Albertslund-borgmester: Skævt rådighedsbeløb skaber ubalance i Danmark

DEBAT: Det giver ikke bedre balance, når hovedstadsområdets familier, hvoraf mange bor i almene boliger, skal bøde for, at almindelige nordjyder får flere penge til rådighed, skriver Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune.

Af Steen Christiansen (S)
Borgmester i Albertslund Kommune 

Hvad ville du bruge pengene på, hvis du pludselig havde 96.000 kroner mere mellem hænderne om året?

Ferie med familien? En lille ny bil? Et nyt badeværelse?

Det er et spørgsmål, som jyderne med fordel kan stille sig selv. En beregning, som magasinet Penge og Privatøkonomi har lavet for de nordjyske kommuner, viser nemlig, at en familie i Nordjylland i dag har mindst 96.000 kroner mere til sig selv end en tilsvarende familie i hovedstadsområdet, når skatten og alle de faste udgifter er betalt.

Og sammenligner man enkelte kommuner, så kan forskellen være endnu større. Frederikshavn Kommune fortæller i en pressemeddelelse, at en familie fra Lyngby-Taarbæk Kommune vil spare hele 9.395 kroner ved at flytte til deres kommune. 

Jyske borgere får flere penge mellem hænderne
Det er åbenbart ikke nok for de jyske kommuner, at deres borgere har mange flere penge mellem hænderne, at der blev udflyttet mange tusinde statslige arbejdspladser vest for Storebælt, at et forsvarsforlig giver 700 nye arbejdspladser uden for hovedstadsområdet og en overførsel på svimlende 13,3 milliarder kroner fra hovedstadsområdets kommuner via den kommunale udligning.

De jyske kommuner forlanger nu også, at borgerne i blandt andet Ishøj, Tårnby og Køge skal bøde for, at sidstnævnte øges med flere milliarder.

Det skal ske ved at pumpe endnu flere milliarder ud af hovedstadsområdets kommuner, når politikerne på Christiansborg meget snart skal tage stilling til, hvordan den kommunale udligning skal se ud fremover.

En udligning, der skal understøtte kommunernes økonomiske muligheder for at kunne levere den samme service til borgerne. Og det er ikke småpenge.

De sidste 10 år er udligningen fra vores 34 kommuner i hovedstadsområdet til resten af Danmark steget med 90 procent.

Alene i år sender vi 13,3 milliarder kroner mod vest. Der er ikke længere tale om kommunal udligning, men kommunal udpining. 

Nogle hævder, at kommunal udligning og rådighedsbeløb rent udregningsmæssigt ikke har noget med hinanden at gøre. Men det har det bestemt for familierne i hovedstadsområdet!

Hovedstadsborgere risikerer lavere service
For hver krone, som sendes vestpå i udligning, skal hovedstadsområdets sygeplejersker, håndværkere, folkeskolelærere, sosu-assistenter og andre hårdtarbejdende borgere betale endnu mere i skat, hvis man vil have samme antal pædagoger og sosu-assistenter til at tage sig af børnene og de gamle.

Det sænker borgerne i hovedstadsområdets rådighedsbeløb yderligere, mens det øges i blandt andet Nordjylland.

Alternativt skal vores borgere leve med et endnu lavere serviceniveau, end det er i dag. Et niveau, der i forvejen ligger under resten af landets. 

For de mange udligningsmilliarder, som resten af landet nyder godt af, bliver nemlig brugt til blandt andet flere kommunalt ansatte, der yder service til borgerne.

Omregnet kan de 13,3 milliarder kroner, som hovedstadsområdet giver til resten af landet, finansiere cirka 24.000 fuldtidsbeskæftigede til for eksempel at tage sig af social- og sundhedsarbejde hos borgerne. 

Vi har sagt det før og siger det gerne igen; vi bidrager gerne til udligningen. Men det er ikke bedre balance, når hovedstadsområdets familier, hvor mange bor i almene boliger, skal bøde for, at almindelige borgere i Nordjylland skal have mindst 8.000 kroner mere til sig selv om måneden, end de selv har.

Vi er nødt til at se udligningen i et større billede, så vi kan stoppe forskelsbehandlingen af vores borgere nu.

-----------------------------
Indlægget er skrevet på vegne af de 34 kommuner i Stopforskelsbehandlingen.nu

Forrige artikel Replik fra Skanderborgs borgmester: Hovedstadskommuner bruger misvisende tal Replik fra Skanderborgs borgmester: Hovedstadskommuner bruger misvisende tal Næste artikel KL: Kommunalt forsyningsejerskab sikrer borgernes stemme KL: Kommunalt forsyningsejerskab sikrer borgernes stemme