Regnskabschef til Fonden Dansk Standard

Er du en visionær leder, der forstår at motivere og inspirere dit team og samtidig kan sikre robuste og effektive processer i økonomiafdelingen? Så er det måske dig, der er vores nye regnskabschef til en spændende nyoprettet stilling.


Fonden Dansk Standard er inde i en vækstrejse og runder nu 200 medarbejdere. Vi søger derfor en regnskabschef til en nyoprettet stilling, der vil blive ansvarlig for den daglige ledelse af vores økonomiteam og for løbende at sikre, at Fondens økonomiafdeling har de korrekte kontroller og de bedste processer.

Om jobbet

For at få succes i stillingen skal du være en inkluderende og inspirerende leder for vores 5 kompetente medarbejdere i afdelingen samt trives med en hverdag, som byder på mange forskellige faglige udfordringer. Afdelingen løfter i flok, og du skal ikke være bange for at give en hånd med, når der er behov. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret samt have lysten til at tage teten inden for dit område.

Dansk Standards ledelseskultur er præget af en tilgængelig og nærværende ledelse, der skaber klare rammer og sætter retning. Medarbejderne arbejder selvstændigt inden for de aftalte rammer og navigerer med fleksibilitet og frihed under ansvar. Som chef skal du både lede afdelingen og drive området fagligt.

Du vil referere direkte til fondens CFO og blive en del af fondens chefgruppe, der driver den strategiske eksekvering på tværs af alle afdelinger.

Du vil få en alsidig rolle, og i den kommende periode vil følgende fylde i dagligdagen:

  • personaleledelse af teamet

  • opgradering af ERP-systemet til Microsoft Business Central

  • optimering af interne processer og kontroller

  • budgetter, estimater og økonomistyring

  • sparring med forretningsområderne

Om dig

Vi leder efter en kandidat med et udpræget kendskab til regnskab, controlling, finansielle analyser samt optimering af processer og arbejdsgange. Du har erfaring med ledelse - måske af et mindre team. Vigtigst er, at du brænder for at motivere og udvikle mennesker, har en tillidsbaseret tilgang til ledelse og er drevet af at lykkes som team.

Hvis du er en nærværende leder, der går forrest med et positivt mindset og sætter retning for dine medarbejdere, passer du perfekt til denne stilling. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Business Central og 

  • kommer fra en stilling som revisor, bogholderileder eller regnskabschef 

  • har Excel-kompetencer på et højt niveau og er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer

  • er tillidsvækkende og lyttende

  • tænker fremadrettet, er proaktiv og formår at have mange bolde i luften

  • har stærke kommunikative evner både i skrift og tale.

Om Dansk Standard som arbejdsplads 

Dansk Standard er en arbejdsplads med et dynamisk, uformelt og specialiseret arbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er omkring 200 medarbejdere med mange forskelligartede kompetencer, og vi bor på toppen af Portland Towers i Nordhavn. 

Vi ser diversitet som en kompetence, der gør os bedre til at efterleve vores formål om at være til gavn for samfundet og erhvervslivet. Vi ønsker, at alle medarbejdere har samme muligheder uanset køn, alder, nationalitet, handicap, etnicitet, seksuel orientering eller tro, og vi arbejder kontinuerligt for et inkluderende arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Hos os kan du balancere et udfordrende og spændende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af holdånd, tillid, frihed under ansvar og respekt for den enkelte medarbejder. Vi har desuden et aktivt socialt liv med kunstforening, sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet.

Er jobbet noget for dig?

Er du interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning og CV via nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 14. april 2024, men vi behandler ansøgningerne løbende. Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte CFO Torben Jansen på [email protected] eller mobil 2625 2556.
Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Dansk Standard sælger standarder, miljømærker, kurser og konsulentydelser, og vi fremmer viden om standarder og miljømærker - og deres værdi. Alle interesserede kan deltage i udviklingen af standarder gennem vores mere end 220 standardiseringsudvalg.

Miljømærkning Danmark, der er en del af Dansk Standard, har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og arbejder for en grøn omstilling hos forbrugere, virksomheder og indkøbere..

ETA Danmark er en selvstændig enhed, der sælger frivillige godkendelser af byggeprodukter.

Samlet er vi ca. 200 medarbejdere, og vores vision er at skabe vækst i erhvervslivet og kvalitet i samfundet.

Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond.

www.ds.dk


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00