


Sammenlign dine svar Se hvor I adskiller jer, og hvor I er helt på bølgelængde med kandidatens ![]() ![]() | ||||
|---|---|---|---|---|
1 Offentlige institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter, for eksempel ved at tilbyde måltider uden svinekød “ Offentlige institutioner skal tage udgangspunkt i den enkeltes hverdag og behov – ikke i rigide normer. Den ældre, der ønsker sovs og kartofler, den vegetar fra Vesterbro og den muslim, der fravælger svinekød, skal alle mødes med respekt. Det vigtigste er sundhedstilstanden og livskvaliteten – ikke ensartethed. Jesper Luthman | ![]() | |||
2 Investering i vejnettet haster mere end investering i kollektiv trafik “ Vi har tusindvis af ældre og syge, der ikke nemt kan komme til sundhedstilbud – eller som risikerer at blive isoleret. Derfor haster investeringer i kollektiv trafik langt mere end i vejnettet. Transport skal prioriteres som en del af et sammenhængende Danmark, hvor alle har adgang til hjælp og behandling – uanset hvor de bor. Jesper Luthman | ![]() | |||
3 Det er muligt at spare penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over den offentlige velfærd “ Ja, der kan spares penge i den offentlige sektor – men det kræver klog ledelse og lokale løsninger. Vi skal give ledere redskaber og støtte til at finde de rigtige steder at optimere. Grønthøstning, hvor alle rammes lige hårdt uden hensyn til behov og kvalitet, er simpelthen det mest tåbelige, vi kan gøre. Jesper Luthman | ![]() | |||
4 Der skal ansættes flere udenlandske fagmedarbejdere inden for sundhed og pleje, når der mangler personale “ Vi skal ikke skal ansætte udenlandsk arbejdskraft – men vi bør se åbent på mulighederne, både i det offentlige og private. For at få det til at fungere, kræver det mindre rigide regler, investering i sprog- og kulturuddannelse og lokal støtte. Det handler om at sikre kvalitet og kontinuitet i pleje og behandling, når vi mangler hænder. Jesper Luthman | ![]() | |||
5 Regionen skal bruge flere ressourcer på at rense eller fjerne forurenet jord “ Vi skal tage ansvar for den forurenede jord – men det er ikke kun regionens opgave. Forureningen er skabt over generationer, og derfor bør oprensning være et nationalt ansvar. Regionen skal bidrage, men løsningen kræver et større fælles løft, hvis vi vil sikre ren jord og sundhed for kommende generationer. Jesper Luthman | ![]() | |||
6 Regionen skal prioritere forbedring af den kollektive transport i landområder højere end i byområder “ Vi har tusindvis af ældre og syge, der ikke nemt kan komme til sundhedstilbud – eller som risikerer at blive isoleret. Derfor haster investeringer i kollektiv trafik langt mere end i vejnettet. Transport skal prioriteres som en del af et sammenhængende Danmark, hvor alle har adgang til hjælp og behandling – uanset hvor de bor. Jesper Luthman | ![]() | |||
7 Regionen skal prioritere at tiltrække læger til yderområder, selv om det kan gå ud over sundhedstilbud i de store byer i regionen “ Vi skal ikke se lægedækning som et nulsumsspil mellem by og land. Der kommer samlet flere læger, og vi skal bruge det til at opbygge stærke faglige miljøer og prioritere lokal sundhed. Fremadrettet skal flest stillinger slås op uden for de store byer – så kommer trækket naturligt. Men løsningen skal være frivillig og fagligt bæredygtig, ikke baseret på tvang. Jesper Luthman | ![]() | |||
8 Der skal flyttes penge fra behandling af fysiske sygdomme til psykiatrien “ Psykiatrien har heldigvis fået markant flere midler de seneste år – og det er nødvendigt. Men løsningen er ikke at flytte penge fra somatikken. I stedet skal vi tænke helhedsorienteret og styrke samarbejdet mellem psykiatri og somatik. En sammenlægning af indsatser kan give bedre prioritering og mere sammenhængende behandling – uden at det ene område skal betale for det andet. Jesper Luthman | ![]() | |||
9 Regionen skal lade privathospitaler løse flere opgaver “ Der er gode muligheder i flere samarbejder med privathospitaler – især hvis det sker tæt og koordineret. Det skal ikke kun handle om patientrettigheder, som primært de stærke borgere formår at navigere i. Hellere samarbejder, hvor vi bruger kapaciteten klogt og sikrer kvalitet og tilgængelighed for alle. Jesper Luthman | ![]() | |||
10 Det er en god ide at lukke visse sundhedstilbud som for eksempel akutafdelinger og samle dem på færre steder, hvis det giver bedre behandling “ Vi skal hele tiden sikre den bedste fordeling af specialer og kvalitet i behandlingen – men akutafdelinger er ikke det første sted, vi bør centralisere. Der er brug for et bredt og tilgængeligt akuttilbud i hele regionen. Det handler ikke om færre steder, men om at sikre, at alle borgere kan få hurtig og tryg hjælp, når det gælder. Jesper Luthman | ![]() | |||
11 Regionen skal sikre bedre hospitalsmad, selv om det kan betyde færre penge til andre sundhedsområder “ Bedre hospitalsmad er ikke en luksus – det er en investering i patienternes helbred. Over halvdelen af patienter med KOL er underernærede under indlæggelse, og det koster dyrt både menneskeligt og økonomisk. Det handler ikke om at tage penge fra andre områder, men om at bruge dem klogere og styrke ernæringen som en del af behandlingen. Jesper Luthman | ![]() | |||
12 Kvindesygdomme skal prioriteres højere i sundhedsvæsenet end i dag “ Kvindesygdomme har alt for længe været underprioriteret. Vi har brug for massiv opmærksomhed, strukturelle ændringer og en ny måde at tale om kvinders sundhed på. Samtidig skal vi bruge den sundhedsdata, vi allerede har, langt bedre – både til at forstå problemerne og finde løsninger. Det handler om lighed i sundhed. Jesper Luthman | ![]() | |||
13 Der er så meget fokus på kræftområdet, at det risikerer at gå ud over kvaliteten af behandlingen af andre sygdomme “ Kræftområdet skal fortsat have høj prioritet – men vi må ikke glemme de mindre synlige sygdomme. Der er en reel risiko for, at andre medicinske områder og forebyggelse bliver underprioriteret. Vi skal sikre en balanceret indsats, hvor vi både behandler effektivt og investerer i de ’glemte’ områder, der også har stor betydning for folkesundheden. Jesper Luthman | ![]() | |||
14 Det offentlige sundhedsvæsen skal være mere åbent for alternative behandlingsformer “ Behandling i det offentlige sundhedsvæsen skal altid være evidensbaseret – uanset om den kaldes traditionel eller alternativ. Vi kan ikke indføre noget, bare fordi det er alternativt. Men vi skal heller ikke være blinde for, at der er meget, vi endnu ikke ved. Forskning og dokumentation skal være grundlaget for enhver behandling. Jesper Luthman | ![]() | |||
15 Det skal koste penge at udeblive fra planlagte behandlinger på hospitalet “ Det skal ikke koste penge at udeblive. I stedet skal vi forstå hvorfor folk udebliver. Når vi kan få en sms fra frisøren, hvorfor har sundhedsvæsenet så ikke samme systemer? Vi ved, det virker. Lad os starte med påmindelser, fleksibilitet og respekt for folks livssituation – ikke med straf. Jesper Luthman | ![]() | |||
16 Region Østdanmark skal sætte et loft for, hvor mange timer læger må arbejde i ét stræk “ Der er allerede mange regler for lægers arbejdstid, og behovene varierer meget mellem specialer. Nogle har fx mere akutdækning end andre. Derfor giver det ikke mening med et generelt loft. Arbejdstid skal aftales mellem parterne og tilpasses virkeligheden – ikke styres af rigide regler. Jesper Luthman | ![]() | |||
17 Den nye region skal bruge flere ressourcer på sundhed i det nuværende Region Sjælland, også hvis det sker på bekostning af det nuværende Region Hovedstaden “ En grundlæggende præmis for fusionen er, at vi skal løfte sundheden i hele Region Østdanmark – og det kræver flere ressourcer i det nuværende Region Sjælland. Vi skal sikre mere lighed i sundhed, og det betyder, at vi må investere dér, hvor behovet er størst. Jesper Luthman | ![]() | |||
18 Regionen skal stoppe ordninger, hvor fødende flyttes rundt mellem hospitalerne for at håndtere spidsbelastninger “ Ingen ønsker at flytte fødende rundt – hverken de ansatte eller de fødende selv. Men det kan ikke bare besluttes at lade være. Vi skal sikre, at der er personale nok, fleksibilitet i systemet og økonomi til at understøtte det. Først da kan vi reelt undgå de situationer, hvor fødende må flyttes under spidsbelastninger. Jesper Luthman | ![]() |