DGI takker nej til idrætsminister: Potentialet står i kø, nå vi står sammen

Vil en Idrætsminister varetage national idrætspolitik og udvikle idrætslivet bedre end en Kulturminister?
Jeg tror det ikke. Mest af alt fordi det er en falsk modsætning. Idrætspolitik er kulturpolitik, og en stor del af kulturpolitik er også idrætspolitik.

Idrætslivet i Danmark er tæt forbundet med andre kulturområder og kulturaktører. Og sammen kan vi udvikle kulturpolitikken både i sin egen værdi og kulturpolitikkens rolle i udviklingen af andre politikområder og det danske samfund som helhed.

Vi kan alle blive enige om, at der er forskel på at gå til teaterforestilling og til håndboldkamp, og at der er forskel på at modtage undervisning i violin i den kommunale musikskole og gå til gymnastik i den lokale idrætsforening.

Det ændrer dog ikke på, at teater, musik, idræt og meget mere hører til kulturlivet og fritidslivet, og dermed bidrager til vores frie dannelse som mennesker. Deltagelse i kultur og fritidslivet giver os inspiration og perspektiv på livet.

Fællesskabet er stærkere end ejerskabet

Debatten er ikke ny. Og heller ikke ønsket fra forskellige aktører om at ”få sit eget”. Vi har set ønskerne imødekommet på ældreområdet med ”en egen minister”. Vi har også hørt det udtalt på erhvervsområdet med et ønsket om ”en egen turismeminister”.

Kultur- og idrætslivet deler i store træk det samme økonomiske økosystem, og med coronakrisen står det tindrende klart, at samlende fællesskaber er en styrke. 

Charlotte Bach Thomassen
Landsformand, DGI

Men vi får ikke mere idrætsaktivitet for flere af at få vores egen ministerbil.

Coronakrisen har tværtimod understreget, at meget mere samler os på tværs af forskellige kulturaktører end, hvad der deler os.

Når byfester og musikfestivaler aflyses påvirke det indtjeningen og dermed udviklingen i det frivillige foreningsliv. Når foreningslivet rammes af restriktioner, påvirkes lokalmiljøer på landet og i byen og deres muligheder for at mobilisere folk til aktiviteter og udvikling.

Kultur- og idrætslivet deler i store træk det samme økonomiske økosystem og med coronakrisen står det tindrende klart, at samlende fællesskaber er en styrke. 

Samtidig har kulturlivet bredt set stærke koblinger til andre politikområder end det rent kulturpolitiske. I udviklingen af folkeskolen er den åbne skole en væsentlig krog i arbejdet med at involvere det omkringliggende samfund, hvor både kultur-, forenings- og erhvervslivet har rigtig meget at tilbyde i samarbejdet med skoler og uddannelsessektor.

Det stærkeste kort er fælles løsninger 

Vi må ikke isolere idræt og bevægelse – men åbne og samarbejde. I bestræbelserne på at forebygge sygdom og sikre bedre folkesundhed for alle, spiller kultur- og foreningslivet en helt central rolle i at sikre bevægelse i krop og ånd og dermed den fysiske, sociale og mentale sundhed.

Når vi deler minister og ministerie har vi bedre mulighed for at styrke kulturpolitikkens udvikling i Danmark end, hvis vi deler kulturens områder op på specifikke ministre og på flere ministerier.

Charlotte Bach Thomassen
Landsformand, DGI

Når vi ønsker at imødekomme social stigmatisering og ensomhed kan kultur- og fritidslivet bidrage med tilbud og mødesteder for involvering, medbestemmelse og oplevelser, der bidrager positivt og skubber til både den enkelte og samfundets opfattelser af, hvad der er muligt, hvad vi kan udvikle og hvad vi kan opnå.

Det er derfor, at vi gerne ser et stærkere kulturministerium og allerede har peget på, at potentialerne står i kø. Vi kan høste de synergier, der ligger i at se foreningsfællesskaberne som bidrag til folkesundhed, læring og demokrati.

Samarbejde forud for særstatus

Idrætspolitik er kulturpolitik. Og når vi deler minister og ministerie har vi bedre mulighed for at styrke kulturpolitikkens udvikling i Danmark end, hvis vi deler kulturens områder op på specifikke ministre og på flere ministerier.

Indrømmet. Politisk er det fristende, og det er derfor, vi her tager debatten. Men min bekymring vil være, at vi med et idrætsministerium kortvarigt får følelsen af en særstatus.

En særstatus der kan lune på kort sigt, men giver udfordringer på lang sigt. Fordi vi vil komme til at bruge energi på at tale forskellene op internt i kulturlivet i kampen om opmærksomhed og ressourcer.

En kamp vi, set fra mit perspektiv, i langt højere grad skal kæmpe sammen på tværs af kulturaktører med det formål at udvikle kulturpolitik i hele Danmark i alt sin mangfoldighed.