Forsker: Retsstaten gælder ikke for de fremmedsprogede

DEBAT: Mangelfuld tolkning i de danske retssale truer retssikkerheden for anklagede, der ikke taler dansk. Løsningen er at indføre en tolkeuddannelse og kun lade uddannede tolke medvirke i det juridiske system, skriver lektor Tina Paulsen Christensen.

Af Tina Paulsen Christensen
Lektor ved Aarhus Universitet

I en retsstat er alle lige for loven. Forskelsbehandling af enhver slags er bandlyst.

Det siger blandt andet FN’s konvention om civile og politiske rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

I charteret hedder det, at enhver har krav på en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist og skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret. EMRK tilsiger endvidere, at alle anklagede har ret til tolkebistand, hvis de ikke taler landets nationalsprog. I henhold til retsplejeloven bør tolke så vidt muligt være uddannede translatører. Formålet med tolkebistanden er, at den anklagede skal kunne forstå, hvad der foregår i retten, og forsvare sig.

Mange tolke har aldrig lært at tolke
Selv om retsplejeloven tilsiger det, er det sjældent muligt at rekvirere en translatør. Man kan nemlig alene læse til translatør i engelsk, tysk, spansk og fransk på Aarhus Universitet. På flertallet af de ca. 145 sprog og dialekter, der tales i Danmark, findes der ingen offentlig tolkeuddannelse. Mange tolke har derfor aldrig lært at tolke. De er tilfældigvis bare tosprogede i større eller mindre omfang og løfter en samfundsopgave, som vi i mangel af bedre har betroet dem. Det bør på den baggrund ikke komme bag på nogen, at der sker fejl; fejl, som vi reelt ikke bør klandre tolkene for.

I 2012 dokumenterede vi på Aarhus Universitet, at 75 procent af de danske dommere har oplevet mangelfulde tolkninger. Reelt ser de dog kun toppen af isbjerget. For det meste af det, der foregår under en tolkning, har tolkebrugerne ingen adgang til at forstå og dermed vurdere kvaliteten af. I 2015 har fokusgruppeinterviews afholdt med dommere, anklagere og forsvarsadvokater vist, at der er god grund til at frygte, at mangelfuld tolkning kan udfordre retssikkerheden.

Giver forkerte domme
Som eksempler nævnes en række tilfælde, hvor tolke gengiver centrale dele af det sagte forkert, hvilket kan få betydning for både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Dårlig tolkning kan også udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi mange sager afgøres ud fra dommernes vurdering af den anklagedes troværdighed, som retten alene kan bedømme på basis af tolkens gengivelse af det sagte.

Det er derfor problematisk, når tolke ikke i stand til at levere en loyal tolkning. Det er ligeledes problematisk, når tolke ikke formår at gengive alt, der siges i retten, fordi den fremmedsprogede dermed ikke har adgang til at forstå lige så meget som en dansktalende. Årsagen er, at de færreste tolke har den nødvendige viden og værktøjer til at levere en fyldestgørende tolkning, som i sidste ende gør det muligt for den fremmedsprogede at forsvare sig på samme måde som en dansktalende.

Mine forskningsdata viser også, at manglen på uddannede tolke betyder, at personer risikerer at skulle sidde varetægtsfængslet i urimelig lang tid, fordi det er umuligt at finde en tolk. For eksempel har en kinesisktalende person af den grund siddet varetægtsfængslet i to måneder.

Indfør tolkeuddannelse 
Forskningen på området taler altså sit eget tydelige sprog. Taler man ikke dansk, er man ikke nødvendigvis garanteret retssikkerhed i Danmark. Løsningen er at indføre en tolkeuddannelse og kun lade uddannede tolke medvirke i blandt andet det juridiske system.

Det gør man i mange andre lande. Men indtil videre er der intet, der tyder på, at en tolkeuddannelse er på tegnebrættet. Sikkert fordi uddannelse koster penge. Og måske fordi det ikke giver ret mange stemmer. Men kan noget overhovedet være for dyrt eller alene et partipolitisk spørgsmål, hvis det er forudsætningen for, at vi i Danmark kan indfri retssikkerhedsgarantierne og med overbevisning i stemmen kalde os et retssamfund – også for personer, der ikke kan dansk?

Forrige artikel Skipper: Skræmmende dårlig tolkning i danske retssale Skipper: Skræmmende dårlig tolkning i danske retssale Næste artikel Translatører: Ingen vil tage ansvar for at sikre bedre tolkning Translatører: Ingen vil tage ansvar for at sikre bedre tolkning
  • Anmeld

    Erik Bresler

    Også ledige dansktalendes retssikkerhed er fraværende!

    Det krænker også retssikkerheden for dansktalende når det som i mit tilfælde er op til egen pengepung at afbøde virkningerne af et privat aktiveringsfirmas straffelovsbrud ved som betroet medarbejder for staten indgiver overlagt falske anklager om brud på Dagpengeloven som medføre tab af omdømme og indtægt.
    Der foreligger skriftlig dokumentation for ovenfor anførte tillige med dokumentation for alle klageinstanser er uforskammet ligeglade.
    Hele det system af afstraffelse af ledige og belønning af arbejdsgivere Claus Hjort Frederiksen var initiativtager til viser tydelig inspiration fra CHFs forgænger Alberti.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Netop Erik Bresler

    Og dertil kan tilføjes, at handicappede og syge ofte selv må punge op, til private socialrådgivere og advokater, for at sikre retssikkerheden i de sociale systemer.
    Selv ankestyrelsen er fedtet ind i systemet, i og med at sagsbehandlere får sidste og afgørende ord i en klagesag. Og ankestyrelse er heller ikke bleg, for at vejlede borgerne forkert, så klagesager over ankenævnets afgørelser afvises af ombudsmanden.

  • Anmeld

    Mandatar Ttorben Wilken

    Det er advokaterne der bærer hovedansvaret

    Det er falsk varebetegnelse, når de personer der står på Rigspolitiets Tolkeliste er tolke. Dette er ikke nogen nyhed. I mange år har jeg tordnet i mod dette misbrug i de danske retssale.
    Det er en kendt sag, at selvom man har en 10ende klasses afgangsprøve og er dask født, så indebærer det ikke at man kan tolke på dette sprog. Det der foregår i danske retssale er ikke en retsstat værdi.
    En sagsbehandling starter med, at den udenlandske part af dommeren bliver spurgt om vedkommende forstår tolken. Dette oversætter tolken så til udlændingen og det er tolken der svarer for udlændingen. Taler tolken sandt omkrig forståelsen og sandheden er den, at de ikke forstår hinanden, ja så mister tolken sit job i den sag. Derfor bedyrer tolken at de forstår hinanden selvom det ikke er tilfældet. Ingen kontrollerer om tolken taler sandt om forståelsen. Når udlændingen meddeler direkte til dommeren, at de ikke forstår hinanden, så svarer dommeren, at udlændingen skal henvende sig gennem tolken. En protest over dette håbløse krav bliver afvist prompte. Her er det at advokaten der er beskikket svigter totalt ved ikke at stoppe retshandlingen for en afklaring. Advokaten har selvfølgelig et problem, hvis vedkommende heller ikke kan det sprog klienten, udlændingen taler. Dette er hovedproblemet i de fleste sager. Tolkene er heller ikke uafhængige af hverken rigspolitiet, eller retssystemet, den offentlige administration, Udlændingestyrelsen ved asylbehandling. En tolk, der selv ikke har gået i skole i mere end 3 til 5 år, kan slet ikke tolke for en der har fået en højere uddannelse eller på et universitet. Sprogvolumet er for forskelligt. Den tolk der kun har en sparsom skolegang har kun 300 til 450 ord ayl arbejde med og klare sig i hverdagen med det. Det er ikke nok til at kunne tolke og derfor er det resome-tolkning der præsteres og med den mening de få ord kan præsterer af forståelse. Problemet er alvorligt og erkendt, men viljen til at rette op er ikke tilstede, for man ønsker politisk ikke nogen ændring. Det er politisk relevant at fastholde ”os og så de andre” og de der kommer udefra skal ikke tro de tilhører dem der skal nyde de samme sikkerheder. Se bare på 24- års reglen, der er dømt ulovlig (23 år) ved domstolen i Strasbourg i en sag mod England. Danmark har ikke ændre sin opfattelse. Nej er man dansk statsborger og gifter sig med en person
    Udenfor EU, så skal man være mindst 24 år for at det er et lovligt indgået ægteskab med retsgyldighed.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    @Mandatar Ttorben Wilken;

    Skal vi så uddanne tolke til samtlige verdenssprog, fordi fremmede kommer hertil, laver kriminalitet og hverken kan vores eller de tre hovedsprog?
    Det tror jeg ikke de gør i hverken USA, Saudi Arabien eller Rusland.

  • Anmeld

    Mandatar Ttorben Wilken

    Alle personer der skal tolke professionelt skal naturligvis være uddannet til sin profession

    @ M.S. Carstens • Hvis man vil et retssamfund hvor alle er lige for loven og hvor en "standret" ikke accepteres, ja så kræver det som det mindste, at den anklagede forstår hvad der bliver sagt og den der skal dømme i sagen forstår hvad der bliver sagt i sagens behandling. Der findes ikke nogen mellemvej. Hvis vi ikke stiller dette ufravigelige krav, er et retssamfund et skuespil der intet har med en fair rettergang.
    Hvordan ville du selv have det, hvis du blev angivet af en person for en forbrydelse du ikke havde begået og du ikke kunne bedyre din uskyld alene på grund af sproget som du ikke kunne formulerer eller forstå ? Vores medlemskab af EU giver alle retten til en normal domstolsbehandling og det gælder også, at man har ret til en uddannet tolk der tolker og ikke resumerer en tolkning således som man selv forstår det der bliver sagt og med de ord man selv magter at bruge. Sikring af respekten for den enkeltes sikkerhed har en omkostning. Man kan forholde sig til en straf, hvis man har begået en lovovertrædelse. Er man beskyldt for noget man ikke har gjort eller været skyld i at været sket, det kan man ikke forlige sig med og aldrig fortrænge. Derfor er det demokratiske retssamfund vigtigt og skal omfatte alle på lige fod uanset nationalitet, uddannelse, position i samfundet o.s.v.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Det bliver godt nok dyrt.

    Har vi over hovedet råd til det?
    eller burde vi, som jeg skrev andet sted her, se "at få lukket grænserne og ryddet ud i alle de pseudo-flygtninge der opholder sig i landet. Sikke mange penge der kunne bruges på egne borgere, undervisning og udvikling. Ja, der kunne endda blive råd til translatører med de 3 hovedsprog, for de udlændinge, der virkelig har noget at give landet på højere plan."

    Selvfølgelig ville jeg ikke have det godt med selv at være i den situation, derfor overvejer jeg da grundigt eventuelle følger af mine udvalgte destinationer for udenlandsophold. Og skulle jeg en dag ende som flygtning, ville jeg da ikke sætte alt til, på at komme til så fjerne kulturer som over hovedet muligt.

    Jeg mener det er utopi, at lille Danmark skal uddanne tolke til alverdens sprog, blot fordi der kommer uindbudte migranter over grænsen fra fjerne lande og kulturer.