oplever kvindelige soldater, at fortrydelsesretten bliver brugt imod dem, og at de bliver anset som mindre 'rigtige' soldater end mændene. Det er hverken godt for de kvindelige soldater eller for det generelle sammenhold i Forsvaret. 

Hvis kvinder og mænd skal kunne indgå i det danske forsvar på lige vilkår, bør værnepligten være den samme for alle, uanset køn.  

Norge er foregangsland 

Norge og Sverige har indført værnepligt for både kvinder og mænd.  

Norge var først ude med kønsneutral værnepligt i både Norden og i Nato. I Norge har kvinder haft værnepligt på lige fod med mænd siden 2015, og generelt er erfaringerne gode. Både kvinder og mænd oplever det som en fordel, at begge køn arbejder og bor sammen i værnepligtstjenesten, og at begge køn bidrager på lige fod.