Jyske borgmestre: Udsigt til Rådhuspladsen skal ikke finansieres af borgere i andre kommuner

REPLIK: Kommunernes vilkår har udviklet sig meget forskelligt siden 2007. Derfor får nogle hovedstadskommuner udligninger, som ikke svarer til behovet, skriver Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune, og Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune.

Af Jørgen Gaarde (S) og Uffe Jensen (V)
Borgmester, Skanderborg Kommune, og borgmester, Odder Kommune 

I 2018 får København over to milliarder kroner mere i udligning af sociale udgifter, end kommunens faktiske socialudgifter kan begrunde.

Faktisk får 28 kommuner væsentligt mere i social udligning end begrundet ud fra deres sociale udgifter. De får altså udligning af udgifter, som de reelt ikke har. 13 af de 28 er hovedstadskommuner. 

Samtidig får 47 kommuner væsentlig mindre i social udligning end begrundet ud fra deres faktiske socialudgifter. De mangler dermed udligning af udgifter, som de reelt har. 14 af disse 47 er hovedstadskommuner. 

København får mere per indbygger
At anskue hovedstadsområdet som en samlet og homogen gruppe af kommuner giver derfor ikke mening. Favoriseringen af København og andre sker på bekostning af både provins- og hovedstadskommuner.

Hvorfor er det sådan?

Udligningen bør bygge på reelle og objektive kriterier, men det gør den ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Årsagen er, at et af de teoretiske grundlag for udligningen – det sociale udgiftsbehov – uden nogen begrundelse beregnes cirka 3.500 kroner højere per indbygger hos København og en halv snes andre helt bymæssige kommuner, set i forhold til andre kommuner med tilsvarende sociale udgifter. 

Det skyldes konkrete problemer med et bredt udsnit af de 14 sociale kriterier i udligningen. Kriterier, som specielt favoriserer de helt bymæssige kommuner. Det meget udskældte kriterie om udlændinges uddannelsesniveau er således kun et af mange. 

Fup eller fakta?
Steen Christiansen har i et debatindlæg på Altinget 19. januar fremlagt forskellige argumenter imod justering af udligningsordningen på vegne af hovedstadskommunerne. 

De korte svar herpå er:

Vi er enige i, at udligningssystemet i princippet bør ses som et hele. Fejlene ved både de sociale udgiftsbehov og de aldersbestemte udgiftsbehov favoriserer dog de største kommuner i så markant grad, at de fortjener separat fokus. Se vores debatindlæg i Altinget 24. januar 2018.

Steen Christiansen anfører, at udligningen er øget urimeligt siden 2007. Men han fortæller ikke årsagen, nemlig at kommunernes økonomiske vilkår er langt mere forskellige i 2018, end de var i 2007. 

Udligningen har fulgt med denne udvikling. Og det har ikke kun været til gavn for provinskommuner. 15 hovedstadskommuner modtager også mere i udligning, heriblandt Steen Christiansens egen kommune, Albertslund. 

Det gælder eksempelvis også Brøndby, Ishøj og Høje Taastrup. Udligningseffekten for Høje Taastrup er øget fra 1.787 kroner per indbygger i 2007 til 7.246 kroner i 2018, hvilket svarer til omkring 280 millioner kroner mere i 2018 end i 2007.

Nøgletal for udligning bygger på forkerte beregninger
Hvis udligningen ikke var fulgt med de øgede forskelle i økonomiske vilkår, ville kommunernes service over for borgerne have været endnu mere forskellige. 

Steen Christiansen henviser til, at de beregnede serviceniveauer – jævnfør de officielle nøgletal – er højere i provinsen end i hovedstadsområdet. Men nøgletallene er stærkt misvisende, for de bygger på forkerte teoretiske beregninger. 

Ifølge nøgletallene beregnes serviceniveauet for København til landets sjettelaveste, selv om kommunen har landets højeste udgifter i 2016 både til børnepasning og ældreomsorg og langt over gennemsnitlige udgifter til folkeskole. Rettet for beregningsfejlene har København i virkeligheden landets femtehøjeste serviceniveau. 

Albertslund Kommune har – både ifølge de officielle beregninger og vore beregninger – et af landets allerhøjeste serviceniveauer.

Den kommunale udligningsordning skal give kommunerne nogenlunde lige økonomiske vilkår.

Borgernes rådighedsbeløb har intet med kommunal udligning at gøre. Veluddannedes ønsker om at bo med udsigt til Rådhuspladsen skal ikke finansieres af borgerne i andre kommuner. Huslejen styres af efterspørgslen og modsvares af øgede friværdier i fast ejendom.

............
Indlægget er skrevet på vegne af RimeligUdligning.Nu: Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs kommuner.

Forrige artikel Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd Socialborgmester: Frivillige skal skabe relationer, ikke kernevelfærd Næste artikel Kraka om udflytning: Hvis målet er vækst, skal vi flytte universiteterne Kraka om udflytning: Hvis målet er vækst, skal vi flytte universiteterne