Debat

Kvinfo om værnepligt: Et slagkraftigt forsvar kræver flere kvinder i geledderne

Værnepligten bør være den samme for alle, uanset køn. I stedet for at opfatte kvinder som en undtagelse i Forsvaret, bør vi se kvinder som en ressource på lige fod med mænd, skriver Henriette Laursen.

Norge var først ude med kønsneutral værnepligt i både Norden og i Nato. I Norge har kvinder haft værnepligt på lige fod med mænd siden 2015, og generelt er erfaringerne gode, skriver Henriette Laursen.
Norge var først ude med kønsneutral værnepligt i både Norden og i Nato. I Norge har kvinder haft værnepligt på lige fod med mænd siden 2015, og generelt er erfaringerne gode, skriver Henriette Laursen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henriette Laursen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det danske forsvar står foran et historisk løft.  

Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed skal op på to procent af BNP. Ifølge statsminister Mette Frederiksen betyder det 20 milliarder kroner mere til forsvar og sikkerhed i 2030. 

For at få det optimale ud af denne investering, er vi nødt til at gøre det lettere for Forsvaret at rekruttere og fastholde kvinder. 

Mindre 'rigtige' soldater 
Temadebat

Bør værnepligten ligestilles?

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til at "styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder."

Og kvindelig værnepligt er allerede et af de emner, som fylder mest i den indledende diskussion forud forhandlingerne af det kommende forsvarsforlig.

Men skal kvinders værneret erstattes af værnepligt? Hvordan sikrer Forsvaret en sundere kultur, der tiltrækker flere kvinder? Og kan kvindelig værnepligt bidrage til løsningen på Forsvarets rekrutteringsproblemer? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til  [email protected].

I dag har mænd værnepligt og kvinder værneret. De kvinder, som frivilligt melder sig til Forsvaret, har andre ansættelsesvilkår end mændene.  

Kvinder, som melder sig til værnepligtstjeneste, kan opsige værnepligtaftalen undervejs i forløbet uden konsekvenser. Dette gælder ikke for mændene, som melder sig frivilligt – for mændene fanger bordet.  

Af og til oplever kvindelige soldater, at fortrydelsesretten bliver brugt imod dem, og at de bliver anset som mindre 'rigtige' soldater end mændene. Det er hverken godt for de kvindelige soldater eller for det generelle sammenhold i Forsvaret. 

Hvis kvinder og mænd skal kunne indgå i det danske forsvar på lige vilkår, bør værnepligten være den samme for alle, uanset køn.  

Norge er foregangsland 

Norge og Sverige har indført værnepligt for både kvinder og mænd.  

Norge var først ude med kønsneutral værnepligt i både Norden og i Nato. I Norge har kvinder haft værnepligt på lige fod med mænd siden 2015, og generelt er erfaringerne gode. Både kvinder og mænd oplever det som en fordel, at begge køn arbejder og bor sammen i værnepligtstjenesten, og at begge køn bidrager på lige fod. 

Læs også

Når Danmark stadig forskelsbehandler mænd og kvinder, er det både utidssvarende og irrationelt. I stedet for at opfatte kvinder som en undtagelse i Forsvaret, bør vi se kvinder som en ressource på lige fod med mænd. 

De norske erfaringer viser os, at når det kommer til forsvar og sikkerhed, findes der heller ikke de opgaver, som kvinder ikke kan udføre. Tværtimod bidrager kvinder i Forsvaret til den mangfoldighed, som vi fra andre brancher ved øger kvaliteten af det udførte arbejde, uanset hvor i samfundet vi befinder os. 

Flere kvinder melder sig 

Umiddelbart er det opmuntrende, at andelen af kvindelige rekrutter i det danske forsvar er tidoblet, fra 2,6 procent i 2004 til 26,8 procent i 2022. 

Når Danmark stadig forskelsbehandler mænd og kvinder, er det både utidssvarende og irrationelt

Henriette Laursen, direktør, Kvinfo

Men desværre forlader langt de fleste kvinder Forsvaret uden at gøre videre karriere. En opgørelse fra 2021 viste, at blandt Forsvarets sergenter var kun 7,3 procent kvinder og blandt oberster og oberstløjtnanter kun 2,2 procent. 

Når kvinder forlader geledderne, går Forsvaret glip af talent. Og Danmark går glip af det bedst mulige forsvar. 

Derfor er det godt, at et stort flertal i Folketinget er positive over for at inkludere kvinder i værnepligten. 

Diversitet 

Ligestillet værnepligt kan samtidig ses som en udvidelse af det vigtige arbejde, som Forsvaret allerede er i gang med: At gøre Forsvaret til en inkluderende og tryg arbejdsplads. Det har vi i Kvinfo over længere tid haft en god dialog med Forsvaret om. 

Det arbejde kan Folketinget også bidrage til. Derfor opfordrer vil partierne til at sørge for, at det kommende forsvarsforlig reserverer penge ikke blot til kampvogne og andet materiel, men også til at sikre, at Forsvaret er en sund og sikker arbejdsplads for alle. 

Her vil partierne så komme på linje med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og forsvarschef Flemming Lentfer. De er begge meget positive over for, at kvinder og mænd fremover får værnepligt på lige vilkår. Og forsvarschefens begrundelse er helt klar: Flere kvinder og mere diversitet vil styrke Forsvarets kampkraft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo, fhv. generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Flemming Lentfer

General, forsvarschef, Forsvaret, forsvarsministerens militærfaglige rådgiver
Flyvevåbnets Officersskole (1985)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00