IT-Politisk Forening: Danmark skal ikke vente på EU

Skal Folketinget på den baggrund udskyde den danske revision for 5. gang for at vente på afklaring om et nyt EU-direktiv? Her er min klare holdning, at det skal Folketinget ikke.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Af Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

De meget omdiskuterede krav om logning af tele- og internettrafik blev vedtaget af Folketinget i 2002. Reelt trådte logningskravene dog først i kraft i september 2007, fordi udformningen af logningsbekendtgørelsen skulle koordineres med EU's logningsdirektiv.

De danske logningsregler indeholder en revisionsbestemmelse, som ad flere omgange er blevet udskudt. På grund af den forsinkede ikrafttræden blev revisionen først udskudt til folketingsåret 2009-10, og derefter fulgte tre udskydelser, den seneste vedtaget i foråret 2013, som alle var begrundet i et ønske om at vente på en revision af EU's logningsdirektiv.

Mens Folketinget ønskede at vente på en revision af logningsdirektivet, ønskede EU-Kommissionen at vente på erfaringer fra medlemsstaterne med det eksisterende direktiv. Dermed var situationen nærmest fastlåst.

EU-domstolen annullerer logningsdirektivet
Forløsningen af denne gordiske knude kommer den 8. april 2014, hvor EU-domstolen i en banebrydende dom erklærer logningsdirektivet for ugyldigt. Ifølge dommens præmisser er indsamling af teleoplysninger om en hel befolkning, uden nogen sammenhæng til grov kriminalitet, i strid med retten til privatliv (artikel 7) og persondatabeskyttelse (artikel
8) i Charter om Grundlæggende Rettigheder.

EU-landenes regeringer mente imidlertid ikke, at dommen berørte de nationale logningslove, som alle blev videreført med få ændringer. Den danske regering valgte dog den 2. juni 2014 at ophæve reglerne om sessionslogning, men det blev understreget, at dette alene skete, fordi sessionslogningen ikke kunne bruges af politiet.

Retssagerne mod logning rykkede derefter til de nationale domstole, og i skrivende stund er logning blevet underkendt helt eller delvist i 14 af de 28 EU-lande ifølge en analyse fra Eurojust. I Sverige og Storbritannien har domstolene sendt spørgsmål
til EU-domstolen for at vurdere, om landenes logningslove overholder Charteret.

Vil EU prøve igen med fælles logningsregler?
Den danske revision i foråret 2015 bortfaldt på grund af folketingsvalget, men i øvrigt ville den daværende SR-regering udskyde revisionen for 4. gang for at afvente afklaring om et nyt logningsdirektiv, uagtet at EU-Kommissionen havde afvist sådanne planer. Dermed ligger bolden nu hos den nye V-regering.

På et RIA-rådsmåde i starten af december 2015 blev telelogning igen diskuteret, og ifølge referatet mener et flertal af EU-landene, at der er behov for nye fælles EU-regler for at undgå fragmentering.

Skal Folketinget på den baggrund udskyde den danske revision for 5. gang for at vente på afklaring om et nyt EU-direktiv? Her er min klare holdning, at det skal Folketinget ikke.

For det første er der ikke noget som tyder på, at Kommissionen vil fremsætte forslag om et nyt logningsdirektiv. Det er muligt at et flertal af EU-landene politisk ønsker dette, men Kommissionen har ansvaret for, at EU-lovgivningen overholder Charter om Grundlæggende Rettigheder. Et nyt logningsdirektiv synes juridisk set at være en på forhånd håbløs opgave.

For det andet virker ønsket om at undgå fragmentering som en dårlig undskyldning for at flytte det politiske ansvar fra de nationale parlamenter til EU-regi, hvor beslutningsprocessen i Rådet er godt skjult for offentligheden. Fragmenteringen på logningsområdet skyldes ikke kun, at nationale domstole har underkendt logningslove på stribe, men også at lande som Storbritannien og Frankrig har haft travlt med at udvide deres logningslovgivning.

Endelig er der det danske retsforbehold, som danskerne den 3. december 2015 ønskede at bevare. Skulle der helt usandsynligt komme et nyt logningsdirektiv, vil det givetvis blive under det retslige område (RIA), og Danmark vil derfor være undtaget.

Ansvaret for at evaluere og revidere de danske logningsregler ligger altså helt og holdent hos Folketinget, som ikke længere med rimelighed kan udskyde dette nødvendige arbejde med henvisning til EU.