Forsker: Stor forskel på kommuners bande-exit

DEBAT: Kommunerne har meget forskellige exit-tilbud til bande- og rockermedlemmer. Der er brug for mere indgående forskning, så vi ved, hvad der virker bedst, skriver Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi.

Af Line Lerche Mørck
Lektor i pædagogisk psykologi

Siden den danske regering lancerede rammemodellen ’En vej ud’ i 2011, er der kommet tiltagende fokus på, at det ikke kun er bekæmpelse af bande- og rockerkriminalitet, der gælder, men at det også udgør en vigtig samfundsmæssig opgave at hjælpe bande- og rocker-medlemmer ud af miljøet.

Rammemodellen har medvirket til øget fokus på bande-exit, herunder flere statslige, kommunale tiltag. En række private og NGO’er er ligeledes begyndt at udvikle indsatser på det såkaldte exit-område. Men hvordan ser det ud med den såkaldte exit-indsats i Danmark? Hvad ved vi egentlig forskningsmæssigt om exit-indsatsen? Hvad er det, der virker? Og hvor er det, at indsatsen halter?

Påfaldende lidt forskning
Der er påfaldende lidt forskning i den danske bande-exit-indsats. Hovedparten af forskningen bliver udført i regi af Justitsministeriets forskningskontor. Det drejer sig om to undersøgelser fra 2014, hhv. en kortlægning og en interviewundersøgelse med 15 tidligere bande- og rocker-medlemmer. Justitsministeriets undersøgelser har fokuseret på de rent offentlige exitprogrammer varetaget i samarbejde mellem politi, kommuner og kriminalforsorg.

Jeg har siden 2010 fulgt tidligere bande- og rockermedlemmer, der er i gang med at lære at leve et nyt liv, samt nogle af de organisationer, der arbejder med dem. Denne forskning er lavet i samarbejde med en skotsk professor Ross Deuchar og ca. 15 universitetsstuderende. Vi har bl.a. fulgt udviklingen i exitarbejdet gennem årlige seminarer på Grundtvigs Højskole, hvor der hvert år er indlæg og diskussioner med tidligere bande- og rockermedlemmer, pårørende, gadeplansarbejdere samt professionelle fra hhv. kriminalforsorg, kommuner, politi og NGO’er.

Denne indsigt har vi kombineret med opfølgende interviews og tæt følgeforskning med udvalgte tidligere bande- og rockermedlemmer samt udvalgte NGO’er.

Justitsministeriets og vores undersøgelser afspejler, at området bærer præg af, at det er et nyt felt, og at der er mange dilemmaer i exit-arbejdet, der bør udforskes indgående, for at arbejdet kan udvikles og kvalificeres yderligere.

Forskel på kommuner
Den hidtidige forskning viser, at der kommunalt, i de forskellige landsdele og politikredse er meget stor forskel på, hvilke exit-tilbud man har mulighed for at få som tidligere bande- eller rockermedlem. Der findes fængselsafdelinger, hvor tidligere bande- og rockermedlemmer kan være så heldige at få adgang til et Breathe Smart-kursus – dermed får nogen adgang til et meningsfuldt fællesskab for livet.

Andre har måttet sidde lange perioder i isolation med fare for, at de bliver psykisk skadet. Nogle vil i en sådan situation se sig nødsaget til at vælge en bande(afdeling), fordi de ved, at isolationen vil skade dem.

Når de kommer ud i friheden, møder de ligeledes store forskelle. Nogle kommuner har efterhånden etableret teams af erfarne professionelle, der rummer forskellige kompetencer, herunder erfarne gadeplansmedarbejdere og medarbejdere med pædagogisk eller universitetsbaggrunde.

I andre kommuner kan en exit-kandidat risikere, at eneste mulighed er at få tildelt en exitkoordinator eller en mentor, der er politimand. I et tilfælde viste det sig endda, at exitkoordinatoren var selvsamme politimand, som havde stået for efterforskningen.

NGO-fællesskaber ser ud til at virke
De eksisterende undersøgelser viser samstemmende, at exit-kandidaterne er meget ensomme, når de kæmper for at forlade bande- og rockergrupperingerne. På vejen ud af miljøet har de brug for tryghed, fællesskab og at finde en mening med livet. Det er vigtigt at blive til noget nyt. Nogle få exit-kandidater er så heldige at blive del af en af de NGO’er, der er organiseret som brede, inkluderende fællesskaber omkring aktiviteter som for eksempel boksning, Breathe Smart, og/eller lokalkulturelle, dialogiske og pædagogiske aktiviteter.

Det er ofte dem, der lykkes med at etablere et nyt og meningsfuldt liv. I de danske NGO’er kan exit-kandidaterne få en rolle, hvor de bliver del af et af mange forskelligartede overlappende fællesskaber, hvor de blandt andet kan finde ny mening i livet, eksempelvis ved at hjælpe andre, få et job, komme i uddannelse eller skabe egen virksomhed.

NGO’er, der organiserer fællesskaber, ser umiddelbart ud til at have de bedste resultater, men dette er endnu ikke udforsket systematisk. Danmark har brug for, at exit-indsatsen udforskes mere indgående, og at forskningen er anvendelsesorienteret, så den kan bruges til praksisudvikling.

Forrige artikel Skaarup: Intentioner om hårdere straf skal realiseres Skaarup: Intentioner om hårdere straf skal realiseres Næste artikel S: Sæt prop i rockeres og banders indtægtskilder S: Sæt prop i rockeres og banders indtægtskilder