Stena Recycling og ARI: Det er for tidligt at begrave drømmen om landfill mining

DEBAT: Selvom de første danske resultater med landfill mining var beskedne, så er det for tidligt at opgive ambitionerne, mener ARI og Stena Recycling. Den afgørende forhindring for landfill minings succes er deponiafgiften, og det skal der styr på. 

Af Ulf Arnesson og Marianne Munch Jensen
Administrerende direktør i Stena Recycling og sekretariatsleder Affalds- og Ressourceindustrien

Det vil være ærgerligt at droppe ambitionerne om at grave gamle lossepladser op for at udvinde og genanvende metal. Selvom de første danske resultater fra et MUDP-projekt ved Skanderborg er beskedne, er der flere grunde til at fortsætte indsatsen.

For det første skal man grave de rigtige steder. Lossepladsen i Skanderborg viste sig ikke at gemme på de mængder gammelt storskrald og erhvervsaffald, som man havde troet eller håbet på. Bunkerne gemte primært gammelt husholdningsaffald - med markant mindre indhold af metal og andre genanvendelige materialer end ventet.

Det vil være fornuftigt at starte gravemaskinerne der, hvor chancen for gevinst er størst – det kan for eksempel være deponier for industriaffald, som typisk vil indeholde større mængder metal.

Svenskejede Stena Recycling, der i Danmark blandt andet arbejder med genanvendelse af metal, har gennemført et studie i Sverige i samarbejde med universitetet i Linköping. Blandt resultaterne er, at der i de svenske deponier vurderes at ligge 13 millioner ton metalaffald og 141 millioner ton brændbart materiale.

Og vurderingen er, at alt metallet og op til halvdelen af de brændbare materialer vil kunne udvindes og genanvendes rentabelt. I det svenske eksempel vil alene genanvendelse af metallet give en CO2-besparelse på over 20 millioner ton.

Areal og miljø
Yderligere findes de nødvendige teknologier allerede. Sidste år indviede energi, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) Stena Recyclings nye anlæg i Grenå, der er i stand til at sortere de genanvendelige dele af affaldet ud.

For det andet skal man tænke gevinsterne bredere end blot mængden af metal, der kan udvindes. Eksempelvis i Holland og Belgien er genanvendelse af arealerne en drivende faktor for at grave lossepladser op. Ved at udnytte eksisterende lossepladser mere effektivt kan man også minimere inddragelsen af nye og friske stykker jord til deponi af affald.

For det tredje er der en mere direkte miljøgevinst. Ved at grave gamle lossepladser op får man mulighed for i samme arbejdsgang at føre dem op til nutidig standard. Derved kan man minimere risikoen for forurening.

Deponiafgiften
Især ét problem er dog afgørende at få løst, hvis det skal kunne betale sig at høste gevinsterne.

Der er i dag en afgift på at sende affald på deponi. Det er som udgangspunkt fornuftigt, fordi den øger incitamentet til at genanvende. Men med de nuværende skatteregler og fortolkningen af reglerne er det ikke altid, man kan få deponiafgiften tilbage, når man fjerner affald fra et gammelt deponi.

Der er med andre ord ikke taget klar stilling til, hvordan afgiftsreglerne kan skabe incitament til at investere i at genanvende affald, som det for måske 20 år siden ikke var muligt at genanvende. Det er der brug for.

Konklusionen er dermed, at den afgørende hurdle er at få løst udfordringen med afgiften.

Hvis det lykkes, og hvis man graver de rigtige steder samt tænker gevinsterne ved bedre arealanvendelse og mindsket forureningsrisiko med, så tror vi på, at regnestykket kan hænge sammen.

Forrige artikel Advokat: Regulering begrænser kommunerne i landfill mining Advokat: Regulering begrænser kommunerne i landfill mining Næste artikel Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider