Kulturminister Joy Mogensen(S) har forfattet et debatindlæg i Altinget fredag 28. maj, som svarer på den seneste tids livlige debat for og imod et Idrætsministerium.

IFFD er helt enige med ministeren i, at et Idrætsministerium bliver for småt og derfor risikerer at skade idrætten mere, end det gavner. Det har vi tidligere givet udtryk for i et andet debatindlæg her i Altinget.

Når jeg som formand for IFFD alligevel føler behov for at kommentere på ministerens indlæg i debatten, er det udelukkende, fordi vi som faciliteter og kommuner kan blive bekymrede over den sidestilling mellem idræt og foreningsliv, ministeren giver udtryk for i førnævnte indlæg.

Som interesseorganisation for ejere og driftsledere af danske idræts- og fritidsfaciliteter er det ærgerligt, at de mange selvorganiserede brugere ikke nævnes med et ord. Vi tilbyder i vores faciliteter (kommunale, selvejende og rent private) rigtigt meget idræt og servicerer de borgere, der ønsker at dyrke motion og idræt uden for foreningslivet.

National strategi

De store idrætsorganisationer repræsenterer det foreningsliv, ministeren med rette udtrykker stor stolthed over, og der er ingen tvivl om, at vores idrætsforeninger har og skal have en særlig rolle i vores samfund.

Det er kke nok at se på, hvordan det kan blive lettere at dyrke foreningsidræt – det skal blive lettere at dyrke idræt

Henrik Hvidesten
Formand, IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark)

Når ministeren arbejder på at lette adgangen til idræt, bevægelse og motion for den almindelige dansker, er det imidlertid værd at huske på, at idræt for et stigende antal danskere foregår i selvorganiseret regi.

Derfor er det i vores øjne ikke nok at se på, hvordan det kan blive lettere at dyrke foreningsidræt – det skal blive lettere at dyrke idræt i bred forstand.

Et bredt tilbud
Rigtig mange kommuner er på den baggrund færdige eller i proces med at udarbejde en decideret facilitetsstrategi. En sådan strategi kan tydeliggøre behov og understøtte udvikling af de kommunale faciliteter, så man lykkes med et bredt motionstilbud, der både tager højde for foreningernes ønsker og den selvorganiserede bruger.

Motion, idræt og tilgængelighed er nemlig blevet en større og større opgave for kommunerne, som ikke udelukkende kan løses af vores idrætsforeninger – ganske enkelt fordi borgerne ikke altid ønsker det forpligtende fællesskab, foreningerne tilbyder. Det illustreres i øjeblikket af den store popularitet, som paddel tennis oplever, hvor borgerne dyrker motion og fællesskab mod betaling, når det passer dem.

Fra IFFD's side vil vi derfor hellere fremsætte ønsker om en idrætspolitik, der kan supplere kommunernes arbejde med udvikling af den samlede idrætssektor. Vi skal i fællesskab kunne tilbyde faciliteter og træningstider, så der er plads til alle idrætsudøvere – selvorganiserede såvel som foreningsmedlemmer og eliteidrætsudøvere.