Danmark på Vippen: Ønsker hovedstadsområdet et delt Danmark?

DEBAT: Hovedstadsborgmestrene har anlagt en kampagne, som bygger på forkerte argumenter. Spørgsmålet bliver nu, om regeringen ønsker et Danmark i eller ude af balance i ny reform, skriver Kim Ruberg, formand for Danmark på Vippen.

Af Kim Ruberg
Formand for landsforeningen Danmark på Vippen

For Danmark på Vippen har det været helt afgørende, at debatten om en ny udligningsordning skal foregå på et faktuelt grundlag.

Vi skal have fakta frem, så politikerne på Christiansborg i sidste ende kan træffe beslutningen om en ny udligningsstruktur på et oplyst grundlag.

Vi har ikke lagt skjul på, at vi mener, at de 34 hovedstadskommuner fører en kampagne, hvor man i høj grad gør brug af misvisende argumenter.

Senest i en stort anlagt kampagne i de landsdækkende aviser, hvor borgmestrene i hovedstadsområdet går til angreb på resten af Danmark, og hvor man klynger sig til to argumenter: Kommunerne i hovedstadsområdet får dårligere kommunal service, og deres borgere har et mindre rådighedsbeløb sammenlignet med landets øvrige indbyggere.

Derfor skal udligningen mellem hovedstadsområdet og resten af Danmark sænkes, må vi forstå.

Udkanten bruger flere penge på overførselsesindkomst
Som jeg tidligere har skrevet i denne debatserie
, er faktum, at borgerne uden for hovedstadsområdet får dårligere kommunal service, fordi vi her i gennemsnit bruger flere penge på overførselsindkomster, mens udgifterne til børnepasning er 30 procent højere i hovedstadskommunerne, de bruger 9 procent mere på folkeskolen og 12 procent mere på ældreområdet – og har tilmed en lavere skatteprocent.

Hvad angår rådighedsbeløbet, hører det ganske simpelt ikke hjemme i en debat om udligningsordningen. Det er ikke bare noget, vi påstår. Professor Kurt Houlberg fra Vive har til Avisen Danmark udtalt: 

”Borgernes rådighedsbeløb har i princippet ikke noget med udligningsordningen at gøre. Udligningen er sat i verden for at udligne forskelle i kommunernes økonomiske muligheder for at levere service til borgerne. Ordningens formål er ikke at bidrage til at skabe lighed i borgernes rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet hører til en helt anden politisk dagsorden, som har mere med boligpriser og ejendomsskatter at gøre.”

At det så ikke får hovedstadsborgmestrene til at droppe snakken om rådighedsbeløb i udligningsdebatten (senest borgmesteren i Albertslund Kommune i denne debatserie), det må jo stå for deres egen regning.

Når det er sagt, glemmer hovedstadskommunerne én væsentlig pointe, når de alligevel ønsker at blande rådighedsbeløb sammen med udligning: opsparing og værdistigning i boligen. Men den diskussion bør vi altså tage i et helt andet forum.

Gennemgribende reform eller kammerateri?
Det interessante er nu spørgsmålet om, hvor gennemgribende en reform af udligningsordningen regeringen vil lægge op til.

Det økonomiske ugebrev NB Økonomi skrev i sidste uge, at ifølge deres oplysninger arbejder embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet intenst på at finde en model, som ikke kommer til at gå hårdt ud over de konservative kommuner i hovedstadsområdet – herunder Gentofte, Frederiksberg og Høje-Taastrup kommuner.

Ja, ifølge NB Økonomi arbejder man specifikt på at finde en ny model, som kan stille Høje-Taastrup og borgmester Michael Ziegler (K) tilfreds. 

Hvis det er tilfældet, lugter det jo langt væk af kammerateri af værste skuffe mellem ministeriet og en gruppe af hovedstadsborgmestre, som er helt tæt på beslutningstagerne.

Jeg håber og satser dog på, at regeringspartierne i sidste ende er deres ansvar bevidst og fremlægger en reform af udligningsordningen, som i højere grad kan være med til at gavne udviklingen i hele Danmark. 

For ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er faktum, at hovedstadskommunerne har råd til at bruge flere penge på velfærd, har en lavere skatteprocent og en likviditet i kommunekasserne, der ifølge Bedre Balance er næsten dobbelt så stor som i resten af Danmark.

Det er helt skævt og beviser, at udligningsordningen ikke lever op til sit formål: at sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af landet.

Derfor har vi brug for en ny og gennemsigtig udligningsordning – til gavn for udviklingen i hele Danmark. 

Alternativet er et Danmark, der i endnu højere grad end i dag bliver inddelt i et A- og B-hold. Er det det, hovedstadskommunerne ønsker?

Forrige artikel Ledere: Mere uddannelse og faglig ledelse kan løfte kvaliteten i den offentlige sektor  Ledere: Mere uddannelse og faglig ledelse kan løfte kvaliteten i den offentlige sektor  Næste artikel Debat: Er der plads i Danmark til et multikulturelt lokalsamfund? Debat: Er der plads i Danmark til et multikulturelt lokalsamfund?