Zenia Stampe: Bedre kultur for pengene – ikke bare mere

Af Zenia Stampe (R)
Kulturordfører

Vi er ikke modsætningen til Dansk Folkeparti. Vi mener også, at der skal være plads til det folkelige, det traditionelle, det lokale og det nationale i dansk kulturpolitik. Vi mener også, at vi skal have en kulturpolitik, der dyrker vores historie og ser ud over Valby Bakke.

Zenia Stampe
Kulturordfører, Radikale

I august deltog jeg i et møde på Rødding Højskole med repræsentanter fra hele det danske kulturliv.

Det var kulturministeren, der havde taget initiativ til mødet, og emnet var, hvordan vi får mere kultur for pengene i en tid med dalende kulturbevillinger.

Det lyder jo som en klassisk effektiviseringsdagsorden, og vi hørte da også om kulturinstitutioner, der havde formået at ændre deres organisation og arbejdsgange, så de fik mere ud af en faldende bevilling.

En prioriteringsdiskussion
Men diskussionen ændrede hurtigt karakter fra at være en effektiviseringsdiskussion til at blive en prioriteringsdiskussion. Spørgsmålet var ikke, hvordan man får mere kultur for pengene. Men derimod hvordan man får den bedste kultur for pengene.

Der blev efterlyst politisk mod til at ryste op i de eksisterende strukturer, lade noget dø, så det kan give plads til andet. Ja, en af mødedeltagerne gik endda så vidt som til at sige ”hellere risikere at slå noget godt ihjel, end slet ikke at gøre noget”.

Gemmer sig bag armslængdeprincip
Og der blev efterlyst en langt tydeligere kulturpolitisk debat, hvor politikerne ikke gemmer sig bag armslængdeprincippet. Dansk Folkeparti blev i den forbindelse fremhævet adskillige gange for at være det eneste parti, der tør melde klart ud og prioritere.

Og det kan der være noget om. Dansk Folkeparti er klare i mælet. Og vi er nok mange, der burde bevæge os lidt længere ud på de skrå brædder i stedet for at overlade hele scenen til Dansk Folkeparti.

Men ligesom jeg gav udtryk for på Rødding, så er det ikke uden betænkeligheder og forbehold.

DF-værdikamp forklædt som kulturpolitik
For hvad er det for en debat, Dansk Folkeparti lægger op til om kulturen? Er det en unik kulturpolitisk debat? Nej, for mig at se er det blot en proxy for den værdidebat, som Dansk Folkeparti konstant puster til, og som truer med at flænse Danmark midt over.

For Dansk Folkeparti er kulturpolitikken blot endnu en arena, hvor de kan dyrke fortællingen om folket mod eliten. Land mod by. Det traditionelle mod det moderne. Fortiden mod fremtiden. Det nationale mod det internationale. Det monokulturelle mod det multikulturelle.

Forhåndscastet som storbysnobber
I den debat er et parti som mit eget på forhånd castet som Dansk Folkepartis modpol. Og der er ikke noget, Dansk Folkeparti hellere vil, end at vi helt frivilligt æder maddingen og påtager os rollen som de elitære, kulturrelativistiske, kosmopolitiske storbysnobber.

Men vi kommer ikke til at blande os under den præmis. For vi er ikke modsætningen til Dansk Folkeparti. Og vi mener ikke, at kulturpolitikken skal være endnu et område for politisk polarisering og opdelingen i et dem og os.

Vi mener også, at der skal være plads til det folkelige, det traditionelle, det lokale og det nationale i dansk kulturpolitik. Vi mener også, at vi skal have en kulturpolitik, der dyrker vores historie og ser ud over Valby Bakke.