Christian Juhl: Principperne for tilbagelevering af kulturgenstande bør klargøres

Fem af 11 middelalderhåndskrifter, som Norge gerne vil langtidslåne, er en del af Det Kongelige Biblioteks samling. Biblioteket har sagt ja til at imødekomme den norske anmodning. Københavns Universitet har de seks andre norske middelalderhåndskrifter. Dem vil historikere i Oslo også gerne låne, men Københavns Universitet siger nej: 

"Man kan godt sige, at hvis vi ville og kunne deponere noget i længere tid i Norge, så skulle vi også gøre det i Island," argumenterede Anne Mette Hansen fra Københavns Universitets Arnamagnæanske Samling. 

Det er dog en anden historie med Island, fordi de islandske skrifter i forvejen er delt mellem Danmark og Island. Og alligevel ikke helt. Island har for nylig meddelt, at de gerne vil have alle skrifterne hjem til Island.

Fleksibilitet er vigtigt
Jeg mener, at det er for smalsporet, at norske kollegaer ikke kan låne og udstille disse gamle dokumenter, der har stor betydning for norsk historie. Danske forskere og historikere låner også fra tid til anden historiske effekter af andre, når de har brug for det. Den fleksibilitet er vigtig.

Og Danmark fik for ikke så mange år siden Jyske Lov tilbage fra Sverige. Den anses som en af dansk kulturarvs største klenodier: Den ældste udgave af Jyske Lov er fra omkring 1280. Den kom tilbage til Danmark efter næsten 300 års ophold i Sverige. Vi havde tilfældigvis nogle gamle svenske skrifter, vi kunne bytte med.

Jeg var involveret i sagen om de norske ønsker og har bedt om at få taget sagen op med kulturministeren for at se, om vi kan klargøre principperne for frem- og tilbageleveringen af kulturgenstande. 

Det må kunne lade sig gøre at være en smule mere fleksibel og dynamisk end Københavns Universitet.

Demokratisering af arkiver
I forbindelse med 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer, rejste Lars Lykke Rasmussen til øerne for at undskylde vores fremfærd, ikke mindst over for den tvangsflyttede og slavegjorte del af befolkningen. I Folketingets Præsidium overvejede vi, hvad der kunne være en passende gave til menneskene derovre.

Da Danmark forlod øerne, lå der en stor mængde af arkivalier, beskrivelser af slavearbejde, af menneskenes levevilkår, sundhedstilstand og hvilke plantager, de havde arbejdet på.

USA ville ikke have arkivet og øernes befolkning blev ikke spurgt. Heldigvis tog myndighederne dem alle med hjem til Danmark, hvor de endte på Rigsarkivet. Som en gestus, der kunne komme mange til gavn, besluttede vi at digitalisere de cirka fem millioner akter, der udgør en afgørende kilde til efterkommernes historie på Sankt Thomas, Sankt John og Sankt Croix.

Et land, der er rig på kulturgenstande og historiske kilder, bør gå forrest og vise stor fleksibilitet, når de egentlige ejere ønsker at få et langtidslån til forskning og udstilling

Christian Juhl (EL)
Museumsordfører

Det var en demokratisering af adgangen til kilderne. Nu har alle interesserede adgang til kilderne, og kan studere dem hjemme fra computeren. Imens tager Rigsarkivet sig kærligt af at opbevare dem, indtil den dag øerne beder om at få dem hjem igen.

Stjålne kulturgenstande skal tilbageleveres
Dette privilegie gælder også os, der pusler med slægtsforskning. Jeg kan tænde min computer og sidde hjemme i min stue med en kop kaffe og et godt glas rom og søge i mine aner alt det, jeg lyster. Forleden fik jeg endda fat i digitaliseringer i farver. Så kan det næsten ikke blive bedre. Og imens jeg higer og søger i computerens "bøger", passer gode arkivarer på originalerne. 

Som hovedprincip skal stjålne kulturgenstande leveres tilbage til, hvor de kommer fra. Vi har som et rigt land haft mulighed for at rejse verden rundt og taget værdifulde ting med hjem til Danmark, og vi har haft kolonier, hvor vi stjal med arme og ben.

Men det er ikke altid let at finde løsninger. Derfor er vi nødt til at vurdere hver enkelt sag for sig og finde praktiske løsninger. Og nogle gange er vi nødt til at bytte og handle os til en aftale. Undervejs bør et land, der er rig på kulturgenstande og historiske kilder gå forrest og vise stor fleksibilitet, når de egentlige ejere ønsker at få et langtidslån til forskning og udstilling.