Hvis man tror, at folketingspolitikere altid brænder for de beslutningsforslag de selv stiller, så skal man måske tro om igen. For tirsdag eftermiddag skete det hele to gange, at forslagsstillerne slet ikke dukkede op i salen til førstebehandlingen. Først mødte Morten Messerschmidt ikke op til sit forslag om at fremme solceller på offentlige bygninger og tage, og dernæst mødte Theresa Scavenius ikke op til sit beslutningsforslag om at demokratisere dansk olie- og gasudvinding. Se de bizarre scener og efterfølgende hovedrysten, udslåede arme og uforstående grin i videoen.