Alternativet: Ordentlig tolkning er et spørgsmål om retssikkerhed

DEBAT: Tolkningen i det danske retsvæsen halter og truer retssikkerheden. Der bør derfor oprettes en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog, skriver Josephine Fock (ALT).

Af Josephine Fock (ALT)
Retsordfører 

Det er et alvorligt socialt og retssikkerhedsmæssigt problem, at tolkebistanden er af så svingende kvalitet, som den er i Danmark. Alternativet mener derfor - helt på linje med Institut for Menneskerettigheder - at der bør oprettes en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

Ligeledes bør der indføres en certificeringsordning af tolke og et nationalt og offentligt register over certificerede tolke til fri afbenyttelse og gavn for det danske samfund.

Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver, der er anklaget for en forbrydelse, ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der bliver brugt i retten.

God tolkning er afgørende for alle parter
Det danske retsvæsen anvender af og til tolke, der ikke er uddannet i hverken sprog eller tolkning. Herhjemme findes der ingen certificering af tolke, og dermed sker der ingen systematisk kvalitetskontrol.

Det er selvfølgelig ikke givet, at en ikke-uddannet tolk er en dårlig tolk, men usikkerheden er et markant retssikkerhedsproblem. Både for den anklagede, men også for eksempel for den forurettede i en straffesag. Enhver borger kan opleve at blive offer for en forbrydelse. Vi kan alle potentielt stå i den situation, at det afgørende vidne i sagen er en person, der ikke mestrer det danske sprog. Det spiller således en kæmpe rolle for alle parter i en sag, at tolke mestrer deres opgave.

Retssikkerheden er fundamental i vort samfund. Vi skal konstant forbedre og beskytte den. At have ret til kvalificeret tolkning bør være en hel naturlig minimumsrettighed i et retssamfund. Og vi kan gøre det meget bedre i Danmark.

Retsstat kun for dansktalende 
Flere undersøgelser og rapporter viser, at tolkningen ved de danske domstole er forbundet med en række problemer. Det vil sige, at når en anklaget modtager sin dom i Danmark, sker det ofte på et usikkert grundlag, hvis der under retssagen har været brugt en tolk. Og der er ikke tale om et ubetydeligt antal sager. Ifølge Domstolsstyrelsen blev der brugt tolke i 6.178 straffesager i 2015. Hvor mange af disse sager fik et forkert udfald grundet inkompetent tolkning?

Der er tale om et kæmpestort antal borgere i Danmark, der reelt ikke nyder den samme grundlæggende retssikkerhed som alle os, der taler det danske sprog. Og problemet er langt større end blot retsvæsenet. Vi bruger hvert år i omegnen af 300 millioner skattekroner på tolkning i retsvæsenet, på asylområdet, på sundhedsområdet og i den sociale sektor - helt uden at stille krav til kvaliteten af ydelsen. Det er tale om et helt utroligt ressourceforbrug, når man tager i betragtning, at vi ingen garanti har for, at kvaliteten af tolkeydelserne kan sikre borgernes mest grundlæggende rettigheder.

Det helt centrale spørgsmål er, hvordan vi sikrer en retfærdig behandling for alle borgere på trods af sproglige barrierer. Svaret må være, at der kun anvendes uddannede eller certificerede tolke i det danske retsvæsen, samt på de andre områder, hvor tolkning er af afgørende betydning for borgerne.

Forrige artikel Tolkegruppen: Stil krav til tolkebistand Tolkegruppen: Stil krav til tolkebistand Næste artikel Skipper: Fire forslag kan sætte stopper for dårlig tolkning Skipper: Fire forslag kan sætte stopper for dårlig tolkning