K-kandidat: Medieforliget skal gøre op med kynismen i politisk journalistik

DEBAT: Debatten om det kommende medieforlig er druknet i Netflix, licens og DR's størrelse. I stedet burde vi diskutere mediernes rolle i samfundet, og hvordan vi kan fremme en politisk journalistik, der oplyser borgerne, skriver Louise Lindhagen (K).

Af Louise Lindhagen (K)
Folketingskandidat og cand.mag.

Debatten om det kommende medieforlig har svinget sig ind i et dramatisk ekkokammer om søndagsserier, licens og DR's finansiering.

Mens politikerne diskuterer, om Netflix er mere eller mindre skyld i seernes flugt fra dansk indhold, får det demokratiske aspekt af det kommende medieforlig en kold skulder.

Det, der egentlig burde stå i centrum for debatten, er udviklingen af den politiske nyhedsjournalistik.

Eksplosiv cocktail for en demokratisk debat
Teknologi og styreform hænger uløseligt sammen. Det er en historisk tendens. Revolutioner i kommunikationsteknologien har tidligere ændret samfundets styreform, og den igangværende medierevolution stiller nye krav til nyhedsmediernes rolle for et oplyst demokrati.

Den politiske nyhedsjournalistik er præget af konflikt, og mixet med fremkomsten af de nye sociale medier giver det en eksplosiv cocktail for en demokratisk debat. Derfor er der brug for et større fokus på, hvordan det kommende medieforlig kan være med til at kvalificere den politiske debat i det danske samfund.

Tonedøvhed over for demokratiet
Det grundlæggende problem ligger i den politiske nyhedsjournalistiks egen tonedøvhed over for demokratiet. Den politiske nyhedsjournalistik anskuer politik som et spil om magten. Det er en kynisme, der antager, at politikere kun agerer ud fra deres eget hensyn til at vinde magten. I den samme kynisme ligger en formodning om, at borgerne kun er interesserede i rumklangen i deres egen stue frem for i samfundet som helhed.

Den politiske nyhedsdækning kommer derfor til at dreje sig mere om, hvordan spillets brikker rykker mere eller mindre strategisk rundt på spillepladen frem for, hvordan de forsøger at udvikle spillepladen. Sagt mere direkte: Den politiske nyhedsdækning dækker i dag politik for politikkens egen skyld frem for at gøre det for udviklingen af samfundet.

Politik handler om mere end magt. Demokrati er mere end forvaltning. Politik handler om idéer og holdninger til det gode samfund, og demokratiet som styreform er fundamentet for en vedvarende samtale om fællesskabet. Politikerne er både drevet af hensyn til magt og af deres idéer, og de fleste borgere er interesserede i samfundet som en helhed. Politikerne og borgerne mødes om argumenterne i den demokratiske samtale.

Kriterier for den politiske nyhedsjournalistik
Siden antikken har argumentationen stået centralt for demokratiet som styreform. At argumentere handler ikke, som mange fejlagtigt tror, om at opnå konsensus, men derimod om at overbevise. I dag er det i strømmen af politiske nyheder, at borgeren modtager de politiske argumenter. Det kommende medieforlig bør derfor fremme en politisk nyhedsjournalistik, der analyserer politikernes argumenter og retorik frem for spil, spin og strategi.

Med andre ord må det stå centralt i et kommende medieforlig, at der skal udvikles et sæt af kriterier for den politiske nyhedsjournalistik. Som udgangspunkt bør den politiske nyhedsjournalistik blive bedre til at vurdere, om et argument er rigtigt og relevant, hvordan argumenterne vægtes i forhold til hinanden, og hvordan en politiker besvarer den politiske modstanders argumentation. Det vil i langt højere grad kunne presse politikere til at føre en argumentation med en saglig dybde.

Kriterierne for den politiske nyhedsjournalistik er samtidig et opgør med forestillingen om, at al argumentation skal være logisk. I politik er det nu engang sådan, at én plus én godt kan give tre – og siden hvornår har logiske slutninger ført til politiske beslutninger?

Har vi råd til at spare på vores nyhedsmedier?
Kultur- og medieområdet bliver ofte set som en politisk andenstemme, der først er råd til, når de økonomiske velfærdsudgifter er betalt. Når der skal spares, ligger det lige for at skære i kultur- og mediestøtten. Men mediepolitik er og bliver det moderne demokratis nerve, og hvis vi ønsker et moderne, levende og oplyst demokrati, er spørgsmålet nærmere, om vi har råd til at spare på vores nyhedsmedier og den politiske nyhedsdækning.

Tonen i den politiske debat er en af årsagerne til nedsmeltningen i befolkningens tillid til politikerne. Lige nu er der en chance for at genoprette tilliden ved at fokusere det kommende medieforlig på den politiske nyhedsformidling. Lad os stoppe med at tale om licenskroner til søndagsserier og underholdningsprogrammer – lad os hellere tale om, hvor mange licenskroner vi er villige til at betale for et oplyst demokrati.

Forrige artikel Journalistforbund: Den virkelige trussel mod lokale medier kommer fra USA Journalistforbund: Den virkelige trussel mod lokale medier kommer fra USA Næste artikel Lokalavis-redaktør: Vi er verdensmestre i public service, når vi vil Lokalavis-redaktør: Vi er verdensmestre i public service, når vi vil
Overblik: Grønthøster og gaver på finansloven

Overblik: Grønthøster og gaver på finansloven

ØKONOMI: Finanslovsaftalen for 2019 bevilger 775 millioner kroner til kulturområdet over de næste fire år. I samme periode tages der 756,8 millioner som følge af regeringens omprioriteringsbidrag.