Debat

LA'er: Venstres boligudspil adresserer et reelt problem med de helt forkerte midler

Det er et samfundsproblem, at det er svært at komme ind på boligmarkedet. Men løsningen er lavere skatter og simplere regler – og ikke særfradrag som Venstre foreslår, skriver Martin Sibast, der er folketingskandidat for Liberal Alliance.

Venstres vilje til at løse problemet er god. Men vi skal angribe det mere generelt og løse flere problemer i samme omgang uden at lave særregler, skriver Martin Sibast.
Venstres vilje til at løse problemet er god. Men vi skal angribe det mere generelt og løse flere problemer i samme omgang uden at lave særregler, skriver Martin Sibast.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Sibast Laugesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Venstre og Jakob Ellemann-Jensen rammer et reelt paradoks og problem i det danske samfund med deres nye boligudspil.

Det er bemærkelsesværdigt, at en stadigt større del af danskerne bor til leje på trods af, at de hellere vil eje og på trods af, at det økonomisk vil være væsentligt bedre for de fleste at eje deres egen bolig. 

At mange førstegangskøbere har svært ved at komme ind på markedet er ikke nyt, sådan har det altid været, men det er blevet unødigt meget sværere.

Forfejlet boligpolitik og for høj skat

Den forfejlede socialdemokratiske boligpolitik i de store byer er en af hovedårsagerne til, at det er svært for førstegangskøberne at komme ind på markedet. Det burde være åbenlyst for alle.

Venstre har overset det væsentligste element: Den finansielle lovgivning

Martin Sibast
Folketingskandidat, Liberal Alliance

Det er hævet over enhver tvivl, at der skal bygges flere ejerboliger i de store byer og gerne et-, to- eller treværelses lejligheder, som passer godt til førstegangskøberne.

Skatten er et andet væsentligt element. Venstre har set, at det høje skatteniveau er en del af årsagen, fordi det forhindrer danskerne i at spare betydeligt op af en almindelig lønindkomst, selvom lønningerne generelt er ganske høje her i landet.

Det er ikke kun et problem i relation til køb af egen bolig, hvor der skal spares op til udbetalingen og andre omkostninger. Det er sådan set et problem i alle forhold, hvor danskerne ønsker at købe dyre ting, som mange vælger at låne til eller købe på afbetaling i stedet for at spare op til dem.

TV-programmet 'Luksusfælden' er mere eller mindre baseret på dette faktum og de personer, der taber overblikket over deres økonomi og får skabt en enorm personlig gæld.

En tsunami af bureaukrati 

Venstre har til gengæld overset det væsentligste element: Den finansielle lovgivning og de retningslinjer, der er indført fra Finanstilsynet.

Siden finanskrisen har politikere fra både blå og rød blok kappedes om at vælte dårlig signalpolitik og detailstyring ned over den finansielle sektor. En skøn prygelknabe at have for bankfolk er jo nogle frygtelige banditter i habitter.

Finanskrisen var deres skyld, lyder narrativet fra venstrefløjen, og det selvom krisen blev skabt af dårlige lån i USA. Alligevel skal den finansielle sektor straffes og begrænses med en tsunami af lovgivning og bureaukrati og senest en ekstra skat i form af Hummelgaard’s "samfundsbidrag".

Resultatet er, at det forretningsmæssige skøn i lånesager stort set er taget fra medarbejderne i banken. Alt handler om compliance i stedt for at drive bankforretning. Alt er blevet dyrere, sværere og langsommere, og færre og færre kan få de lån, de gerne vil have.

Systemet er lavet af og tilpasset til en familie med to relativt vellønnede funktionærer med fast løn og fuld jobsikkerhed

Martin Sibast
Folketingskandidat, Liberal Alliance

Og det selv i situationer, hvor alle rundt om bordet er enige om, at de i realiteten sagtens kan betale med de budgetter, der er lavet.

En mere eller mindre politisk fastsat absurd fastholdelse af en gældsfaktor på fire i forhold til indkomsten er et dejligt konkret eksempel. Den gælder uanset hvad renten, boligens pris , kundens formue og den enkelte kundes forbrug i øvrigt er, og det forhindrer mange førstegangskøbere i at komme ind på markedet.

Systemet er tilpasset kernefamilien

Da jeg købte min egen første lejlighed, måtte jeg også prioritere det fremfor dyre ferier, dyre møbler og andet forbrug. Jeg vaskede også trapper i ejendommen for at spare på ejerforeningsudgifterne, fordi jeg prioriterede at komme til at eje min egen bolig, så måtte andre behov udsættes.

Sådan en model er ikke længere mulig i det system, vi har indrettet nu, og det er en kæmpe fejl.

Det er ikke kun førstegangskøbere, der rammes af ovenstående. Det gør alle varianter af freelancere og iværksættere, alle de mindre erhvervsdrivende, sæson-arbejdere og andre også.

Systemet er lavet af og tilpasset til en familie med to relativt vellønnede funktionærer med fast løn og fuld jobsikkerhed, og det forbrugsmønster sådan en familie normalt har. Det passer ikke til nogen anden måde at have indrettet sig på.

Sænk skatten, byg mere

Der er flere måder at løse problemet på. For det første skal der bygges flere små ejerboliger. Det er kommunens ansvar at faciliteters dette med fornuftige lokalplaner og så videre. Ejendomsudviklerne vil gerne bygge dem, og bankerne vil gerne finansiere dem.

Derudover skal skatten sænkes i bunden. Er løsningen at lave et særfradrag for førstegangskøbere, mens de sparer op til udbetalingen? Det løser selvfølgelig en del af problemet, men det generelle problem gør det ikke noget ved, og det bliver endnu en af de mange særregler og ordninger for specifikke grupper, som fordyrer og bureaukratiserer vores samfund.

Dem er jeg generelt voldsomt meget imod, både når det er Arne, der favoriseres, og når det er andre udvalgte grupper, der favoriseres.

En generel lempelse af skatten i bunden for alle vil give den samme effekt, og den kunne også være med til at sikre, at flere købte ting ved at spare op til dem. Sådan et forslag har LA heldigvis haft i årevis, nemlig at alle danskere skal være skattefri af de første 84.000 kroner, de tjener om året.

Fri den finansielle lovgivning for unødige regler

Endelig bør man gennemføre en kraftig forenkling og afbureaukratisering af den finansielle lovgivning således, at det forretningsmæssige skøn igen kommer tilbage til fagfolkene, og fokus igen bliver på at drive bankforretning i stedet for på compliance.

Det vil også give en meget betydelig gevinst for samfundet og hjælpe førstegangsløberne med at kunne låne til deres egen bolig. Regelforenkling og afbureaukratisering kan i øvrigt gennemføres på mange andre områder også. Det er jeg sikker på, at både vi og Venstre kan samarbejde om.

Venstres vilje til at løse problemet er god. Jeg mener, at vi skal angribe det mere generelt og løse flere problemer i samme omgang uden at lave særregler for endnu en gruppe i samfundet.

Det er jeg helt sikker på, at vi kan finde en fornuftig og konstruktiv løsning på, når flertallet forhåbentlig skifter efter næste valg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Sibast Laugesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (LA), selvstændig, fhv. folketingskandidat (LA)
Civilingeniør, HD Finansiering

0:000:00