Københavns destruktive trafikpolitik lægger et urimeligt pres på Frederiksberg

Borgerrepræsentationen i København har længe smidt konsekvenserne af deres trafikpolitik ud til sine nabokommuner. Men pilen peger også tilbage på Frederiksbergs politikere, skriver Anders Storgaard (K).

Når vi i de kommende år sandsynligvis skal flytte parkeringspladser på Frederiksberg Allé for at gøre plads til cykelsti, ville det være oplagt at tænke en fælles parkeringskælder med Vesterbrogade ind i den ligning, skriver Anders Storgaard (K).Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Anders Storgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg Kommune, folketingskandidat

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen grænsebom i trafikken mellem Frederiksberg og København, og langt de fleste af os krydser jævnligt kommunegrænsen, uanset om det er via bil, cykel eller på gåben.

Alligevel er det som om, at politikere i hovedstaden tror, at vores beslutninger eksisterer i et vakuum.

Intet sted er det mere tydeligt end i trafikpolitikken. Her udspiller sig et tragikomisk teaterspil, hvor biler skubbes på tværs af kommunegrænsen, fremfor at man tager livtag om de fælles parkeringsudfordringer på tværs af grænserne.

Det mærkes i parkeringsforhandlingerne på Frederiksberg. Her beslutter vi reglerne for parkering de næste mange år, og vi tager stilling til spørgsmål om for eksempel lokale tidsrestriktioner, forsættelse af to-timers gratis parkering, og hvad vi gør med udefrakommende el- og hybridbiler.

Bagtæppet for handlingerne er dystert. Til trods for massive investeringer i cykelstier og kollektiv transport, så virker det til, at der kun er én ting som er lige så sikkert som statsobligationer: desto mere velhavende vi som land bliver, jo flere biler.

Det gør kun ondt værre, at Københavns Kommune i flere år har praktiseret en bevidst strategi om at skubbe bilerne til andre kommunerne
Anders Storgaard (K)
Medlem af kommunalbestyrelsen, Frederiksberg Kommune

Det presser parkeringsforholdene til det yderste. På østlige Frederiksberg og i randzonerne op til København opleves nu så massiv en tilvækst af biler, at der i visse perioder er en belægning på over 100 procent. Ja, du læste rigtigt: over 100 procent.

Det betyder, at borgere i sidste ende i ren desperation vælger at parkere ulovligt, fordi der ganske enkelt ikke er parkeringspladser nok. Her gør det kun ondt værre, at Københavns Kommune i flere år har praktiseret det, som er svært at opfatte som andet end en bevidst strategi om at skubbe bilerne til andre kommunerne.

For én ting er, at København i flere år har hævet priserne og begrænset antallet af parkeringspladser. En anden er, at man også har taget en hel del beslutninger med direkte konsekvens for andre.

Borgerrepræsentationen besluttede eksempelvis i begyndelsen af sidste år eksempelvis at afskaffe langtidsparkering hele vejen rundt om Frederiksberg.

Det betyder, at hvis en københavner i Vanløse eller Valby får besøg af familiemedlemmerne i mere end tre timer, så kan de ikke købe normal parkering. Mange af dem vælger naturligvis at parkere lige på den anden side af kommunegrænsen, og det presser os på Frederiksberg.

Det kan også ses ved byggeriet på Nuuks Plads. Her har man stik imod loven valgt at anlægge et nyt byggeri helt uden parkeringspladser lige klods op af Frederiksberg.

Man anerkender godt nok, at hjemlen hertil er usikker (læs: den er der ikke), men man gør det alligevel. Hos Konservative har vi forgæves forsøgt at få Frederiksberg til at påklage byggeriet – desværre valgte det nye, røde flertal at stemme os ned og vægte den gode stemning højere end lov og orden.

Læs også

Nytårstale fra Frederiksberg: Lad 2023 blive året, hvor Bispeengbuen får sit endelige dødsstød

Kommentar

I vores egne forhandlinger diskuterer vi nu, om vi på Frederiksberg skal ophæve den gratis parkering for el- og hybridbiler, fordi mange borgere omkring eksempelvis Carlsbergbyen forståeligt nok er trætte af, at biler fra København ser en fordel i at parkere på vores side af kommunegrænsen.

Det er sund fornuft at fjerne rettighederne for hybridbilerne, da de klimamæssigt alligevel ikke bør betragtes som værende grønne, men giver det virkelig mening at gøre det mindre attraktivt at være elbilsejer i en tid, hvor vi hårdt har brug for, at flere vælger de fossilebiler fra?

Jeg har svært ved at se det grønne ved en sådan beslutning. Hvis vi fjerner retten til gratis parkering for københavnske elbiler, så stiller vi desuden københavnske elbiler dårligere end Frederiksbergs elbiler bliver behandlet, når vi besøger dem.

Hvis vi gør det, ja, så er vi på vej ned ad den samme sti, som Borgerrepræsentationen, hvor vores stramning for elbiler uden tvivl vil fremprovokere lignede tiltag i København. Hvorfor ikke finansiere løsningerne i fællesskab?

Det er nemt at pege fingre, og selv om jeg mener, at man i København fører en destruktiv politik over for sine nabokommuner, så peger pilen også tilbage på os. For vi har heller ikke været gode nok til at inddrage København.

Hvorfor går vi ikke sammen om fælles finansieringer af parkeringskældre i randzonerne, så bilerne kommer under jorden?
Anders Storgaard (K)
Medlem af kommunalbestyrelsen, Frederiksberg Kommune

Det, vi har brug for i hovedstadskommunerne, er en ny form for trafikpolitik, hvor vi anerkender, at vi hænger uløseligt sammen. Vi skal tænke langt mere på tværs af kommunegrænserne og finde fælles løsninger.

En del af det er selvfølgelig, at man forud for beslutninger, der åbenlyst har en negativ afsmitning på sine nabokommuner, indgår i en reel dialog om fælles løsninger, hvor man tænker længere end fem sekunder frem i ens egen trafikplanlægning. Man bør tage det lange lys på og overveje, om ikke vi kan bruge hinanden til at løse vores fælles udfordringer.

Tag parkeringsudfordringerne på vores grænser som et eksempel: Hvorfor går vi ikke sammen om fælles finansieringer af parkeringskældre i randzonerne, så bilerne kommer under jorden? Lige nu er der ingen villighed til at placere kældrene på kommunegrænsen, fordi man er bange for nabokommunen fylder dem op. Det skal vi væk fra.

Når vi i de kommende år sandsynligvis skal flytte parkeringspladser på Frederiksberg Allé for at gøre plads til cykelsti, så ville det efter min overbevisning være oplagt at tænke en fælles parkeringskælder med Vesterbrogade ind i den ligning. Men det kræver kommunikation. Og hvis målet er, at færre skal pendle med deres bil ind til hjertet af vores hovedstad, hvorfor går vi så ikke sammen med omegnskommunerne om at sikre den infrastruktur og de parkeringspladser, der skal til for at gøre det attraktivt?

Parkerings- og trafikpolitik behøver ikke være et nulsumsspil, hvis politikere på tværs af grænsen formåede at hæve blikket fra dagligdagens forvaltningsmæssige sværdslag og tænkte i en helhed for hovedstaden. Det ville komme os alle sammen til gavn på sigt.

Politik har aldrig været vigtigere