KL: Tiden er løbet fra den kommunale finansiering af regionerne

Det er bydende nødvendigt at gentænke sundhedssystemet, så økonomien matcher det ansvar og de opgaver, aktørerne øser. Det er derfor også tid til at ændre den kommunale medfinansiering af regionerne, skriver Sisse Marie Welling.

I kommunerne yder vi i dag ikke kun pleje, omsorg og træning. Vi varetager også mere og mere behandling, kompleks rehabilitering, målrettet forebyggelse med videre, skriver Sisse Marie Welling.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sisse Marie Welling

Sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Københavns Kommune, fungerende formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nu er det nu. Denne gang må simpelthen være lykkens gang. En sundhedsstrukturkommission er nedsat.

Et år har den til at tegne stregerne til fremtidens sundhedsvæsen. Hvor borgerne får den bedste behandling og en sammenhæng i indsatserne – uanset hvilken dør i sundhedssystemet, de kommer ind af. Hvor opgavefordelingen – og snittet mellem opgaverne – er tydeligt. Og hvor økonomien matcher det ansvar og de opgaver, de enkelte aktører i sundhedsvæsenet skal løse.

Vi har kaldt på den reform af sundhedsvæsenet i mange år. Og jeg vælger at tro på, at det lykkes denne gang.

Flere kommunale opgaver

For det er bydende nødvendigt at gentænke systemet.

Temadebat

En sundhedsstrukturkommission skal det næste år gentænke, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. I den anledning spørger Altinget Kommunal, om det er tid til et farvel til den udskældte kommunale medfinansiering af regionerne?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatansvarlig Emma Brink på [email protected].

Vi kan ikke fortsætte som hidtil. I dag er virkeligheden nemlig den, at:

Flere og flere borgere har én eller flere kroniske sygdomme, og deres behov bliver derfor mere komplekse
Kommunerne løser flere og flere sundhedsopgaver
Udgifterne til den kommunale hjemmesygepleje stiger markant
Sundhedspersonalet i kommunerne er øget med 45 procent siden 2010
Antallet af midlertidige sengepladser i kommunerne stiger

Det er eksempler på en opgaveglidning, som har stået på i mange år, og som giver kommunerne flere og flere sundhedsopgaver, som ellers tidligere blev løst i det regionale sundhedsvæsen. I kommunerne yder vi i dag nemlig ikke kun pleje, omsorg og træning. Vi varetager også mere og mere behandling, kompleks rehabilitering, målrettet forebyggelse med videre.

Læs også

Professor: Der er ingen påviselig effekt ved den kommunale medfinansiering af regionerne

Debat

Det er blandt andet sket i takt med den teknologiske udvikling, udviklingen i behandlingsmetoder og medicinpræparater samt omlægningen af hele sygehusvæsenet med mere centralisering, specialisering, kortere indlæggelser og færre sengepladser på sygehusene.

Tiden er løbet fra den nuværende model

Det er jo en udvikling, som giver faglig mening – også for borgeren. Men det er også en udvikling, hvor vi hele tiden har sagt, at økonomien bør følge med. Hvilket den vel at mærke ikke har gjort.

Vi ser derfor frem til, at sundhedsstrukturkommissionen kommer med bud på, hvordan vi kan sikre patienterne stærke nære tilbud, så mest mulig behandling og pleje kan klares i eget hjem eller tæt på hjemmet.

Vi er naturligvis også nødt til at se på den kommunale medfinansiering. Jeg tror ikke, at nogen – i hvert fald ikke nogen af sundhedsvæsenets aktører – er i tvivl om, at tiden er løbet fra den model, vi har i dag.
Sisse Marie Welling (SF)
Fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Og så er det afgørende, at kommissionens arbejde følges op af klare planer for, hvordan vi skal løse opgaverne i det nære sundhedsvæsen til gavn for patienter, deres pårørende og de pressede hospitaler. Med andre ord en plan for sammenhængen mellem opgaver, der skal løses i kommunerne og de investeringer, der skal lægges.

Og når vi gentænker sundhedsvæsenet, er vi naturligvis også nødt til at se på den kommunale medfinansiering. Jeg tror ikke, at nogen – i hvert fald ikke nogen af sundhedsvæsenets aktører – er i tvivl om, at tiden er løbet fra den model, vi har i dag.

Hele pointen var, at kommunerne fik incitament til at forebygge indlæggelser med videre. Men i dag får kommunerne en regning uden specifikation. Så vi har ingen anelse om, hvad vi betaler for – og dermed heller ikke nogen jordisk chance for at sætte ind de rette steder – og dermed påvirke regningens størrelse.

Vi ser frem til sundhedsstrukturkommissionens arbejde. Og vi håber, at der efterfølgende vil være mod i Folketinget til at træffe de nødvendige beslutninger. Og herunder også de nødvendige ændringer i den kommunale medfinansiering.

Politik har aldrig været vigtigere