Christian Have: Kultur fortjener langt større bevågenhed

Af Christian Have
Kreativ direktør, Have Kommunikation

”Når vi hælder så mange penge i de offentlige kulturinstitutioner, bør de også tage hånd om kvaliteten.”

Ordene tilhører Gyldendals litterære direktør gennem mere end to årtier, Johannes Riis. De faldt i et interview med Politiken, der blev bragt 30. juli. Men som Riis selv påpeger, er det ikke ligefrem første gang, han slår på tromme for, at modtagerne af de eftertragtede kulturkroner afkræves et output af høj kvalitet.

I sin kronik i Jyllands-Posten forud for sit Rødding-møde argumenterede kulturminister Bertel Haarder (V) for, at vi ikke skulle stirre os blinde på regeringens reduktion af kulturmidlerne. For potentialet i de tilbageværende midler er nemlig stort, hvis blot vi retter fokus mod at højne kvaliteten af det, vi får for pengene.

Der er enighed at spore mellem Riis og Haarder. Kvalitet over kvantitet. Riis placerer i sit argument dog det primære ansvar hos kulturinstitutionerne, mens Haarder i sin kronik tager fat i det omkringliggende system, der kan optimeres for hermed at sikre den højere kvalitet – selv med færre midler til rådighed.

I begge tilfælde handler det om at sikre bedre teaterforestillinger, symfoniske koncerter, public service-udsendelser, museer, biblioteker og så videre. Både Riis og Haarder har ret: Ja, der ligger et afgørende ansvar hos kulturinstitutionerne for at levere kvalitet, og ja, det offentlige system, der omgiver kulturen, kan uden tvivl forbedres.

Det allerbedste, som vi som samfund kan gøre kulturlivet, har intet med hverken økonomisk eller bureaukratisk optimering at gøre.

Christian Have
Kreativ direktør, Have Kommunikation

Forstå kulturen bedre
Det allerbedste, som vi som samfund kan gøre kulturlivet, har imidlertid intet med hverken økonomisk eller bureaukratisk optimering at gøre. Det, der kan gøre udslaget, er erkendelsen én gang for alle af, at kultur handler om så meget mere end den enkeltstående teaterforestilling, tv-udsendelse eller koncert.

At kultur er vores samfunds hjerteblod, som strømmer igennem alt, hvad vi foretager os. Det er kulturen, der afgør, hvordan vi integrerer indvandrere og flygtninge. Hvordan vi uddanner os. Hvordan vi spiser og holder os sunde. Hvordan vi transporterer os rundt mellem hinanden. Hvordan vi behandler de svageste iblandt os. Hvordan vi skaber vækst. Og hvordan vi anskuer omverdenen.

Kulturområdet burde således mødes med langt større forståelse og bevågenhed fra alle de Christiansborgpolitikere, der ikke eksplicit beskæftiger sig med kultur til hverdag. Og ikke mindst de ministre, der beskæftiger sig med integration, uddannelse, fødevarer, sundhed, socialområdet, vækst og udenrigspolitik.

Hvis først disse ville få øjnene op for og forstå det potentiale, som kulturen rummer for at understøtte samfundsudviklingen inden for alle disse områder, ville de snarere argumentere for at tilføre kulturområdet yderligere midler, end de ville bakke op om beskæringer.

Større samfundsansvar hos aktørerne
Det er imidlertid ikke kun politikerne, der skal ændre deres perspektiv på kulturen. Det skal de offentligt støttede kulturinstitutioner og deres aktører også.

For dem handler det frem for alt om en villighed til at tage et større samfundsmæssigt ansvar på skuldrene. Om lysten til at formidle deres værker, forestillinger, udstillinger, koncerter, udstillinger og begivenheder på en måde, der ikke kun tilgodeser de allerede indviede. Og om evnen til at argumentere for deres relevans i sammenhænge, der går langt ud over de institutionelle rammer, som kulturen nu engang opererer indenfor.

Vi bør prioritere dette erkendelsesarbejde højere end både den økonomiske og bureaukratiske optimering. For når først erkendelsen er indtruffet, vil den alligevel afkræve ganske anderledes prioriteringer. Både i forhold til hvilken kultur, vi som samfund gerne vil investere i, og hvordan disse investeringer bedst muligt kan finde sted.