Professor om udligningsaftale: Politikerne vil sikre stabilitet, men kan have formuleret en forbandelse

REFORM: Med den nye udligningsordning bliver fordelingen af milliardstore tilskud låst fast. Samtidig skal forligsbindinger sikre politisk ro. Men al den stabilitet risikerer at give bagslag, advarer professor.

Partierne bag tirsdagens udligningsaftale kan komme til at fortryde, at de på afgørende punkter har gjort systemet væsentlig mindre fleksibelt.

Indbygget i reformen er et stort politisk ønske om at skabe stabile og forudsigelige rammer om kommunernes økonomi.

Det skal blandt andet være med til at gøre det lettere for den enkelte kommune at lægge langsigtede planer.

Og det ser man ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh da også ud til at have opnået. Men det kan vise sig at have en pris.

”Man har lavet noget, der er fantastisk stabilt. Flere tilskud låses, og det bliver dermed enormt forudsigeligt, hvad man får. Men jeg tror, man kommer til at fortryde det bittert,” siger han.

Aftalen indeholder blandt andet et nyt tilskud til 15 udvalgte hovedstadskommuner og et tilskud til 36 såkaldte yderkommuner på samlet 2,1 milliarder kroner.

Puljer og tilskud låses for fremtiden
Særligt ved de nye puljer er, at den fremtidige fordeling låses fast på det niveau, den enkelte kommune vil få i reformens første år.

Hvilke kommuner der er med, og hvor mange penge de får, beregnes med aftalens ord ”en gang for alle”.

”Alle vil helst have mere stabilitet. Men det kan blive en kæmpe problemstilling, når man fremskriver den stabilitet en længere årrække ud i fremtiden. For kommunernes behov ændrer sig jo,” siger Per Nikolaj Bukh.

Ud over de to nye puljer bliver det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner både gjort permanent og låst fast på den aktuelle fordelingsnøgle.

Per Nikolaj Bukh sammenligner de fastlåste puljer med en situation, hvor to familier får tildelt et fast beløb til at holde ferie for. Det kan være godt på den korte bane, fordi det gør det nemmere at planlægge næste års ferie.

Nye uretfærdigheder vil vokse frem
Men hvis den ene familie har to teenagebørn, som efter nogle år er flyttet hjemmefra, mens den anden familie får to nye små børn i samme periode, så har tingene forandret sig.

Og hvor den faste tildeling af feriepengene først havde gjort det lettere at planlægge ferie, så vil den nu – i hvert fald for den ene familie – kunne opleves som en stadig større uretfærdighed.

”Når behovene lige pludseligt har ændret sig, så vil man jo nok begynde at få et lidt forskelligt syn på, hvor dejligt det reelt er, at man ikke kan ændre i tildelingen,” siger Per Nikolaj Bukh.

Han forstår politikernes ønske og ambition om at give kommunerne vished om de økonomiske rammer. Men han frygter, at de har betalt for dyrt ved at begrænse muligheden for fremtidig fleksibilitet.

Stabilitet kan blive en forbandelse
”Jeg får lyst til at formulere en 'stabilitetens forbandelse' som en lovmæssighed i det her,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

”Nu synes man, at man har fået tingene til at passe så fint og forestiller sig derfor ikke, at man får brug for at ændre tingene lige foreløbigt. Problemet er bare, at de her ting ikke vil blive ved med at passe.”

Også Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef ved Vive, hæfter sig ved, at fordelingen af de nye puljer bliver "temmelig fastlåst".

Ifølge aftalen korrigeres det tildelte beløb fremadrettet alene for ændringer i den enkelte kommunes indbyggertal og den almindelige pris- og lønudvikling.

”Det betyder jo, at der er lukket for, at andre kommuner kan komme ind, også selv om de måske kunne synes, at de var blevet berettiget til det. Enten er du inde, eller også er du ude, og er du ude, så bliver du ved med at være det,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Hold øje med puljerne
Han peger på, at de samme principper også gælder for de to nye lidt mindre puljer for såkaldte grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen, og kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet.

Og det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man kan få andel i de midler, der bliver fordelt gennem puljerne. For de kommuner, som er "inde", vil der heller ikke ske ændringer i det beløb, de får tildelt, selv om der sker ændringer i deres økonomiske vilkår.

Et forhold, der kan blive yderligere ømtåleligt, fordi den enkelte kommunes andel af puljen også er afhængig af, om det opfylder et, to eller flere af de kriterier, som ligger til grund for fordelingen.

”Det er forhold, jeg tror, vil kunne udvikle sig til utilfredshed i nogle kommuner. Jeg ville ihvertfald holde godt øje med de ting, hvis jeg sad i en kommune,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han peger på, at tingene ikke ligefrem bliver bedre af, at der ikke er fremlagt nogle faglige analyser, som forklarer eller understøtter den konkrete indretning af de nye puljer.

Også den særlige kompensationsordning for kommuner med de største tab på reformen låses fast i på det aktuelle kronebeløb "indtil næste gang, der gennemføres en udlignignsreform," lyder det i aftalen.

Forlig låser fremtidige politikere 
Samtidig med at fordelingen af flere milliarder kroner på den måde låses fast på det aktuelle historiske niveau, så betyder udligningsaftalen også en større stabilitet om de politiske rammer.

Eller mindre fleksibilitet om man vil.

Den nye aftale har karakter af et forlig, der forpligtiger aftalepartierne til at drøfte fremtidige ændringer, og hvor Venstre og Socialdemokratiet oven i det har givet håndslag på, at ingen større ændringer kan laves, uden at de bliver enige.

”Selv om der kan opstå skævheder, som kan være nok så indlysende uretfærdige, så er det jo ikke sikkert, at Venstre og Socialdemokratiet kan blive enige om at lave tingene om. Og da slet ikke, hvis ændringer primært rammer den ene part negativt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Wammen: Nemmere at langtidsplanlægge
Han understreger dog i samme vending, at det naturligvis heller ikke er værre, end at et forlig jo altid kan opsiges.

”Men det giver noget bremselængde, og det er med til at skabe inerti. Stabilitet og fleksibilitet er hinandens modsætninger. Og man kan komme til at fortryde, at man har vægtet stabiliteten så højt,” siger Per Nikolaj Bukh.

Fra regeringens side fremhævede finansminister Nicolai Wammen (S) på tirsdagens pressemøde netop ambitionen om at skabe større forudsigelighed og stabilitet om kommunernes økonomiske rammer.

”Det, vi gør med den aftale, vi har lavet, er at sikre, at man ude på det enkelte borgmesterkontor, i den enkelte kommunalbestyrelser og hos borgerne ved, hvordan de økonomiske rammer er. Så kan man også begynde at langtidsplanlægge,” siger han.

Krag og Løhde: Afgørende med vished om de økonomiske rammer
Heller ikke social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) frygter, at de politiske forligsbindinger vil blive unødvendigt hæmmende i fremtiden. Hun erkender dog, at det potentielt kan gøre det svært at få gennemført ændringer.

”Det må gerne være svært. Det har faktisk en stor værdi for borgmestre, byråd og kommunalbestyrelser rundtomkring, at de ved, hvad de har at gøre med, også når de kigger frem i årene,” siger hun.

Hos Venstre ser politisk ordfører Sophie Løhde det som en klar fordel, at der både er større politisk vished og større forudsigelighed omkring fordelingen af de forskellige puljers udligningskroner.

”Vi har låst puljerne for at skabe klarhed om, hvad der gælder i udligningssystemet, så man ikke skal shoppe ind og ud af alle mulige forskellige ordninger, som der er kommuner, der på nogle punkter oplever, at de skal i dag,” siger hun.

Forrige artikel Miljøminister står sammen med blå blok: Kommuner skal ikke kunne afvise husdyrbrug Miljøminister står sammen med blå blok: Kommuner skal ikke kunne afvise husdyrbrug Næste artikel Vejle får 115 millioner kroner ekstra. Men hvad kan pengene overhovedet bruges til? Vejle får 115 millioner kroner ekstra. Men hvad kan pengene overhovedet bruges til?