IMR: Mangelfuld tolkning udfordrer retssikkerheden

Af Line Vikkelsø Slot
Specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Retssikkerheden er udfordret i straffesager, der indebærer tolkning på et af flygtninge- eller indvandrersprogene. Årsagen er, at der i danske retssale i et vist omfang anvendes tolke, som hverken er uddannet i tolkning eller sprog.

Både dommere, advokater og anklagere oplever, at tolkebistanden kan være behæftet med fejl, mangelfuld eller uprofessionel. Mange tolke er tilsyneladende ikke dygtige nok. Således berettes der om tolke, der mangler basale sproglige færdigheder, ikke kender forretningsgangen eller tager parti i sagen. Så længe vi i Danmark tillader anvendelsen af ikke-uddannede tolke, accepterer vi, at spørgsmålet om retssikkerhed ikke er så vigtigt for borgere med tolkebehov, som det er for andre.

Et problem for alle
Dårlig tolkning er imidlertid ikke kun et problem for dem, der begår en forbrydelse og ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten. Potentielt er det et problem for os alle, da vi alle kan blive ofre for en forbrydelse og havne i en situation, hvor det afgørende vidne i sagen alene kan redegøre for hændelsesforløbet ved hjælp af en tolk.

Uanset sagens karakter kan det undre, at politikerne i et retssamfund som det danske ikke har en større interesse i at sikre, at de tolke, der anvendes, tolker korrekt, så det bedst mulige udgangspunkt for at afsige rigtige domme er til stede.

Svært at spotte mangelfuld tolkning
Ved Institut for Menneskerettigheder har vi undersøgt tolkningen i retsvæsenet, og vi kan se, at det er tilfældigheder, der er afgørende for, om fejl og mangler ved tolkningen bliver opdaget. Dette skal ses i sammenhæng med, at de færreste dommere, advokater eller anklagere behersker de fremmedsprog, der tolkes til og fra – det være sig tyrkisk, arabisk, somali eller et fjerde.

Så længe vi i Danmark tillader anvendelsen af ikke-uddannede tolke, accepterer vi, at spørgsmålet om retssikkerhed ikke er så vigtigt for borgere med tolkebehov, som det er for andre.

Line Vikkelsø Slot
Specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Derfor vil de sjældent være i stand til at spotte, hvis der forekommer fejl. De har selvsagt ikke forudsætningerne. Ofte er det kun tolken, der kan vide, om en oversættelse er retvisende. Hvis tolken agerer uprofessionelt i retten (eksempelvis påtager sig andre roller end rollen som tolk), vil det formentlig vække undren. Hvis ikke, står intet for så vidt i vejen for, at straffesager ved de danske domstole bliver afviklet på et usikkert grundlag.

Brug for en tolkeuddannelse
I 2015 blev der ifølge Domstolsstyrelsen anvendt tolke i 6.178 straffesager. Af gode grunde kender vi ikke omfanget af straffesager, hvor tolkningen måtte have haft indflydelse på sagens afvikling – eller udfald. Det er dog værd at bemærke, når erfarne professionelle aktører for eksempel fortæller, at kun få tyrkiske tolke er dygtige, når tyrkisk er et af de store indvandrersprog.

Danske politikere har på tværs af partifarve – trods gentagne opfordringer – fravalgt at prioritere oprettelsen af en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Det er imidlertid nødvendigt at tage spørgsmålet om uddannelse alvorligt, hvis man vil opnå en større grad af sikkerhed for, at tolkede straffesager ved de danske domstole afvikles på et sikkert grundlag.