Bertel Haarder efter ministers musical-melding: Teatre er ikke i konkurrence

Af Bertel Haarder (V)
Formand, Det Kongelige Teater

Hvad får vi for den halve milliard skattekroner til Det Kongelige Teater? Burde pengene i stedet spredes ud til alle de mindre teatre for at give hele landet flere teateroplevelser?

Nej. Det Kongelige og de øvrige teatre er ikke konkurrenter. Der er masser af forestillinger, som kun Det Kongelige kan opføre. Især operaer, balletter og koncerter.

Det er ikke et nulsumsspil. Hvis flere får gode teateroplevelser, vil endnu flere gå i teatret.

Det Kongelige Teaters omfattende turneer svækker ikke, men styrker det lokale teaterliv.

Oplevelsessektoren er den hastigst voksende i dansk økonomi. Folk bruger i disse år 13 procent af deres indkomster på kultur i bred forstand, og andelen er voksende.

Det er Det Kongelige Teaters opgave at kaste lys fra toppen af dannelsespyramiden med sin rige tradition og sit internationale niveau til inspiration for hele kulturlivet.

Bertel Haarder (V)
Formand, Det Kongelige Teater

Musicals kan udvide publikum
Det Kongelige og Det Ny Teater behøver heller ikke være konkurrenter, når det gælder musicals.

Der er ikke et fast antal "publikummer" til musicals. Tværtimod vil gode oplevelser med musicals øge appetitten hos endnu flere, så "kagen" til deling bliver større.

Hvis Det Ny Teater er bange for unfair konkurrence, kunne man gøre det til en betingelse, at de kommercielle producenter altid fik ret til at vælge først.

Al erfaring viser, at forestillinger med musik – især kendt musik – kan få mange, der ellers ikke går i teater, til at købe billetter. Det gælder ikke mindst unge.

Teaterlivet er en trykkoger
Vi oplever netop i disse måneder en enorm sult efter kultur. Det Kongelige kunne sælge langt flere billetter, hvis det ikke var for corona-begrænsningerne.

Der var solgt for 20 millioner kroner billetter til Hobitten denne sommer, da teatret blev lukket ned i marts.

Teaterlivet er en trykkoger, som vil eksplodere lige så snart, folk igen får lov at komme i teater.

Derfor synes jeg også, det er på tide, at teatrene får mulighed for at benytte sig af en "superliga"- eller "stadion"-model, hvor der kan lukkes flere ind i skarpt adskilte sektioner – for eksempel gulvet, etagerne, personalet bag scenetæppet eller lign.

Lad os være opfindsomme og frodige. Lad tusind blomster blomstre. Lad os glæde os over andres succes og satse på den kumulative effekt: Jo flere, der går i teater, jo flere vil følge trop.